Kære folk og borgere i byen med den korteste cykelsti,

1

Her kommer en hilsen fra SF Gribskovs gruppeformand. Det er såmænd mig. Og vi mødes jo i dag til cykeldemonstration for at få sænket hastigheden til 40km/t her på Dronningemølle strandvej.

Mit budskab på denne dag, som også er en kampdag, 1. maj verden over, det er: Lad os få gang i cykelhjulene. Lad os få trukket de gamle cykler ud af garagerne og komme i gang med vaske ægte cykelaktivisme. Det kan der være mange gode grunde til og jeg nævner nogle af dem her om lidt, men lad mig med det samme komme til sagen.

Det er også rammerne det gælder. Vi tre små cyklister kan ikke klare det alene. For SF Gribskov er det vigtigt med adgang/tilgængelighed/adkomst – at alle kan komme til, kan komme frem.

Da jeg mødte nogle af jer, en søndag for godt en måned siden blev jeg præsenteret for Helsingørmodellen. Hvor der er en vilje, er der også en vej og i dette tilfælde skulle den gerne også have en cykelsti.

2

I SF støtter vi cyklisme. Der findes ikke kun biler selv om det ofter ser sådan ud fra et førersæde.  Udddrag fra SF Gribskovspolitik:

“Cykelstier:  Vi vil have flere cykelstier i kommunen. Når der bygges nyt, og når der trafiksaneres, så skal cykling indtænkes. Vi cykler for klimaet, for vores egen og andres sundhed, fordi vi vil og kan. Vores byer skal være trafiksikre, trygge og fremkommelige for cyklister med cykelstier, der skal binde vores mange små byer sammen til gavn for miljø, erhverv og fremtiden. Vi i SF ønsker at deltage i det kommunale og regionale samarbejde omkring supercykelstier. “

Cyklen er en slags drivende herlighedsværdi. Man oplever ofte at verden ser lidt smukkere ud. Af og til fløjter man, man føler sig veltilpas under eller bagefter. Og hvis ikke andet, så får man god samvittighed. Min første politiske handling med de penge jeg får for mit byrådsarbejde var at sætte hele cykelflåden til cykelmekaniker i februar. Det var skønt.

Det er som cyklen tilpasser sig vores behov. Mange dyrker fx vinterbadning for tiden. Det har cyklen altid kunnet sådan en mørk novembermorgen på vej til skole. Cykling har det hele. skiftende herlighedsværdi, motion, ekstremsport. Man kan både opleve at befinde sig i en sauna og i det kolde vand som vinterbader – især når det hagler i øjnene og på knoerne. Eller t.shirten af gennemvædet af sved og man skal se præsentabel ud. Det gode ved cykling er så – indrømmet – nogle gange når det hører op igen. Når man er kommet hjem fra skole, fra arbejde, fra bageren en søndag morgen. Nogle synes cykling er bedre til at liste en lille festbrandert hjem. Det er i hvert fald bedre end bil. Nogle synes, de bedste møder holdes hen over et cykelstyr. Sådan har jeg holdt timelange møder med mine teenagevenner.

Jeg vil arbejde for at cykel og cyklisme også kan blive et kreativt sammenhold – en kulturoplevelse. En kunstnerisk gruppe fra Californien hedder Easy rider – med ombyggede cykler.

3

Vise at vi er mange – handling

Jeg håber vi skal køre ud og vise flaget.

Dytter de, så er det godt. Det minder mig om Touren – der er 61 dage til. Hvis de kan, så kan vi også.

Måske laver vi en årlig cykeltur til Græsted – eller vildere. Rundt om den nye Søborg sø. Og så vil nogen jo nok sige, at det er en stor mundfuld at få bygget cykelstier hele vejen rundt. (Det går de jo heller ikke i touren). Ja, men jeg siger lige hvad jeg ser. Der kommer en sri på Pårupvej. Der ligger en skole i Esbønderup, som jeg er stolt af, vi har. Den er fødeskole til en og samme skole i Græsted, Gribskolen som tager imod eleverne efter 6. klasse fra Tingbakken. På Tingbakken har vi nu to modtagerklasser for primært ukrainske flygtninge. Jeg var ude at besøge dem den anden dag. Der er godt for danske og besøgende bærn. Men ingen har tænkt på at det kunne være nødvendigt for de børn at cykle fra den ene skole til den anden. Heller ikke når eleverne efter 6. jo alle sammen skal over på Græsted afdelingen. Det ville hjælpe i deres cykelopdragelse. Det ville gøre eleverne sundere. Det ville gøre forældrene trykkere. Det er det rigtige klimasignal. Der er så mange gode grunde til det. Og en dag kan vi måske færdes lidt længere ad ruten rundt om Søborg sø på en cykelsti. Indrømmet – der er lidt vej endnu. Men med Helsingørmodelen er det måske vej med cykelsti.

