Pia Olsen Dyhr

1 dag siden

PISA-resultaterne er alvorlige. Men bag tallene er der børn.

Børn, der kæmper med at læse, skrive og regne. Børn, der mister troen på sig selv. Og børn, der hver dag møder i skolen med et håb om at lære noget, få venner og høre til.

Alle børn fortjener en skole, hvor de bliver set, føler sig trygge og får mulighed for at udfolde det, de kan. For glade og trygge børn lærer bedst.

Derfor skal vi ikke bortforklare resultaterne. Vi skal tage dem alvorligt og gøre det nødvendige for vores børn, lærere og folkeskole.

For mig handler det ikke først og fremmest om en international rangliste. Det handler om det enkelte barn. Om barnet lærer at læse, skrive og regne. Om barnet oplever at høre til. Og om barnet får de muligheder i livet, som vi har lovet alle børn.

Der er ikke én forklaring på, at det går den forkerte vej. Det handler om ressourcer, inklusion, lærermangel, mistrivsel, ensomhed, sociale medier, skærme og de rammer, vi giver børn og voksne.

Men der er tre steder, hvor vi skal sætte ind.

For det første skal der være mere tid med uddannede lærere og pædagoger. Tid til at være sammen med børnene, følge op og hjælpe, når noget er svært.

Det kræver investeringer i folkeskolen. Det står allerede i regeringsgrundlaget, og det er noget af det, vi drøfter i forbindelse med den kommende finanslov.

For det andet skal skærme og sociale medier fylde mindre i vores børns liv. Det gælder både hjemme, i daginstitutionerne og i skolen. Vi skal også turde revurdere nogle af de digitale læringsplatforme, som har ensrettet undervisningen, samtidig med at bøgerne flere steder er forsvundet ud af klasselokalet.

For det tredje skal vi styrke relationen mellem lærer og elev.

Det kræver tid til at se bag det urolige eller stille ydre. Tid til at lære barnet at kende, opdage et talent og tænde gnisten i elevens øjne, når noget pludselig lykkes – eller når læsemuren endelig brydes.

Når børn oplever, at læreren kender dem, vil dem og tror på dem, bliver det lettere at lære. Den tydelige voksne og den gode relation er hinandens forudsætninger.

Derfor skal vi også kunne holde på de dygtige lærere, så folkeskolen ikke bliver en svingdør. Som formanden for Danmarks Lærerforening, Gordon Ørskov, har peget på flere gange, står lærerne med ansvar for opgaver, de ikke har rammerne til at løse. Det skaber en ond spiral, hvor flere bliver slidt ned og forlader folkeskolen.

Det skal vi lytte til.

Vi skal heller ikke tro, at flere test og læringsmål alene løser problemerne. Hvis et barn støder panden mod en læsemur, hjælper det ikke at måle muren én gang til. Barnet har brug for støtte. Læreren har brug for tid, faglig frihed og mulighed for at skabe den relation, der gør læringen mulig.

Vi skal se på hele børnelivet: Vuggestuen og børnehaven. Skolen. Fritidstilbuddene. Hjemmet. Fællesskaberne. Skærmene. Trivslen. Og de rammer, vi som samfund giver børn og voksne.

Til forældre og elever, der er nervøse for deres skolegang, vil jeg sige: Vi har en bunden opgave. Vi skal have vendt udviklingen i folkeskolen. I fortjener verdens bedste folkeskole.

Og til lærere, pædagoger og de voksne, der hver dag møder vores børn i skoler, daginstitutioner og fritidstilbud: Det skal ske i samarbejde med jer – ikke hen over hovedet på jer. Hvis børnene er juvelerne i vores samfund, så er I guldet.

Det er i relationen mellem den voksne og barnet, at trygheden opstår. Og det er dér, læringen, udviklingen og fællesskabet begynder.

Det kommer til at kræve en massiv investering i vores folkeskole. Det håber og tror jeg, at vi endelig har erkendt 🙏❤️ ... Se mereSe mindre

Pia Olsen Dyhr

2 dage siden

Nu får børnene endelig en tænkepause ❤️

For længe har vi ikke turdet stille krav til de digitale platforme, som fylder så meget i vores børns liv. Den teknologiske udvikling skulle hjælpe os med at gøre livet nemmere. I stedet har den suget livet fra vores børn ved at holde dem fast foran skærmen.

Når vi fra regeringen vil indføre en aldersgrænse på 15 år for sociale medier, er det, fordi vi endelig har fået øjnene op for, at børn ikke skal efterlades alene. Heller ikke på internettet.

SF’s Lisbeth Bech Nielsen var en af de første til at forstå alvoren. Hun har insisteret på, at vi ikke kan overlade kampen mod verdens mest magtfulde techvirksomheder til børn og forældre. Det skal i stedet være et fælles ansvar.

For det er på tide, at vi sætter rammer for børns digitale liv – ligesom vi gør i den del af børns liv, der foregår væk fra skærmene.

Det handler ikke om at koble vores børn af den digitale udvikling. Vi lever i et af verdens mest digitale samfund.

Det handler for mig om at give vores børn en tænkepause.

En pause fra det forventningspres, som rigtig mange børn oplever. Fra en onlinekultur, der hele tiden måler, vurderer og fastholder børn foran skærmen. Men mest af alt handler det om at give børn mulighed for at være børn – også når de er online.

Det er ikke en mirakelkur. Men det er et vigtigt skridt i retning af et bedre børneliv og et bedre digitalt liv.

Og det er ikke mindst takket være Lisbeth Bech Nielsens lange og flotte arbejde. Tak, Lisbeth 👏 ... Se mereSe mindre