Cecilie ønskede sig et barn mere. Men hun var bange for at skulle føde igen.
Hendes første fødsel havde været voldsom.
Cecilie havde store smerter, epiduralen blev lagt forkert, og efter kejsersnittet blev hun ikke ordentligt smertedækket.
Sådan en oplevelse slipper man ikke bare.
Da Cecilie og Lars nogle år senere ventede deres andet barn, fik de heldigvis et særligt tilbud på Aalborg Jordemodercenter.
Her blev de fulgt af tre faste jordemødre, som kendte dem og vidste, hvad Cecilie havde været igennem. Hun skulle ikke fortælle det hele forfra, hver gang hun kom.
Camilla var en af jordemødrene. Hun vidste, at når Cecilie sagde, at hun havde ondt, så havde hun ondt.
Denne gang blev Cecilie lyttet til og taget alvorligt. Hun fik kejsersnit igen, men oplevelsen blev en helt anden. Hun var tryg.
Det gjorde virkelig indtryk på mig. For vi taler tit om sundhedsvæsenet i store tal og om behandlinger, undersøgelser og kapacitet.
Men for den enkelte betyder det mindst lige så meget at møde et menneske, som kender én og ens historie.
Det kan måske se småt ud i et regneark. Men for Cecilie og Lars gjorde det hele forskellen.
"Tænk, hvis vi tog mennesker med handicap alvorligt. ” Det stod der på det skilt, jeg holdt i valgkampen i marts.
Og ved du hvad? I den her uge tog vi faktisk et skridt i den retning.
Regeringen har ophævet rammeaftalen på handicapområdet fra 2024.
SF stod udenfor aftalen dengang. Vi var bekymrede for, at styring og økonomiske rammer kom til at fylde mere end mennesket og den faglige vurdering.
For prøv lige at forestille dig det:
Du kan godt passe dit arbejde. Du vil gerne. Men du mangler det hjælpemiddel, der gør det muligt.
Og så venter du.
På en afgørelse. På et svar. På at systemet får papirerne til at flytte sig.
Imens står dit liv jo ikke stille.
Derfor skal det blandt andet være lettere at få de hjælpemidler, man har brug for. Og på den højt specialiserede del af socialområdet skal vi have mere fokus på den rette faglighed omkring mennesker med komplekse behov.
For selvfølgelig skal vi have styr på pengene. Jeg er økonomiminister. Tro mig, det glemmer jeg ikke sådan lige 😉
Men god økonomi er altså ikke bare at sætte en streg i et regneark og sige: Hertil. Nu er kassen tom.
For hvad nu hvis det hjælpemiddel betyder, at du kan passe dit arbejde? Hvad hvis den rigtige støtte betyder, at et menneske kan klare mere selv?
Og hvad hvis den billige løsning i dag bliver den hamrende dyre om fem år, fordi vi ikke hjalp, da der var brug for det?
Det er jo også økonomi.
Men først og fremmest handler det om mennesker. Om værdighed. Om at kunne leve sit liv så frit og selvstændigt som muligt.
Vi løser selvfølgelig ikke alle problemer på handicapområdet med én beslutning. Der er meget mere at gøre.
Men jeg synes faktisk, det betyder noget, hvilken vej vi går.
I marts stod jeg med et skilt og ordene: ”Tænk, hvis vi tog mennesker med handicap alvorligt.”
Det kræver mere end ord på et skilt. Det kræver, at vi tør ændre det, der ikke virker.
Og at vi aldrig glemmer, at der bag hver eneste kasse i et regneark står et menneske af kød og blod. ... Se mereSe mindre
Cecilie ønskede sig et barn mere. Men hun var bange for at skulle føde igen.
Hendes første fødsel havde været voldsom.
Cecilie havde store smerter, epiduralen blev lagt forkert, og efter kejsersnittet blev hun ikke ordentligt smertedækket.
Sådan en oplevelse slipper man ikke bare.
Da Cecilie og Lars nogle år senere ventede deres andet barn, fik de heldigvis et særligt tilbud på Aalborg Jordemodercenter.
Her blev de fulgt af tre faste jordemødre, som kendte dem og vidste, hvad Cecilie havde været igennem. Hun skulle ikke fortælle det hele forfra, hver gang hun kom.
Camilla var en af jordemødrene. Hun vidste, at når Cecilie sagde, at hun havde ondt, så havde hun ondt.
Denne gang blev Cecilie lyttet til og taget alvorligt. Hun fik kejsersnit igen, men oplevelsen blev en helt anden. Hun var tryg.
Det gjorde virkelig indtryk på mig. For vi taler tit om sundhedsvæsenet i store tal og om behandlinger, undersøgelser og kapacitet.
Men for den enkelte betyder det mindst lige så meget at møde et menneske, som kender én og ens historie.
Det kan måske se småt ud i et regneark. Men for Cecilie og Lars gjorde det hele forskellen.
Det gav dem tilliden tilbage ❤️ ... Se mereSe mindre
23 CommentsKommentér på Facebook
"Tænk, hvis vi tog mennesker med handicap alvorligt. ” Det stod der på det skilt, jeg holdt i valgkampen i marts.
Og ved du hvad? I den her uge tog vi faktisk et skridt i den retning.
Regeringen har ophævet rammeaftalen på handicapområdet fra 2024.
SF stod udenfor aftalen dengang. Vi var bekymrede for, at styring og økonomiske rammer kom til at fylde mere end mennesket og den faglige vurdering.
For prøv lige at forestille dig det:
Du kan godt passe dit arbejde. Du vil gerne. Men du mangler det hjælpemiddel, der gør det muligt.
Og så venter du.
På en afgørelse. På et svar. På at systemet får papirerne til at flytte sig.
Imens står dit liv jo ikke stille.
Derfor skal det blandt andet være lettere at få de hjælpemidler, man har brug for. Og på den højt specialiserede del af socialområdet skal vi have mere fokus på den rette faglighed omkring mennesker med komplekse behov.
For selvfølgelig skal vi have styr på pengene. Jeg er økonomiminister. Tro mig, det glemmer jeg ikke sådan lige 😉
Men god økonomi er altså ikke bare at sætte en streg i et regneark og sige: Hertil. Nu er kassen tom.
For hvad nu hvis det hjælpemiddel betyder, at du kan passe dit arbejde? Hvad hvis den rigtige støtte betyder, at et menneske kan klare mere selv?
Og hvad hvis den billige løsning i dag bliver den hamrende dyre om fem år, fordi vi ikke hjalp, da der var brug for det?
Det er jo også økonomi.
Men først og fremmest handler det om mennesker. Om værdighed. Om at kunne leve sit liv så frit og selvstændigt som muligt.
Vi løser selvfølgelig ikke alle problemer på handicapområdet med én beslutning. Der er meget mere at gøre.
Men jeg synes faktisk, det betyder noget, hvilken vej vi går.
I marts stod jeg med et skilt og ordene: ”Tænk, hvis vi tog mennesker med handicap alvorligt.”
Det kræver mere end ord på et skilt. Det kræver, at vi tør ændre det, der ikke virker.
Og at vi aldrig glemmer, at der bag hver eneste kasse i et regneark står et menneske af kød og blod. ... Se mereSe mindre
626 CommentsKommentér på Facebook