Hvornår holdt politik op med at handle om at skabe gode liv?
Det spørgsmål bliver jeg nødt til at stille, efter vi har præsenteret vores udspil om at give mennesker mere tid og ro i de mest pressede perioder af deres liv.
For straks kom den velkendte reaktion: Det handler om arbejdsudbud. Om hvor mange hænder der kan få hjulene til at dreje rundt.
Men sandheden er jo den modsatte. Man kan ikke gå på arbejde og få hjulene til at dreje, når man er gået ned med stress.
Man kan ikke gennemføre sit studie hurtigt, hvis man har det svært eller har valgt forkert.
Man kan ikke blive ved med at knokle, når kroppen siger stop.
Og man kan ikke være en god forælder, hvis ens barn mistrives, og man selv er ved at knække.
Derfor foreslår vi et opgør med tanken om, at alle mennesker skal presses gennem livet i samme tempo.
Vi skal have et samfund, hvor der er plads til at trække vejret – hvor flere kan få en værdig tilbagetrækning efter et langt arbejdsliv, hvor det er muligt at skifte spor, hvis man har valgt forkert, og hvor studerende har mulighed for at fordybe sig uden at være tvunget til at arbejde så meget ved siden af, at det går ud over deres uddannelse.
For tid handler ikke kun om arbejde. Tid handler også om velfærd. Om at kunne få hjælp, når ens barn har brug for at blive udredt. Om at der er en lærer, der har tid til at hjælpe, når matematikken bliver svær. Om at man ikke står alene, når livet slår knuder.
Velfærd og tid er forudsætningen for det gode fritidsliv. For familielivet. For fællesskabet. For at vi kan være noget for hinanden – og ikke kun for vores arbejde.
Jeg savner, at vi bringer det gode liv tilbage i den politiske debat. For spørgsmålet er: Er det alene den enkeltes ansvar – eller har vi også et fælles ansvar for, at mennesker får mulighed for at leve et godt liv?
Min gode ven Søren Pape sagde engang: Vi er ikke skaffedyr for staten. Vi var ikke enige om alt. Men i det havde han ret.
Vi er mennesker. Vi fødes ind i forskellige vilkår. Vi rammes af sygdom, af kriser, af perioder, hvor livet gør ondt. Og derfor har vi også et fælles ansvar for at skabe et samfund, hvor der er plads til det.
Selvfølgelig skal vi arbejde. Selvfølgelig skal vi bidrage til fællesskabet. Det er sådan, vi bygger vores samfund. Men vi skal også have et samfund, hvor mennesker ikke bliver presset, til de knækker. Et samfund, hvor der er plads til at være menneske – også når livet ikke er en lige linje.
Vi foreslår ikke store revolutioner. Vi foreslår justeringer, der kan bringe os i retning af et samfund med lidt mere ro på. Et samfund, hvor vi kan trække vejret. Hvor vi kan være noget for hinanden. Og hvor der også er plads til det, livet i virkeligheden handler om.
Og ja – måske er det i virkeligheden det mest revolutionerende af det hele: At vi igen får lov til at nyde livet. ... Se mereSe mindre
Pludselig er du efter mange år færdiguddannet. Man blinker et par gange, og så er børnene flyttet hjemmefra.
Så begynder de runde fødselsdage at kunne mærkes.
Ind i mellem alle de begivenheder, i hverdagen, skal der hentes i børnehaven eller vuggestuen. Arbejdet passes. Familien fungere. I har nok mange af jer derude en følelse af, at vi aldrig har haft mere travlt – og samtidig forventes det hele tiden, at tempoet lige kan skrues lidt mere op.
Men vi har brug for mere ro på. Mere tid til det og de vigtigste.
Alt for længe har politik handlet om, hvordan danskerne kan arbejde mere og mere og hurtigere og hurtigere. Regnemodellerne fortæller, at det gør os rigere.
Men jeg tror ikke, danskerne holder til alle de reformer, når reformerne er nedskæringer, besparelser og øget tempo.
Der er behov for en bedre balance her. Mellem arbejde og familie, fællesskab og frihed, ansvar og omsorg.
Det har jeg givet et stort interview til Information om, og det bliver en mærkesag, at en ny regering skal finde den balance.
For de mange, der rammes af stress, fortæller en anden historie. De mange unge, som brænder sammen for tidligt. De familier, der må give fortabt på at passe arbejde og en datter i ufrivilligt skolefravær eller en søn i mistrivsel. Dem med årtier på arbejdsmarkedet, som slides ned.
