SF Greve

Socialistisk Folkeparti har været en del af det politiske liv i Greve Kommune, siden den blev dannet i 1970.

Gennem de fleste af årene har SF haft plads i byrådet. Gennem denne repræsentation og ved aktiviteter uden for rådhuset har SF i Greve arbejdet for en lang række sociale, økonomiske og kulturelle forbedringer i kommunen – og det bliver vi ved med.

Vores politiske sigte har altid været rettet mod de grupper i kommunen, der af forskellige årsager har det sværest. Sagt på en anden måde søger vi at omplante SF’s politik på landsplan til det nære lokalpolitiske område.

Som politisk organisation er vi åbne for dialog og samtale med andre grupper eller enkeltpersoner i Greve Kommune. Vi tror på medbestemmelse og demokrati. Vi tror på værdien af at inddrage kommunens borgere i et aktivt samspil i byrådets arbejde og planer.

SF i Greve er ikke en meget stor organisation, men dette til trods har vi gennem vedvarende aktivitet og energi haft indflydelse på udviklingen i Greve Kommune, og det er en arbejdsform, som vi vil fortsætte.

Greve
Rugager 15, 2690 Karlslunde
Tlf: 24245966
Formand
Bliv medlem af SF