Pia Olsen Dyhr

6 timer siden

Fake news.

Det er hvad det er, når USA’s præsident skyder skylden for de stigende olie- og dieselpriser på Ukraine.

Når Ukraine angriber ind i Rusland, er det i forsvar mod det snart 5 år lange overgreb som Rusland begår. Og når Ukraine angriber energiforsyningen og olieraffinaderier i Rusland, er det for at dæmme op for den russiske krigsmaskine. Men den er altså ikke årsagen til de høje priser i USA og Europa.

Hvad Trump derimod har en pointe i er, at vi i Europa selv skulle have gjort os uafhængige af russisk olie og gas for længe siden, og burde have gjort det kort tid efter deres modbydelige angreb på Ukraine.

Men at olie- og dieselpriserne er høje nu skyldes noget andet: Det skyldes det israelske og amerikanske angreb på Iran, som har betydet at Iran nu – modsat tidligere – har fuldstændig dominans over Hormuz-strædet, og fordi Iran har svaret igen på angrebet ved at gengælde på strategiske installationer i regionen hus USA’s allierede, herunder ikke mindst olieproduktionen.

Det er altså USA selv der har skabt den situation, som amerikanske og europæiske forbrugere nu slås med.

Reelt er OPEC brudt sammen, og den relative stabilitet i priser vi har kendt til, tror jeg ikke vender tilbage foreløbig – om overhovedet. I fremtiden vil udsvingene formentlig være større. Og den himmelflugt i priser som vi har set de seneste måneder, tror jeg ikke vi har set enden på endnu.

Trumps kritik af Ukraines præsident Zelenskyj er ikke bare lodret moralsk forkert og usand – den er også dybt, dybt bekymrende sikkerheds- og geopolitisk. Først og fremmest for Ukraine, men så sandelig også for resten af Europa.

Lækkede dokumenter viser angiveligt, at Rusland har en omfattende plan for at destruere hele Ukraines forsyning af rent vand, el og varme, for at nedbryde modstandskraften hos de civile. Alligevel siger Trump nu, at ”Russia, frankly, has been fine on Ukraine. They haven’t been doing much.” Jeg kan næsten ikke finde ord for min afsky.

Vi kommer derfor ikke udenom at erkende, at de kommende måneder og år vil øge kravet til hele Europa for at gøre sig endnu mere uafhængige af USA, øge støtten til Ukraine yderligere, investere massivt i Europas forsvar og styrke båndene til andre demokratiske stater både i og udenfor NATO.

Og samtidig skal vi formå at holde sammen på Europa, og hvert land skal evne at holde sammen på sine befolkninger, så fremmede magter, de sociale mediers algoritmer og yderligtgående demagoger – både til højre og til venstre på den politiske skala – ikke får held med at øge splittelsen, på bekostning af sammenhold og forståelsen af, at det altså er nu(!) vi skal stå sammen om det, der er vigtigt: Det frie, liberale demokrati med vores frihedsrettigheder, velorganiserede samfund, med høj grad af velfærd, velstand og tillid.

Europa har oplevet fremgang og velstand for langt, langt de fleste i flere generationer. Vores udgangspunkter er forskellige, men de er gode – også selv om udfordringerne er store. Og vi kan godt lykkes som europæisk fællesskab selv når søgangen er høj, som den er nu og vil være i mange år frem.

I Danmark er forudsætningerne desuden langt bedre end så mange steder, med en bundsolid økonomi, tårnhøj beskæftigelse og et i al væsentlighed et velfungerende samfund - også selv om ikke alt er perfekt og mange konkrete forhold selvfølgelig både kan og skal blive bedre.

For nylig sagde den britiske premierminister Andy Burnham, at han godt kunne se for sig, at Storbritannien igen skulle tilslutte sig EU. Den melding gjorde mig glad. De populister der advokerede for Brexit tog nemlig fejl på alle parametre: Britisk økonomi blev ikke forbedret – men forværret. Det stoppede ikke tilstrømningen af migranter – tværtimod. De britiske levevilkår blev ikke forbedret – tværtimod. Da champagnen var skyllet ned ovenpå fejringen af Brexit-”sejren” var der ingen af Brexit-fortalerne der stod tilbage for at tage ansvar eller sætte noget andet og bedre i stedet. Nedbrydningen var projektet. Men der var ingen plan for genopbygningen.

Og på den måde minder det om Trumps krig mod Iran: Mange løfter. Stor retorik. Voldsomme handlinger. Men ingen plan.

Det mønster genkender man også andre steder i Europa.

Endnu en opløftende nyhed fra ugen var, at befolkningen i den canadiske delstat Alberta ikke gentog briternes fejl. De stemt for sammenhold og imod splittelse. Et massivt flertal af Albertas borgere stemte imod at forfølge en løsrivelse fra Canada. Trods trusler fra USA og en både unødvendig og meningsløs toldkrig, udløst af USA, er økonomi og beskæftigelse i Canada så småt på vej i fremgang. Og tilknytningen til EU er kommet på bordet.

Så: Der er håb når gode kræfter insisterer på at kæmpe for noget rigtigt og meningsfuldt, sammenhængende og opbyggeligt - og ikke lader splittelse, had, misundelse og egoisme råde, uden planer for hvem der skal rydde op og skabe noget bedre ud af ruinerne. ... Se mereSe mindre

Pia Olsen Dyhr

1 dag siden

Helt ærligt, Jacob Harris. Hvad i alverden forestiller du dig?

Mens russiske missiler rammer ukrainske byer, vil du mødes med Putins ambassadør og tale om dansk neutralitet. Jeg synes, det er både naivt og dybt respektløst over for de ukrainere, der hver eneste dag kæmper for deres frihed.

Du er valgt til Folketinget. Det gør dig ikke til Danmarks udenrigsminister. ... Se mereSe mindre