Pia Olsen Dyhr

4 dage siden

Undskyld, Ruth – vi fik aldrig smagt kagen!

Jeg havde ellers taget kage med, da jeg besøgte 90-årige Ruth i Roskilde. Men vi havde simpelthen så meget at snakke om, at vi helt glemte den.

Og sikke en dejlig snak!

Ruth tog imod mig i sit hyggelige hjem med et stort smil og glimt i øjet. Og så fik hun da også lige konstateret, at jeg er lidt højere end hende. Det kunne jeg jo ikke rigtig løbe fra😄

Ruth er stærkt svagtseende og bruger både stok og rollator. Men lysten til at komme ud fejler bestemt ikke noget. Hun vil gerne gå ture, købe ind og tage på museum.

Og hvorfor skulle hun ikke det?

Forestil dig lige, at du står ved din egen hoveddør og tøver. Ikke fordi du ikke har lyst til at komme ud. Men fordi du er bange for at falde eller ikke kunne finde hjem igen.

Det er her, en ledsager kan gøre hele forskellen.

For Ruth betyder hjælpen, at hun kan komme ud og gøre det, hun holder af. At hun stadig har frihed til selv at bestemme over sin dag. Ruth ville ikke komme ud i dagtimerne uden en ledsagerordning.

Og derfor var jeg så glad for den nyhed, jeg havde med til hende.

Vi har nemlig sikret, at ordningen for blinde og stærkt svagsynede ældre fortsætter i 2027. Og vi har aftalt, at ordningen skal være permanent.

Sidste år reddede vi ordningen på målstregen. Men det er altså ikke rimeligt, at Ruth og andre ældre år efter år skal gå og være nervøse for, om hjælpen nu også er der næste år.

Så jeg er glad. Især på Ruths vegne.

For syv timers ledsagelse om måneden lyder måske ikke af meget. Men for Ruth kan de timer betyde en tur på museum, frisk luft i kinderne eller friheden til selv at købe ind.

Det er jo ikke for meget at ønske sig, vel?

Du holder jo ikke op med at være nysgerrig på livet, bare fordi du fylder 90. Og du skal heller ikke miste din frihed, fordi synet svigter.

Tak for snakken, søde Ruth. Næste gang må vi se, om vi også når at spise kagen❤️ ... Se mereSe mindre