Del

PFAS-plan skal redde grundvandet

01-04-2023

Danmarks grundvand er truet. Overalt i landet er der nemlig fundet skadelige PFAS-rester i grundvandet, og selvom vi er klar over de sundhedsskadelige konsekvenser ved indtagelsen af ”evighedskemikalierne”, forværres miljøkatastrofen dag for dag.  

Det vækker stor bekymring hos SF’s formand Pia Olsen Dyhr:   

PFAS er et eksempel på, hvad der sker, når vi slipper miljøfremmede stoffer løs uden at kende til konsekvenserne. Det er meget alvorligt.

SF fremlægger derfor et nyt PFAS-udspil, som har til formål at stoppe spredningen af PFAS og fjerne så meget af det skadelige stof fra naturen som muligt.  

Udspillet indeholder tre konkrete initiativer, der kan igangsættes let, overskueligt og med det samme:

  • Et stop for spredningen af PFAS-indeholdende spildevandsslam.
  • Forbud mod PFAS i flere anvendelser, hvor det vurderes at være gennemførligt.
  • Oprensning af PFAS.   

»Hvis vi vil give rent drikkevand videre til vores børn – og det vil vi – er vi nødt til at gribe ind med det samme. Vi er nødt til at stoppe spredningen af PFAS og fjerne mest muligt af det fra miljøet, for en så vigtig ressource som rent drikkevand må vi ikke bare tage for givet.«