79-årige Merete Meincke ville egentlig bare bo i et rækkehus.
Men så flyttede hun ind på 6. sal i Margrethegårdens Kollektivhus – og fandt noget meget større.
“Jeg har aldrig været så glad,” sagde hun til mig, mens hun stolt viste mig sin lejlighed og den smukke udsigt ud over Roskilde.
Det var ikke hjemmets størrelse, hun talte mest om. Det var fællesskabet. Menneskene. Og maden.
Merete er kost- og ernæringsuddannet og har hele sit liv haft fokus på den gode ældremad. Nu er hun selv blevet en del af det, hun brænder for. Hun spiser i husets restaurant sammen med sine naboer, er med i en kostgruppe og holder øje med, om de småtspisende får nok næring.
Og hun sagde noget, jeg ikke glemmer: ”Restauranten er husets hjerte. Hvis der mangler én til fællesspisningen, så tjekker vi op på hinanden.”
Er det ikke sådan, det burde være overalt? At man har nogen, der savner én, hvis man ikke dukker op?
Jeg blev simpelthen så rørt over at høre, hvordan ét varmt måltid – og et varmt fællesskab – kan gøre hele forskellen. Ikke kun for appetitten. Men for livet.
Desværre er det langt fra alle ældre, der har det som Merete. Alt for mange spiser alene. Alt for mange får mad, der mest af alt ligner noget fra en fabrik. Og alt for mange mister både appetit og livsmod.
Det skal vi lave om på. Ikke med hurtige løsninger – men med nærvær, madglæde og fællesskab.
For det handler jo ikke kun om, hvad vi spiser. Det handler om hvem vi spiser med. Og om der er nogen, der ser én – og savner én.
Derfor foreslår vi i SF, at flere ældre får mulighed for at spise frisklavet mad i fællesskab – tæt på deres eget hjem. Vi vil have spisefællesskaber i hele landet. Mad lavet lokalt, serveret med omsorg. Og vi vil gøre det nemmere for plejehjem at få egne køkkener – så duften af frikadeller og nybagt brød igen kan brede sig på gangene.
Vi skal ikke acceptere, at over 80.000 ældre er underernærede. Eller at så mange sidder alene ved middagsbordet.
Vi skal tage hinanden alvorligt. Og tage os af hinanden. Ligesom Merete og hendes naboer gør.
En varm tak til dig, Merete, for at åbne dit hjem – og dit hjerte – for os. Du minder os om, hvor stærkt et fællesskab omkring maden kan være. ... Se mereSe mindre
79-årige Merete Meincke ville egentlig bare bo i et rækkehus.
Men så flyttede hun ind på 6. sal i Margrethegårdens Kollektivhus – og fandt noget meget større.
“Jeg har aldrig været så glad,” sagde hun til mig, mens hun stolt viste mig sin lejlighed og den smukke udsigt ud over Roskilde.
Det var ikke hjemmets størrelse, hun talte mest om. Det var fællesskabet. Menneskene. Og maden.
Merete er kost- og ernæringsuddannet og har hele sit liv haft fokus på den gode ældremad. Nu er hun selv blevet en del af det, hun brænder for. Hun spiser i husets restaurant sammen med sine naboer, er med i en kostgruppe og holder øje med, om de småtspisende får nok næring.
Og hun sagde noget, jeg ikke glemmer: ”Restauranten er husets hjerte. Hvis der mangler én til fællesspisningen, så tjekker vi op på hinanden.”
Er det ikke sådan, det burde være overalt? At man har nogen, der savner én, hvis man ikke dukker op?
Jeg blev simpelthen så rørt over at høre, hvordan ét varmt måltid – og et varmt fællesskab – kan gøre hele forskellen. Ikke kun for appetitten. Men for livet.
Desværre er det langt fra alle ældre, der har det som Merete. Alt for mange spiser alene. Alt for mange får mad, der mest af alt ligner noget fra en fabrik. Og alt for mange mister både appetit og livsmod.
Det skal vi lave om på. Ikke med hurtige løsninger – men med nærvær, madglæde og fællesskab.
For det handler jo ikke kun om, hvad vi spiser. Det handler om hvem vi spiser med. Og om der er nogen, der ser én – og savner én.
Derfor foreslår vi i SF, at flere ældre får mulighed for at spise frisklavet mad i fællesskab – tæt på deres eget hjem. Vi vil have spisefællesskaber i hele landet. Mad lavet lokalt, serveret med omsorg. Og vi vil gøre det nemmere for plejehjem at få egne køkkener – så duften af frikadeller og nybagt brød igen kan brede sig på gangene.
Vi skal ikke acceptere, at over 80.000 ældre er underernærede. Eller at så mange sidder alene ved middagsbordet.
Vi skal tage hinanden alvorligt. Og tage os af hinanden. Ligesom Merete og hendes naboer gør.
En varm tak til dig, Merete, for at åbne dit hjem – og dit hjerte – for os. Du minder os om, hvor stærkt et fællesskab omkring maden kan være. ... Se mereSe mindre
21 CommentsKommentér på Facebook
Kære Socialdemokrater - I kan bare komme an🥊😉 ... Se mereSe mindre
111 CommentsKommentér på Facebook