Pia Olsen Dyhr

9 timer siden

Skal man melde sig selv syg?
Sende dit barn i institution, selvom det ikke er helt rask?
Give en Panodil og håbe på det bedste?

Når lille Emma har feber på femtedagen, eller snottet løber fra lille Eigil, og barnets sygedage er brugt op, så står du dér. Med jakken i hånden og et valg, der føles forkert uanset hvad du gør.

Og helt ærligt: Det er jo ikke sådan noget, vi bare kan planlægge os ud af. Slet ikke i de her uger, hvor influenzaen raser, og vi alle sammen kender nogen, der hoster sig igennem dagene.

Vi skal have bedre rammer for børnene og familierne, når de er syge.

Det private arbejdsmarked fik sidste år forhandlet en ekstra barnets sygedag. De statsansatte har netop sikret det samme.

Det er stærkt. En vigtig sejr for fagbevægelsen og lønmodtagerne. Lige nu forhandles der om at udvide det for endnu flere i kommuner og regioner. Og det betyder noget.

Det er forbedringer, du kan mærke i hverdagen. Det er vores velfærdssamfund og arbejdsmarked, når det er bedst!

For vi har i fællesskab et ansvar for, at børn kan være hjemme, når de er syge – uden at du skal stå alene med regningen i stress og dårlig samvittighed.

For lad os være ærlige:

Det er ikke godt for børnene. Syge børn har brug for ro og tryghed derhjemme.
Det er ikke godt for pædagogerne, der risikerer selv at blive smittet og sende det videre.
Og det er ikke godt for familierne, når du står og overvejer, om du skal sende et halvt sløjt barn afsted – bare for at få dagen til at hænge sammen.

Og ja, nogen siger: “Samfundet skal jo køre rundt.”

Det skal det. Men netop derfor skal vi blive bedre til at forebygge og bryde smittekæderne. Gevinsten er færre sygedage, mindre smitte og mere ro i familierne. Også selvom det ikke altid kan sættes pænt ind i et regneark.

Og ja, flere private virksomheder giver allerede mere fleksibilitet her. Den tillid kan vi godt have til hinanden.

Det slår ikke bunden ud af en arbejdsplads – men det kan slå bunden ud af en børnefamilie, hvis hele vinteren bliver en kamp. ... Se mereSe mindre

Pia Olsen Dyhr

1 dag siden

Jeg kan godt forstå, hvis du rullede med øjnene, da store bededag røg.

For det var jo ikke bare en “teknisk ændring”. Det føltes som et indgreb i helt almindelige menneskers hverdag. Besluttet hurtigt. Uden ordentlig samtale. Hen over hovedet på folk.

Derfor vil vi have den tilbage.

Ikke for symbolikkens skyld. Ikke for at spille smarte. Men fordi det handler om noget helt grundlæggende: tillid.

Tillid til, at politik ikke bliver lavet bag lukkede døre. Tillid til, at man ikke fjerner en helligdag lige efter en valgkamp, hvor ingen havde sagt et ord om det. Tillid til, at respekt faktisk betyder noget.

Da det kom til afstemning, stemte vi imod. Selvfølgelig gjorde vi det. Og vi stod sammen med fagbevægelsen og de mange tusinde danskere, der sagde fra.

For det handlede ikke kun om arbejdstimer. Det handlede om måden, man træffer beslutninger på.

Og nej – det her er ikke det eneste, vi vil. Men det er et sted at begynde.

Hvis en ny rød regering skal lykkes, så skal vi reparere det, der knækkede mellem folk og Christiansborg. Og her er store bededag et helt konkret sted at starte.

Helt ærligt: I en tid hvor mange af jer løber stærkt, er det ikke mere pres, vi mangler. Det er ro. Tid. En pause.

Jeg har selv brugt den dag på bare at trække vejret lidt dybere.

Er det så urimeligt?

Det blev solgt som en gevinst for økonomien. Det viste sig ikke at være noget mirakel. Til gengæld kostede det på tilliden.

Jeg tror på, at vi kan gøre det anderledes. At vi kan lytte først og beslutte bagefter. At respekt ikke bare er noget, vi siger – men noget, vi gør.

For hvis vi ikke kan stole på hinanden i politik – hvad har vi så egentlig tilbage? 💚 ... Se mereSe mindre