Diana mose olsen, borgmesterkandidat. Jeg er uddannet pædagog og arbejdet 22 år indenfor det sociale område. Siddet i byrådet i 16 år for SF, de sidste 8 år som formand for Børn og Familieudvalget Jeg er gift med Torben Marbæk Nielsen, folkeskolelærer og sammen har vi to dejlige teenager Mathias på 17 år og Anne-Kathrine på 14 år. Jeg arbejder i dag som Forstander på Mandecentret Esbjerg
Baggrund for at være i politik:
Jeg var kun et barn, da jeg første gang oplevede uretfærdigheden. Min bedste veninde voksede op i et hjem med vold og alkohol, og jeg tænker tit tilbage på hende. At det var dybt uretfærdigt, at hun og hendes søskende ikke fik den hjælp de skulle have haft på et tidligt tidspunkt. Skolen kendte godt til situationen – det gjorde alle. Og alligevel levede både hendes mor og søskende i årevis i en hverdag med masser af vold og alkohol.
Hun endte med at blive anbragt, de blev som søskende spredt fra hinanden, og hun forsvandt langsomt fra mit liv – men jeg har aldrig glemt hende og hendes situation. Hvorfor var der ingen der hjalp langt tidligere?
Jeg blev socialpædagog, og mit arbejdsliv har givet mig masser af ammunition til det politiske arbejde og til de mange forandringer, jeg har kæmpet for.
Da jeg arbejdede på døgninstitution på minibo mødte jeg mange børn, som min tidligere veninde – børn som langt tidligere burde have haft en hjælp.
Jeg tror, mødet med de børn har lagt kimen til min passion for tidlig indsats og tidlig hjælp og ekstra personale i både dagtilbud og skole. Men også min vrede mod besparelser på dette område, for dem vi svigter kan ikke selv råbe op.
Senere var jeg med til at etablere og udvikle Vindrosen – De Frivilliges Hus. Hos de mange foreninger mødte jeg historier og fortællinger om mødet med systemet, hvor kampen med kommunen for at få hjælp næsten var værre end det at have et handicap eller være syg. Sådan bør det aldrig være, og det fik mig til at melde mig ind i SF og stille op til byrådet.
Senere arbejdede jeg i en del år i de udsatte boligområder i Esbjerg. Her oplevede jeg også alt for mange, der ikke fik hjælp i tide. Borgere, der havde svært ved at forstå systemerne, kom i klemme eller helt blev glemt.
Igen kunne jeg tage de mange oplevelser med i byrådet og arbejde for bedre vilkår, for bedre systemer og for tidligere indsats. Vi sikrede, at Esbjerg Kommune fik en borgerrådgiver, der netop kunne hjælpe og støtte borgere, som kommer i klemme i systemet, men også forbedre vores service og tilbud til borgerne.
I dag arbejder jeg på Mandecentret Esbjerg, hvor jeg igen er dybt engageret i det, der er drivkraften for mig, nemlig det sociale område. Her ser og oplever jeg mænd, der er endt med at miste alt – bolig, arbejde, kontakten med børn mv.
Her må jeg sige, at mit sociale hjerte er blevet tændt på ny for at forandre systemerne igen. For hvorfor er der så stor forskel på den hjælp, kvinder og mænd der er udsat for vold kan få? Hvorfor ser systemet ofte kun mor som den perfekte forælder? Hvorfor er det ventetiderne i Familieretshuset, der skal afgøre, om en far kan se sine børn? Og hvorfor skal systemet forværre konflikterne og være medskabere af en situation, hvor børn ikke kan se begge forældre? Jeg synes, vi har et kønsdomineret system, der primært ser på mor som vigtig for barnet, og som ikke anerkender, at også mænd kan være udsat for både fysisk og psykisk vold.
Det er så vigtigt for mig, at jeg både i min fritid og på mit arbejde kan forbedre hverdagen og systemerne for dem, der ikke nødvendigvis selv kan råbe op, eller som bliver klemt og glemt i systemet. Det er uden tvivl drivkraften for mig, og det er derfor, jeg stadig er i politik. Det giver mening for mig, og jeg kan se, at det gør en forskel.
Mærkesager
- Børn og unge
- Reelle minimumsnormeringer helt ud til børnene, i såvel vuggestue, børnehave og SFO
- En større andel uddannede pædagoger og pædagogiske assistenter i vores dagtilbud.
- Understøtte forsøget med at skabe fremtidens folkeskole i Esbjerg – der skal ro på.
- Natur, klima og bæredygtighed skal indtænkes i alle beslutninger
- Faste teams i ældreplejen og tid til både omsorg og pleje
- Realistisk økonomi på socialområdet, så børn, unge og familier kan sikres den rette hjælp på rette tid.