Kommunalpolitisk Forum

SF Gladsaxe er en levende og dynamisk lokalafdeling, hvor vi konstant arbejder for at styrke vores politiske indflydelse. For at sikre, at SF’s mærkesager står stærkt i Gladsaxe, har vi derfor et formelt politisk forum, hvor idéer kan udvikles, og medlemmer kan bidrage aktivt til det kommunalpolitiske arbejde. Kommunalpolitisk forum (KF) er det forum, og det har til formål at styrke partiets kommunalpolitiske arbejde og udvikle SF’s mærkesager i Gladsaxe. Generalforsamlingen vælger hvert år op til 8 medlemmer til kommunalpolitisk forum. KF mødes hver måned op til byrådsmødet, sammen med byrødderne og partiforeningens formand.

Forummet har følgende opgaver:

  • At styrke den kommunalpolitiske idéudvikling og sikre, at SF Gladsaxe står stærkt lokalt.
  • At skabe en tættere forbindelse mellem byrådsgruppen og medlemmerne for at sikre en bredere demokratisk inddragelse i den politiske proces.
  • At fastholde og udvikle SF’s politiske profil i kommunen gennem politiske diskussioner og samarbejde mellem politikere og bagland.
  • At være en platform for viden- og erfaringsdeling blandt medlemmer og folkevalgte.

Lyder det som noget for dig? Kom til vores årlige generalforsamling, og stil op til kommunalpolitisk forum! Der er altid brug for nye input, og vi vil med glæde høre om dine politiske idéer og visioner til udviklingen af Gladsaxe.