Del

Pensionsaftale: Stadig ingen sikkerhed for nedslidte

02-05-2019

– Det er mageløst, at regeringen her fem minutter i valg pludselig kan se det fornuftige i at gøre det nemmere for nedslidte at få pension. Det har vi prøvet at banke ind i hovedet på dem i årevis, og det er jo udelukkende et resultat af Socialdemokratiet, SF, Enhedslisten og fagbevægelsens pres. En truende vælgerlussing kan åbenbart få selv en blind høne til at finde korn, siger Karsten Hønge, politisk ordfører for SF.

– Aftalen er et skridt i den rigtige retning, men det er på ingen måde nok. Vi er nødt til at give folk nogle mere håndfaste rettigheder. Den her aftale skaber ingen sikkerhed for, hvornår man kan gå på pension, og lotteriet fortsætter, fordi vi ikke ved, hvem der skal beslutte, om man har ret til seniorpension eller ej. Det er helt afgørende, at beslutningen flyttes væk fra kommunerne, så vi undgår risiko for kassetænkning, siger Karsten Hønge.

– Vi har langt større ambitioner for at sikre flere muligheden for pension, inden de er nedslidte. Det vil vi gøre i samarbejde med arbejdsmarkedets parter og forhåbentlig et flertal i Folketinget efter et valg. Vi håber ikke, at DF og Radikale Venstre med denne aftale har tænkt sig at blokere for yderligere forbedringer efter et valg, siger Karsten Hønge.