Jeg er mest af alt mor til tre. Så kæreste, ekskone, politiker, hverdagsaktivist, iværksætter, kommunikationsentusiast og ikke mindst dybt afhængig af at bevæge mig. Og af god kaffe. Jeg er både forbandet og velsignet med, at de ting, jeg laver, skal give mening for mig, mine nærmeste og også samfundet generelt. Ellers har jeg virkelig svært ved at gennemføre arbejdet. Derfor giver det netop så uendelig meget mening for mig at være med til at udvikle de løsninger, der skal til, for at vores børn, vores miljø og vores demokratiske samarbejde stortrives. Det er så godt som det vigtigste i fundamentet for fremtiden. Således ligger min kærlighed og mit primære fokus der.

MÆRKESAGER

SF og jeg arbejder for et Aarhus i balance I balance med den planet, vi bor på Aarhus skal være en CO2-neutral kommune. Reelt! Og der er lang vej endnu! Vi skal sikre:

  • Stærk kollektiv og bæredygtig transport overalt i kommunen.
  • At der kun må opføres bæredygtigt byggeri.
  • Klimavenlig kost/fødevarer i kommunens tilbud.
  • Stop for afbrænding af træ for at få varme og el.
  • Et kæmpe boost af vedvarende energiløsninger – bl.a. geotermi i balance med den natur, vi er en del af
  • Aarhus skal have langt mere vild natur i både by og på land. Der skal være vildt, grønt og biodiverst i skov, på marker, i parker og haver, på bygninger og på tage.
  • Moesgaard Vildskov skal føres hele vejen i mål i balance mellem os mennesker.
  • Aarhus skal emme af mangfoldighed og stærke fællesskaber for alle.
  • Lige muligheder for alle børn. Selv hvis ordblindhed, familieproblemer eller andet udfordrer.
  • Alle skal føle sig hjemme i Aarhus, respekteret og repræsenteret. Uanset hvem man elsker, hvordan man ser ud, hvad man tror på, og hvordan man identificerer sig selv.
  • For mange af os har ondt i sjælen. Det er et kæmpe samfundsproblem, som vi i højere grad skal forstå roden af og handle på. Vi må og skal have mere ro på for os alle.
  • Flere voksne til børnene i daginstitutionerne.
  • Max 24 skoleelever i klasserne.
  • Mindre præstation, opgør med test og karakterræs.
  • Forsøg med 30 timers arbejdsuge.
  • Flere ressourcer til PPR og dermed styrket tidlig indsats i skolerne.