Jeg er 43 år, efterskolelærer og mor til 4. Jeg kalder mig selv for totallokal, da jeg er 3. generation på en gård udenfor Søndersø.
Jeg har siddet som formand for dagplejen i Nordfyns kommune, som formand i mine børns børnehave, og jeg har selv arbejdet på en lokal folkeskole i 12 år.
Det har givet mig en god indsigt i, hvad der fungerer, og hvad der trænger til ændringer. Jeg mener, at det, vi mangler mest i vores kommune, er tid. Tid til fordybelse og tid til pleje, men allermest #tidtilrelation.
Jeg tror på, at penge, vi investerer i mennesker nu, er tjent ind på den lange bane. Jeg oplever alt for mange børn og unge, som ikke trives. Sådan mener jeg ikke, at livet skal være.
Jeg brænder især for folkeskolen, og mener, at den er fundamentet i vores samfund. Derfor handler mine mærkesager især om børn.
Mærkesager
- #Tidtilrelation; Mennesker, der trives, har overskud. Mennesker med overskud lærer bedre, bidrager mere og glædes ved livet
- Max 24 elever i klassen; Hvis læreren skal have tid til relation, kræver det, at han eller hun kan nå omkring alle børn. Kortere skoledage; Man lærer ikke mere af at gå længere tid i skole.
- Man lærer ved kvalificeret og velforberedt undervisning, som er afvekslende og interessant. Man lærer også udenfor skolen, og børn skal have tiden tilbage til deres fritidsaktiviteter eller -job.