Vi skal tænke på, hvordan folk har det. For mens blå partier og erhvervsorganisationer skriger på arbejdsudbud, er det snarere ro, nærvær og tid med dem, vi holder af, der er en mangelvare ude i virkeligheden og hverdagen.
Så kan der være nok så mange lommeregnere, der viser et tal for, hvor mange flere der vil arbejde, hvis man gør livet surt ved at fjerne storebededag. Eller hvis man fjerner et SU-år. Men hvad hvis det presser den unge med brug for lidt ekstra tid, så han eller hun ikke får hverken uddannelsen eller jobbet?
Fjernelsen af store bededag var et helt skævt tiltag i et samfund, hvor historisk mange danskere bidrager og knokler på arbejdsmarkedet. Vi er et land med en af de højeste pensionsaldre – og flere, der kan, fortsætter med at give et nap med.
Fjernelsen af SU-året er dumt, fordi det straffer unge for at tage pause eller begå fejl. Det skal der være plads til.
Og jeg tror faktisk, at vi kan skabe forbedringer i jeres hverdag, uden at det pludselig vælter butikken. I mærker det nok, at den tid, hvor livet faktisk leves, bliver klemt. En længsel efter, at arbejdslivet bedre kan forenes med familieliv og fritid.
Det handler ikke om, at vi bare skal holde fri, men at vi skal kunne holde til det.
At man skal kunne trappe ned i stedet for at slides ned som senior. Inden man får brug for helt at trække sig.
At der er lidt mere tid, når børnene er små. En tid, der ikke kommer tilbage.
At du trygt kan trække stikket, når en tæt på bliver alvorligt syg.
Hvis vi fortsat vil et stærkere Danmark, må vi skabe et samfund med mere plads til familie, mere tid til omsorg for sig selv og hinanden, og hvor muligheden for at sænke tempoet og trække vejret ikke afhænger af ens pengepung eller jobtype.
Vi foreslår i en ny tidsplan:
✅ Giv danskerne Store Bededag tilbage ✅ Give børnefamilier mere barsel og ro til indkøring ✅ Give unge mulighed for pauser og omvalg for unge ✅ Give ret til nedsat tid, når livet ramler ✅ Give seniorer mulighed for en gradvis tilbagetrækning
De skridt håber jeg, vi kan finde opbakning til i en rød regering. ... Se mereSe mindre
Hvornår holdt politik op med at handle om at skabe gode liv?
Det spørgsmål bliver jeg nødt til at stille, efter vi har præsenteret vores udspil om at give mennesker mere tid og ro i de mest pressede perioder af deres liv.
For straks kom den velkendte reaktion: Det handler om arbejdsudbud. Om hvor mange hænder der kan få hjulene til at dreje rundt.
Men sandheden er jo den modsatte. Man kan ikke gå på arbejde og få hjulene til at dreje, når man er gået ned med stress.
Man kan ikke gennemføre sit studie hurtigt, hvis man har det svært eller har valgt forkert.
Man kan ikke blive ved med at knokle, når kroppen siger stop.
Og man kan ikke være en god forælder, hvis ens barn mistrives, og man selv er ved at knække.
Derfor foreslår vi et opgør med tanken om, at alle mennesker skal presses gennem livet i samme tempo.
Vi skal have et samfund, hvor der er plads til at trække vejret – hvor flere kan få en værdig tilbagetrækning efter et langt arbejdsliv, hvor det er muligt at skifte spor, hvis man har valgt forkert, og hvor studerende har mulighed for at fordybe sig uden at være tvunget til at arbejde så meget ved siden af, at det går ud over deres uddannelse.
For tid handler ikke kun om arbejde. Tid handler også om velfærd. Om at kunne få hjælp, når ens barn har brug for at blive udredt. Om at der er en lærer, der har tid til at hjælpe, når matematikken bliver svær. Om at man ikke står alene, når livet slår knuder.
Velfærd og tid er forudsætningen for det gode fritidsliv. For familielivet. For fællesskabet. For at vi kan være noget for hinanden – og ikke kun for vores arbejde.
Jeg savner, at vi bringer det gode liv tilbage i den politiske debat. For spørgsmålet er: Er det alene den enkeltes ansvar – eller har vi også et fælles ansvar for, at mennesker får mulighed for at leve et godt liv?
Min gode ven Søren Pape sagde engang: Vi er ikke skaffedyr for staten. Vi var ikke enige om alt. Men i det havde han ret.
Vi er mennesker. Vi fødes ind i forskellige vilkår. Vi rammes af sygdom, af kriser, af perioder, hvor livet gør ondt. Og derfor har vi også et fælles ansvar for at skabe et samfund, hvor der er plads til det.
