Jeg er uddannet lærer, møbelpolstrer og møbeldesigner.
Min baggrund har givet mig indblik i forskellige arbejdsmiljøer, arbejdsformer og i forskellige indgangsvinkler, analyser og strategier. Nyttige værktøjer i det politiske arbejde.

Mærkesager 

Børn og unge
En tryg start til børn og unge. Færre tests og Karakterer. Støtte til udvikling af hele mennesker og plads til forsøg og fejltagelser
Gode kultur og fritidstilbud til børn og unge er vigtige. Idræt, musik, billedkunst eller håndværk aktiverer krop, sanser og hænder og fremmer tilhørsforhold, aktivitet, sundhed og handlekraft.

Grøn omstilling
Vi skal tænke miljø og energirigtige valg ind i kommunalløsninger og have fokus på bæredygtige materialer, produktionsformer, energiformer, energiforbrug og affaldshåndtering.
En kommunal støtte (bl.a. i kraft af konsulenter) til grøn omstilling og grøn vækst i erhvervslivet kan medføre det konkurrenceparameter der i sidste ende bringer de store ordrer hjem.

Rent vand
I kommunens drikkevandsboringer fandtes der sprøjtegift i 24 ud af 92 – 4 over grænseværdien. Vi bør oprette grundvandsparker omkring vandboringerne med genåbnet natur, økologisk jordbrug, skov m.m.
Kommunens smukke natur er vores største værdi og den skal vi værne om på alle måder.