"Der er altid noget, man er god til. Man skal bare finde ud af, hvad det er.”
Jeg kommer til at tænke på den scene fra Gummi-Tarzan hver eneste skolestart.
Ivan Olsen føler, at han aldrig slår til. Men så møder han kranføreren Ole. En voksen, der ser ham på en anden måde. Som får ham til at tro på, at han også kan noget.
Det er egentlig det, jeg håber, alle børn møder, når de går gennem skoleporten.
I dag er der tusindvis af børn, der starter i skole. Nogle for allerførste gang. Andre vender tilbage efter sommerferien til en ny klasse, en ny lærer eller nye udfordringer.
Nogle glæder sig. Andre har en stor knude i maven.
Mit håb er, at de bliver mødt af voksne, der ser dem. Ikke kun det, de kæmper med, men også det, de er gode til. For jeg tror helt oprigtigt på, at alle børn har noget, de kan. Nogle finder det hurtigt. Andre har brug for en lærer eller pædagog, der hjælper dem med at få øje på det.
Jeg kan stadig huske de voksne fra min egen skoletid, som gjorde en forskel. Dem, der gav mig mod på at prøve igen, når noget var svært. Dem glemmer man ikke.
Det er også derfor, folkeskolen betyder så meget. Selvfølgelig skal børn lære at læse, regne og forstå verden. Men de skal også opleve, at de hører til. At de er en del af et fællesskab. Og at der er nogen, der tror på dem – også de dage, hvor de ikke helt tror på sig selv.
Det kræver dygtige lærere og pædagoger. Og det kræver, at vi giver dem tid og mulighed for at gøre det, de er allerbedst til.
Rigtig god skolestart til alle børn – og en stor tak til alle jer, der står klar til at tage imod dem. ❤️ ... Se mereSe mindre
Omkring 60.000 mennesker har i de seneste døgn krydset grænsen til den spanske eksklave Ceuta fra Marokko.
På de videoer, jeg har set, er en meget stor del unge mænd. Deres forhåbning er, at de ad den vej kan få adgang til Europa.
At Spanien ikke har kunnet dæmme op for strømmen, sætter derfor hele EU og Schengen-samarbejdet under pres.
Af samme grund har flere regeringsledere i Europa meldt klart ud, for ingen ønsker – og ingen kan leve med – en ny 2015-situation.
Jeg er dybt optaget af, at vi kan holde sammen på det europæiske fællesskab.
Men det står og falder med, at de enkelte EU-lande kan holde sammen på sig selv.
Migrationspres, integrationsudfordringer, parallelsamfund, ekstremisme og terrorisme er over en årrække blevet så store udfordringer, at de flere steder af gode grunde skaber splittelse, utryghed og ikke mindst svækker sammenhængskraften i vores samfund. Derfor er det afgørende, at Europa har styr på sine ydre grænser.
Meget tyder på, at de mennesker, der er kommet til Ceuta, ikke er flygtninge, men migranter. Det er mennesker, der søger bedre muligheder og en bedre fremtid, og det er et ønske, de fleste kan forstå.
Men migration skal ske gennem lovlige og ordnede kanaler.
Samtidig skal mennesker med et reelt beskyttelsesbehov selvfølgelig have deres sag behandlet og den beskyttelse, de har krav på.
Netop derfor er det vigtigt, at vi skelner mellem migration og asyl. Hvis vi ikke formår det, risikerer vi både at lægge et stort pres på vores samfund og samtidig gøre det vanskeligere at bevare opbakningen til at hjælpe mennesker, der flygter fra krig og forfølgelse. Det er hverken i flygtningenes, Europas eller humanismens interesse.
Hensynet til Europas befolkninger, vores landes sammenhængskraft og vores EU-fællesskab har værdi i sig selv.
Det er en forudsætning for at opretholde vores stærke demokratier og vores evne til at håndtere de mange samtidige kriser, vi står med. Og det er også en forudsætning for, at vi kan hjælpe mennesker i nød ude i verden.
Vi må heller ikke være naive: Kyniske kriminelle og menneskesmuglere spekulerer i situationen. Og det samme gør Putin og andre autoritære ledere, som ønsker et destabiliseret og splittet Europa, og som ser migration som et redskab i hybridkrigsførelse. Det må vi ikke lade lykkes.
Den danske regering går selvfølgelig helhjertet ind i arbejdet med at håndtere situationen, så EU’s ydre grænser kan sikres – også hvis det for en periode må kræve ekstraordinære tiltag i Schengen-samarbejdet. Alternativet vil være langt værre for Europa.
Den danske statsminister, Mette Frederiksen, har på regeringens vegne sagt, at EU bør overveje ekstraordinære tiltag i Schengen-samarbejdet, og at EU’s regeringsledere bør mødes hurtigst muligt. Begge dele er jeg enig i.
Derfor forventer jeg også, at en lang række lande – ligesom Danmark – vil markere klart, at mennesker, som ikke har ret til ophold eller et reelt beskyttelsesbehov, skal returneres.
Kun sådan kan vi både beskytte Europas sammenhængskraft og fastholde en flygtningepolitik, der bygger på ansvar og humanisme. ... Se mereSe mindre
"Der er altid noget, man er god til. Man skal bare finde ud af, hvad det er.”