Selvfølgelig skal vi arbejde. Selvfølgelig skal vi bidrage til fællesskabet. Det er sådan, vi bygger vores samfund. Men vi skal også have et samfund, hvor mennesker ikke bliver presset, til de knækker. Et samfund, hvor der er plads til at være menneske – også når livet ikke er en lige linje.
Vi foreslår ikke store revolutioner. Vi foreslår justeringer, der kan bringe os i retning af et samfund med lidt mere ro på. Et samfund, hvor vi kan trække vejret. Hvor vi kan være noget for hinanden. Og hvor der også er plads til det, livet i virkeligheden handler om.
Og ja – måske er det i virkeligheden det mest revolutionerende af det hele:
At vi igen får lov til at nyde livet. ... Se mereSe mindre
87 CommentsKommentér på Facebook
Hvor blev tiden egentlig af? I kender det nok.
Pludselig er du efter mange år færdiguddannet. Man blinker et par gange, og så er børnene flyttet hjemmefra.
Så begynder de runde fødselsdage at kunne mærkes.
Ind i mellem alle de begivenheder, i hverdagen, skal der hentes i børnehaven eller vuggestuen. Arbejdet passes. Familien fungere. I har nok mange af jer derude en følelse af, at vi aldrig har haft mere travlt – og samtidig forventes det hele tiden, at tempoet lige kan skrues lidt mere op.
Men vi har brug for mere ro på. Mere tid til det og de vigtigste.
Alt for længe har politik handlet om, hvordan danskerne kan arbejde mere og mere og hurtigere og hurtigere. Regnemodellerne fortæller, at det gør os rigere.
Men jeg tror ikke, danskerne holder til alle de reformer, når reformerne er nedskæringer, besparelser og øget tempo.
Der er behov for en bedre balance her. Mellem arbejde og familie, fællesskab og frihed, ansvar og omsorg.
Det har jeg givet et stort interview til Information om, og det bliver en mærkesag, at en ny regering skal finde den balance.
For de mange, der rammes af stress, fortæller en anden historie. De mange unge, som brænder sammen for tidligt. De familier, der må give fortabt på at passe arbejde og en datter i ufrivilligt skolefravær eller en søn i mistrivsel. Dem med årtier på arbejdsmarkedet, som slides ned.
Vi skal tænke på, hvordan folk har det. For mens blå partier og erhvervsorganisationer skriger på arbejdsudbud, er det snarere ro, nærvær og tid med dem, vi holder af, der er en mangelvare ude i virkeligheden og hverdagen.
Så kan der være nok så mange lommeregnere, der viser et tal for, hvor mange flere der vil arbejde, hvis man gør livet surt ved at fjerne storebededag. Eller hvis man fjerner et SU-år. Men hvad hvis det presser den unge med brug for lidt ekstra tid, så han eller hun ikke får hverken uddannelsen eller jobbet?
Fjernelsen af store bededag var et helt skævt tiltag i et samfund, hvor historisk mange danskere bidrager og knokler på arbejdsmarkedet. Vi er et land med en af de højeste pensionsaldre – og flere, der kan, fortsætter med at give et nap med.
Fjernelsen af SU-året er dumt, fordi det straffer unge for at tage pause eller begå fejl. Det skal der være plads til.
Og jeg tror faktisk, at vi kan skabe forbedringer i jeres hverdag, uden at det pludselig vælter butikken. I mærker det nok, at den tid, hvor livet faktisk leves, bliver klemt. En længsel efter, at arbejdslivet bedre kan forenes med familieliv og fritid.
Det handler ikke om, at vi bare skal holde fri, men at vi skal kunne holde til det.
At man skal kunne trappe ned i stedet for at slides ned som senior. Inden man får brug for helt at trække sig.
At der er lidt mere tid, når børnene er små. En tid, der ikke kommer tilbage.
At du trygt kan trække stikket, når en tæt på bliver alvorligt syg.
Hvis vi fortsat vil et stærkere Danmark, må vi skabe et samfund med mere plads til familie, mere tid til omsorg for sig selv og hinanden, og hvor muligheden for at sænke tempoet og trække vejret ikke afhænger af ens pengepung eller jobtype.
Vi foreslår i en ny tidsplan:
✅ Giv danskerne Store Bededag tilbage
✅ Give børnefamilier mere barsel og ro til indkøring
✅ Give unge mulighed for pauser og omvalg for unge
✅ Give ret til nedsat tid, når livet ramler
✅ Give seniorer mulighed for en gradvis tilbagetrækning
De skridt håber jeg, vi kan finde opbakning til i en rød regering. ... Se mereSe mindre
89 CommentsKommentér på Facebook