Hvad hvis du en dag får at vide, at der ikke længere er brug for dig på dit job? Måske fordi fabrikken lukker. Måske fordi en maskine eller kunstig intelligens kan klare det, du plejer at lave.
Hvad gør du så? Når du stadig skal betale regninger, og familien skal have hverdagen til at hænge sammen?
Det tænker jeg meget over i de her år, hvor arbejdsmarkedet forandrer sig så hurtigt.
Jeg var selv oppe ved Cheminova, der har meldt ud, at de lukker. Jeg har kæmpet mod deres forurening hele mit politiske liv. Men jeg jubler jo ikke, når virksomheden drejer nøglen om.
For med lukningen forsvinder flere hundrede lokale arbejdspladser. Og bag hver eneste lønseddel er der et menneske. Måske en hel familie, der er afhængig af den.
Der har vi et ansvar. Vi skal hjælpe folk videre til nye job og skabe nye arbejdspladser i området. Uden at det rammer dem hårdt på pengepungen.
Måske kunne Cheminova-grunden bruges til forsvarsindustri og give nogle af de ansatte nye muligheder?
Og det er jo ikke kun folk på Cheminova, der risikerer at miste deres arbejde. Kunstig intelligens kan også ændre hverdagen for dig, der arbejder på et kontor eller står ved en maskine.
Heldigvis har vi prøvet store omvæltninger før. Og jeg tror faktisk, at vi står stærkere i Danmark end mange andre lande. Vi har et sikkerhedsnet og en tradition for at hjælpe hinanden.
Tænk bare på Lindøværftet.
Da værftet lukkede, deltog omkring 1.000 tidligere medarbejdere i uddannelse og omskoling. For cirka halvdelen førte det hurtigt til et nyt job. Og i dag er der flere arbejdspladser på Odense Havn, end da værftet lukkede.
Det skete ikke af sig selv. Det skete, fordi fællesskabet tog ansvar.
Den erfaring får vi brug for igen.
For uanset om det er en fabrik, der lukker, eller ny teknologi, der overtager arbejdet, må vi ikke lade almindelige familier stå tilbage med bekymringerne.
Når et job forsvinder, kan det mærkes hjemme ved køkkenbordet:
Kan du blive boende i huset? Er der et andet arbejde i nærheden? Skal børnene væk fra deres skole og venner?
Vi skal ikke stoppe fremskridtet. Men vi skal hjælpe dem, der bliver ramt.
For dine erfaringer og evner forsvinder jo ikke, bare fordi dit job gør.
Måske kan du videreuddanne dig inden for dit fag. Eller prøve noget nyt, du længe har drømt om.
Men det skal være til at betale. For en SU rækker altså ikke langt, når du også har et realkreditlån og en familie at forsørge.
Derfor skal politikere, virksomheder, fagforeninger og uddannelsessteder finde løsningerne sammen. Vi kan ikke overlade ansvaret til dig, der mister dit arbejde.
Og der er også noget andet, jeg tænker på.
For kunstig intelligens kan jo også være en kæmpe hjælp i vores arbejdsliv. Den kan overtage nogle af de ensformige, fysisk hårde og administrative opgaver. Give mennesker i slidsomme job en lettere arbejdsdag. Og give os mere tid.
Når teknologien gør os mere produktive, skal vi også bruge noget af gevinsten på at skrue ned for tempoet og passe bedre på os selv.
For fremskridt skal ikke bare kunne ses på virksomhedernes bundlinjer.
Det skal kunne mærkes i dit arbejdsliv. I din økonomi. Og i den tid, du har med dem, du holder af.
Dit job kan forsvinde. Men det gør du ikke.
Hvad hvis du en dag får at vide, at der ikke længere er brug for dig på dit job? Måske fordi fabrikken lukker. Måske fordi en maskine eller kunstig intelligens kan klare det, du plejer at lave.
Hvad gør du så? Når du stadig skal betale regninger, og familien skal have hverdagen til at hænge sammen?
Det tænker jeg meget over i de her år, hvor arbejdsmarkedet forandrer sig så hurtigt.
Jeg var selv oppe ved Cheminova, der har meldt ud, at de lukker. Jeg har kæmpet mod deres forurening hele mit politiske liv. Men jeg jubler jo ikke, når virksomheden drejer nøglen om.
For med lukningen forsvinder flere hundrede lokale arbejdspladser. Og bag hver eneste lønseddel er der et menneske. Måske en hel familie, der er afhængig af den.
Der har vi et ansvar. Vi skal hjælpe folk videre til nye job og skabe nye arbejdspladser i området. Uden at det rammer dem hårdt på pengepungen.
Måske kunne Cheminova-grunden bruges til forsvarsindustri og give nogle af de ansatte nye muligheder?
Og det er jo ikke kun folk på Cheminova, der risikerer at miste deres arbejde. Kunstig intelligens kan også ændre hverdagen for dig, der arbejder på et kontor eller står ved en maskine.
Heldigvis har vi prøvet store omvæltninger før. Og jeg tror faktisk, at vi står stærkere i Danmark end mange andre lande. Vi har et sikkerhedsnet og en tradition for at hjælpe hinanden.
Tænk bare på Lindøværftet.
Da værftet lukkede, deltog omkring 1.000 tidligere medarbejdere i uddannelse og omskoling. For cirka halvdelen førte det hurtigt til et nyt job. Og i dag er der flere arbejdspladser på Odense Havn, end da værftet lukkede.
Det skete ikke af sig selv. Det skete, fordi fællesskabet tog ansvar.
Den erfaring får vi brug for igen.
For uanset om det er en fabrik, der lukker, eller ny teknologi, der overtager arbejdet, må vi ikke lade almindelige familier stå tilbage med bekymringerne.
Når et job forsvinder, kan det mærkes hjemme ved køkkenbordet:
Kan du blive boende i huset? Er der et andet arbejde i nærheden? Skal børnene væk fra deres skole og venner?
Vi skal ikke stoppe fremskridtet. Men vi skal hjælpe dem, der bliver ramt.
For dine erfaringer og evner forsvinder jo ikke, bare fordi dit job gør.
Måske kan du videreuddanne dig inden for dit fag. Eller prøve noget nyt, du længe har drømt om.
Men det skal være til at betale. For en SU rækker altså ikke langt, når du også har et realkreditlån og en familie at forsørge.
Derfor skal politikere, virksomheder, fagforeninger og uddannelsessteder finde løsningerne sammen. Vi kan ikke overlade ansvaret til dig, der mister dit arbejde.
Og der er også noget andet, jeg tænker på.
For kunstig intelligens kan jo også være en kæmpe hjælp i vores arbejdsliv. Den kan overtage nogle af de ensformige, fysisk hårde og administrative opgaver. Give mennesker i slidsomme job en lettere arbejdsdag. Og give os mere tid.
Når teknologien gør os mere produktive, skal vi også bruge noget af gevinsten på at skrue ned for tempoet og passe bedre på os selv.
For fremskridt skal ikke bare kunne ses på virksomhedernes bundlinjer.
Det skal kunne mærkes i dit arbejdsliv. I din økonomi. Og i den tid, du har med dem, du holder af.
Ellers er det ikke fremskridt. Synes du vel? ...
57 CommentsKommentér på Facebook
Tak for jeres spørgsmål. Her svarer jeg på, hvorfor kun nogle folkepensionister vil få 1.000 kroner ekstra? ...
337 CommentsKommentér på Facebook