4

Tour de france får mig altid til at tænke på de blå og de grønne cykelbude. På en kampdag som i dag er det vigtigt at sige at vi bliver ikke lykkeligere, hvis vi lærer alting fra cykelsporten. Den lille selvstændige lønslave som leverer pakker eller pizzaer eller kører med Nemlig træder ikke lykkelig og afklaret ind i voksenlivet. Vi har åbnet op for ansættelse af ungarbejdere i supermarkeder, som påvirker de øvrige fastansatte. De har ofte ingen overenskomst. De har end ikke faste arbejdstider. Ved ikke om de kan betale huslejen, afdraget, varmeregningen. Det ved en voksen, at man får brug for. Så det er jo rigtigt som Politiken skriver i dag. Fagbevægelsen har en kæmpe opgave med at få de unge med om bord. Ikke til at cykle ud, uorganiseret i bijob på cykel, men med at organiserer sig så det er tydeligt at det giver mening. Liv og arbejde skal hænge sammen. Det er rarest at cykle når man ved at der er varme derhjemme eller job fremover eller i det hele taget trygge forventninger til ens liv i morgen. For ens kære, for samfundet, for alle. Og det hjælper fagbevægelsen mange mange med. Det er bare ikke så sexet for den unge generation – men det gør det ikke mindre nødvendigt med ordnede forhold. Til sammenligning så beder I bare om ordnede forhold på en vej. Lidt mere en 50 meter cykelsti i Dronningemølle.

I går aftes kl. 5 min i 12 tilmeldte jeg mig et hold som cykler til arbejde i maj måned. Med to stærke lærere på holdet så kan vi levere nogle kilometer. Vi cykler begge igennem Tisvilde hegn. Det bliver skønt. Altså når solen skinner. Men vi/jeg er jo heller ikke fanatiker. Jeg tager bilen når det regner. Når jeg skal nå noget særligt. Min makker Mads virker mere seriøs. Det kan komme til at bide en (bag i) Man bliver afhængig. Måske smitter det af på hinanden. Det tror jeg også det kan gøre for jer.

5

Vi skal få cykelhjulene til at rulle. På mange måder er et cykelhjul billedet på der vi skal hen klimamæssigt. Doughnut økonomier udtrykket som Kate Raworth opfandt for at beskrive den idealtilstand midt imellem overforbrug og daglig bekvemmelighed som hun mener økonomien skal stile efter i en verden med en endelig mængde ressourcer og en begrænsning i mængden af – varm luft, CO2, drivhusgasser.

Og ligner sådan en doughnut ikke bare det cykelhjul, som vi nogle gange, måske lidt for ofte lader stå i garagen?

Men det er jo på et dystert bagtæppe jeg taler.

Vi har en energikrise som følge af en virkelig og særdeles aktuel krig på det europæiske kontinent. Det er ikke for sjovt. OG vi har en klimakrise som er uløseligt forbundet med en naturkrise.

Kort af langt skal vi handle på fjernvarme, på vedvarende energi og på at bremse udledning i naturen af CO2, svovle, pesticider, anden gift, etc. Ligesom vi har bremset bly, freon saaaog andre klima og miljøskadelige stoffer gennem tiden.

EN Ukrainer, jeg mødte i går varmede mit hjerte. VI snakkede længe og hun frøs. Det er en kold tid, som vi lever i, alle går rundt og fryser. Her på Øster gasværk. Den sang vi sidste 1. maj…

Mødet med ukrainerne er også et møde med en ny virkelighed, hvor vi skal sige farvel til Putins gas i vores naturgas. VI lægger en plan snarest. På tirsdag starter vi faktisk med et forslag…

Og så går vi vores her – ved at cykle en lille smule mere. Spare lidt mere på brændstoffet. VI rykker sammen i bussen, måske sammen i bilerne, elbilerne… hvad vi ikke kan skaffe på svære/upopulære energitiltag som atomkraft og vindmøller i baghaven, det må vi jo holde op med at bruge. Og til gengæld få en dejlig cykeltur ud af det. Det er ikke den værste handel.

Lad os gå ud og få gang i cykelhjulene.