Forhandlingerne om en ny regering fylder alt i øjeblikket – og jeg kan godt forstå, hvis din tålmodighed er ved at slippe op.
Jeg har endda læst en kommentar, hvor nogen skriver: Skal vi ikke bare lade de blå tage den? Få det overstået?
Jeg forstår det godt.
Det er ikke lige til, det her. Set udefra kan det nogle dage se ud, som om det hele står stille. Men det gør det ikke, skal jeg hilse at sige.
Og prøv lige at tænke det helt igennem:
Hvad er det, vi giver slip på?
Jeg tænker på hende, der sidder søndag aften og vender hver en krone, så det hele kan hænge sammen.
På sosu’en, der haster videre til næste borger, selvom hun godt ved, hun burde være blevet lidt længere.
På vores fjorde – og det vand, dine børn skal kunne drikke om 10 år.
Vi har prøvet det før – fra 2015 til 2019. En blå regering, hvor naturen måtte holde for, og hvor det kostede dyrt på både efterløn og dagpenge.
Det er ikke en gentagelse, jeg har lyst til at se.
Så nej – jeg ville ikke være tryg ved, at de blå fik nøglerne.
Ikke fordi vi skal have vores vilje for enhver pris. Men fordi retningen betyder noget. For dig. For dem, der ikke råber højest. For det, vi giver videre.
Derfor bliver vi ved.
For der er faktisk noget at bygge på nu. Samtaler, der rykker sig. Små skridt, hvor man kan mærke, at vi er på vej et sted hen.
Det er ikke sikkert endnu. Men det er heller ikke låst.
Og jeg tror stadig på, at vi kan lande noget, der trækker Danmark i en grønnere og mere retfærdig retning.
Så nej – vi giver ikke slip.
Vi arbejder os frem. Og jeg giver ikke slip. ... Se mereSe mindre
Forhandlingerne om en ny regering fylder alt i øjeblikket – og jeg kan godt forstå, hvis din tålmodighed er ved at slippe op.
Jeg har endda læst en kommentar, hvor nogen skriver: Skal vi ikke bare lade de blå tage den? Få det overstået?
Jeg forstår det godt.
Det er ikke lige til, det her. Set udefra kan det nogle dage se ud, som om det hele står stille. Men det gør det ikke, skal jeg hilse at sige.
Og prøv lige at tænke det helt igennem:
Hvad er det, vi giver slip på?
Jeg tænker på hende, der sidder søndag aften og vender hver en krone, så det hele kan hænge sammen.
På sosu’en, der haster videre til næste borger, selvom hun godt ved, hun burde være blevet lidt længere.
På vores fjorde – og det vand, dine børn skal kunne drikke om 10 år.
Vi har prøvet det før – fra 2015 til 2019. En blå regering, hvor naturen måtte holde for, og hvor det kostede dyrt på både efterløn og dagpenge.
Det er ikke en gentagelse, jeg har lyst til at se.
Så nej – jeg ville ikke være tryg ved, at de blå fik nøglerne.
Ikke fordi vi skal have vores vilje for enhver pris. Men fordi retningen betyder noget. For dig. For dem, der ikke råber højest. For det, vi giver videre.
Derfor bliver vi ved.
For der er faktisk noget at bygge på nu. Samtaler, der rykker sig. Små skridt, hvor man kan mærke, at vi er på vej et sted hen.
Det er ikke sikkert endnu. Men det er heller ikke låst.
Og jeg tror stadig på, at vi kan lande noget, der trækker Danmark i en grønnere og mere retfærdig retning.
Så nej – vi giver ikke slip.
Vi arbejder os frem. Og jeg giver ikke slip. ... Se mereSe mindre
415 CommentsKommentér på Facebook
Attentater mod amerikanske præsidenter er desværre mere reglen end undtagelsen.
I går var der så endnu et forsøg mod Præsident Trump.
Uanset hvad man mener om andres politik, så er trusler, vold og attentater uforeneligt med demokratiet. Jeg kan ikke tage nok afstand fra det.
Vi kan ikke redde USA fra dem selv. Men vi kan gøre en indsats for at det ikke bliver ligesådan i Danmark. ... Se mereSe mindre
195 CommentsKommentér på Facebook