Jeg kommer til at tænke på den scene fra Gummi-Tarzan hver eneste skolestart.
Ivan Olsen føler, at han aldrig slår til. Men så møder han kranføreren Ole. En voksen, der ser ham på en anden måde. Som får ham til at tro på, at han også kan noget.
Det er egentlig det, jeg håber, alle børn møder, når de går gennem skoleporten.
I dag er der tusindvis af børn, der starter i skole. Nogle for allerførste gang. Andre vender tilbage efter sommerferien til en ny klasse, en ny lærer eller nye udfordringer.
Nogle glæder sig. Andre har en stor knude i maven.
Mit håb er, at de bliver mødt af voksne, der ser dem. Ikke kun det, de kæmper med, men også det, de er gode til. For jeg tror helt oprigtigt på, at alle børn har noget, de kan. Nogle finder det hurtigt. Andre har brug for en lærer eller pædagog, der hjælper dem med at få øje på det.
Jeg kan stadig huske de voksne fra min egen skoletid, som gjorde en forskel. Dem, der gav mig mod på at prøve igen, når noget var svært. Dem glemmer man ikke.
Det er også derfor, folkeskolen betyder så meget. Selvfølgelig skal børn lære at læse, regne og forstå verden. Men de skal også opleve, at de hører til. At de er en del af et fællesskab. Og at der er nogen, der tror på dem – også de dage, hvor de ikke helt tror på sig selv.
Det kræver dygtige lærere og pædagoger. Og det kræver, at vi giver dem tid og mulighed for at gøre det, de er allerbedst til.
Rigtig god skolestart til alle børn – og en stor tak til alle jer, der står klar til at tage imod dem. ❤️ ... Se mereSe mindre
82 CommentsKommentér på Facebook
Omkring 60.000 mennesker har i de seneste døgn krydset grænsen til den spanske eksklave Ceuta fra Marokko.
På de videoer, jeg har set, er en meget stor del unge mænd. Deres forhåbning er, at de ad den vej kan få adgang til Europa.
At Spanien ikke har kunnet dæmme op for strømmen, sætter derfor hele EU og Schengen-samarbejdet under pres.
Af samme grund har flere regeringsledere i Europa meldt klart ud, for ingen ønsker – og ingen kan leve med – en ny 2015-situation.
Jeg er dybt optaget af, at vi kan holde sammen på det europæiske fællesskab.
Men det står og falder med, at de enkelte EU-lande kan holde sammen på sig selv.
Migrationspres, integrationsudfordringer, parallelsamfund, ekstremisme og terrorisme er over en årrække blevet så store udfordringer, at de flere steder af gode grunde skaber splittelse, utryghed og ikke mindst svækker sammenhængskraften i vores samfund. Derfor er det afgørende, at Europa har styr på sine ydre grænser.
Meget tyder på, at de mennesker, der er kommet til Ceuta, ikke er flygtninge, men migranter. Det er mennesker, der søger bedre muligheder og en bedre fremtid, og det er et ønske, de fleste kan forstå.
Men migration skal ske gennem lovlige og ordnede kanaler.
Samtidig skal mennesker med et reelt beskyttelsesbehov selvfølgelig have deres sag behandlet og den beskyttelse, de har krav på.
Netop derfor er det vigtigt, at vi skelner mellem migration og asyl. Hvis vi ikke formår det, risikerer vi både at lægge et stort pres på vores samfund og samtidig gøre det vanskeligere at bevare opbakningen til at hjælpe mennesker, der flygter fra krig og forfølgelse. Det er hverken i flygtningenes, Europas eller humanismens interesse.
Hensynet til Europas befolkninger, vores landes sammenhængskraft og vores EU-fællesskab har værdi i sig selv.
Det er en forudsætning for at opretholde vores stærke demokratier og vores evne til at håndtere de mange samtidige kriser, vi står med. Og det er også en forudsætning for, at vi kan hjælpe mennesker i nød ude i verden.
Vi må heller ikke være naive: Kyniske kriminelle og menneskesmuglere spekulerer i situationen. Og det samme gør Putin og andre autoritære ledere, som ønsker et destabiliseret og splittet Europa, og som ser migration som et redskab i hybridkrigsførelse. Det må vi ikke lade lykkes.
Den danske regering går selvfølgelig helhjertet ind i arbejdet med at håndtere situationen, så EU’s ydre grænser kan sikres – også hvis det for en periode må kræve ekstraordinære tiltag i Schengen-samarbejdet. Alternativet vil være langt værre for Europa.
Den danske statsminister, Mette Frederiksen, har på regeringens vegne sagt, at EU bør overveje ekstraordinære tiltag i Schengen-samarbejdet, og at EU’s regeringsledere bør mødes hurtigst muligt. Begge dele er jeg enig i.
Derfor forventer jeg også, at en lang række lande – ligesom Danmark – vil markere klart, at mennesker, som ikke har ret til ophold eller et reelt beskyttelsesbehov, skal returneres.
Kun sådan kan vi både beskytte Europas sammenhængskraft og fastholde en flygtningepolitik, der bygger på ansvar og humanisme. ... Se mereSe mindre
949 CommentsKommentér på Facebook