Det er en lidt særlig én i år. For jeg har siddet og skrevet min 1. maj-tale midt i regeringsforhandlingerne.
Det er en lidt underlig følelse. Normalt er 1. maj en dag, hvor vi stopper op og ser tilbage på vores sejre – og de kampe, der stadig ligger foran os. I år føles det, som om det hele sker på én gang.
For mange af de kampe, vi plejer at markere i dag, kæmper vi lige nu bag lukkede døre – og det er ikke små ting, vi taler om.
Vi venter stadig på en ny regering. Det har du sikkert også bemærket.
Og hvis jeg skal være helt ærlig, så kan det nogle dage føles lidt som at stå i kø i Netto en fredag eftermiddag, hvor ingen helt ved, om der åbner en ny kasse – men alle står og holder øje 😄
Men når jeg sidder og skriver talen, bliver det også meget tydeligt for mig, hvad det hele handler om.
Helt almindelige menneskers hverdag. Ordentlige vilkår på jobbet. Om tryghed og en velfærd, du kan regne med. En retfærdig pension.
Og så handler det om noget så grundlæggende som tid. Tid til det vigtigste i livet. Og en ordentlig balance mellem arbejde og fritid.
Derfor kommer jeg også til at tale om Store Bededag i min 1. maj-tale i dag.
For Store Bededag var jo netop en af de dage, hvor mange kunne trække vejret lidt dybere, være sammen med familie og venner, holde konfirmation og bare nyde foråret.
I SF var vi imod, at SVM-regeringen afskaffede den. Det var fagbevægelsen også. Og et flertal af danskerne.
Og det er værd at huske på: Nu er det flertal væk. Befolkningen har sendt et ret klart signal til folketingsvalget. Det tager vi alvorligt.
Når vi sidder i de forhandlinger, ligger ikke kun vores egne ønsker på bordet.
Andre partier tager ting med, som ikke rimer særlig godt på 1. maj. Forslag, der trækker i en anden retning.
Dem kommer jeg ikke til at skrive om her. For det er trods alt mest rimeligt, at de diskussioner bliver taget der, hvor de hører hjemme – i forhandlingslokalet.
Men det gør også én ting meget tydelig: hvorfor det betyder noget, hvad vi holder fast i.
Forhandlinger går sjældent lige frem. Nogle dage føles det som to skridt frem og ét tilbage. Andre dage … ja, så føles det mest som det omvendte.
Og jeg ved godt, at mange af jer sidder og tænker: Hvad kommer SF egentlig til at give køb på?
Vi kommer til at indgå kompromiser. Det er vilkåret, hvis vi vil skabe forandringer. Men der er forskel på at bøje sig – og på at flække sig selv midt over.
Og vi har ikke tænkt os at flække. Ikke på min vagt.
Meget mangler stadig at falde på plads. Mange diskussioner. Og svære valg. Og svære balancer.
Men der er også en reel chance for at sætte en ny retning. For at løfte folkeskolen, sikre rent drikkevand og skabe bedre vilkår for både mennesker, dyr og natur.
Og i bund og grund handler det om noget ret enkelt: at gøre Danmark lidt mere retfærdigt for de mange.
Godmorgen og god 1. maj ❤️
Det er en lidt særlig én i år. For jeg har siddet og skrevet min 1. maj-tale midt i regeringsforhandlingerne.
Det er en lidt underlig følelse. Normalt er 1. maj en dag, hvor vi stopper op og ser tilbage på vores sejre – og de kampe, der stadig ligger foran os. I år føles det, som om det hele sker på én gang.
For mange af de kampe, vi plejer at markere i dag, kæmper vi lige nu bag lukkede døre – og det er ikke små ting, vi taler om.
Vi venter stadig på en ny regering. Det har du sikkert også bemærket.
Og hvis jeg skal være helt ærlig, så kan det nogle dage føles lidt som at stå i kø i Netto en fredag eftermiddag, hvor ingen helt ved, om der åbner en ny kasse – men alle står og holder øje 😄
Men når jeg sidder og skriver talen, bliver det også meget tydeligt for mig, hvad det hele handler om.
Helt almindelige menneskers hverdag. Ordentlige vilkår på jobbet. Om tryghed og en velfærd, du kan regne med. En retfærdig pension.
Og så handler det om noget så grundlæggende som tid. Tid til det vigtigste i livet. Og en ordentlig balance mellem arbejde og fritid.
Derfor kommer jeg også til at tale om Store Bededag i min 1. maj-tale i dag.
For Store Bededag var jo netop en af de dage, hvor mange kunne trække vejret lidt dybere, være sammen med familie og venner, holde konfirmation og bare nyde foråret.
I SF var vi imod, at SVM-regeringen afskaffede den. Det var fagbevægelsen også. Og et flertal af danskerne.
Og det er værd at huske på: Nu er det flertal væk. Befolkningen har sendt et ret klart signal til folketingsvalget. Det tager vi alvorligt.
Når vi sidder i de forhandlinger, ligger ikke kun vores egne ønsker på bordet.
Andre partier tager ting med, som ikke rimer særlig godt på 1. maj. Forslag, der trækker i en anden retning.
Dem kommer jeg ikke til at skrive om her. For det er trods alt mest rimeligt, at de diskussioner bliver taget der, hvor de hører hjemme – i forhandlingslokalet.
Men det gør også én ting meget tydelig: hvorfor det betyder noget, hvad vi holder fast i.
Forhandlinger går sjældent lige frem. Nogle dage føles det som to skridt frem og ét tilbage. Andre dage … ja, så føles det mest som det omvendte.
Og jeg ved godt, at mange af jer sidder og tænker: Hvad kommer SF egentlig til at give køb på?
Vi kommer til at indgå kompromiser. Det er vilkåret, hvis vi vil skabe forandringer. Men der er forskel på at bøje sig – og på at flække sig selv midt over.
Og vi har ikke tænkt os at flække. Ikke på min vagt.
Meget mangler stadig at falde på plads. Mange diskussioner. Og svære valg. Og svære balancer.
Men der er også en reel chance for at sætte en ny retning. For at løfte folkeskolen, sikre rent drikkevand og skabe bedre vilkår for både mennesker, dyr og natur.
Og i bund og grund handler det om noget ret enkelt: at gøre Danmark lidt mere retfærdigt for de mange.
Dét er i hvert fald værd at kæmpe for.
Rigtig god 1. maj. ... Se mereSe mindre
112 CommentsKommentér på Facebook
Jeg bliver sjældent vred. Men det her ... det rammer mig. ... Se mereSe mindre
1039 CommentsKommentér på Facebook