Ønsk mig god rejse. Hold fast, hvor bliver det spændende! 🇺🇲
Nu tager jeg til USA med Folketinget. Det er en officiel rejse, hvor vi bl.a. skal mødes med kongressen og senatet, og selvom jeg har besøgt landet mange gange – både privat og som politiker – så føles det anderledes nu.
Mere skrøbeligt. Mere usikkert.
Jeg glæder mig virkelig til at høre, hvad de tænker og mener, alle de mange forskellige amerikanere, vi skal møde i løbet af dagene.
Måske kender du det – de der samtaler, hvor man pludselig fornemmer, at der bliver sagt lidt mere, end hvad der står i programmet. Dem glæder jeg mig særligt til. Dem i et hjørne, i fortrolighed, hvor der bliver åbnet lidt op …
Om få uger er det USA’s nationaldag. USA fejrer sin erklæring om uafhængighed fra den britiske kolonimagt den 4. juli 1776. Få år senere fulgte USA’s forfatning.
Mange af idéerne bag forfatningen blev hentet i Europa. I USA’s selvforståelse blev landet “That shining city upon a hill” – et ideal, der lyste op, som omverdenen kunne orientere sig efter, se op til, stræbe efter at blive ligesom …
Men i dag?
I dag kan Europa ikke lade sig politisk inspirere af USA. Det er dybt bekymrende, hvad der sker i Californien i disse dage. Det samme gælder truslerne mod Grønland. Svigtet af Ukraine. Planerne for Gaza.
For blot få uger siden såede Trump tvivl om, hvorvidt han overhovedet er forpligtet af den amerikanske forfatning. Det skete blot 100 dage efter, at han – for anden gang – var taget i ed på at forsvare og respektere netop den forfatning.
Det er en usikker verden, vi lever i lige nu. Med voldsom uro i USA. Med krigen i Ukraine. Krigen i Mellemøsten. Israels angreb på Irans præstestyre og landets bestræbelser på at blive en atomvåbenmagt. Spændingerne mellem Indien og Pakistan.
Presset på Danmark, Grønland og vores Rigsfællesskab. Klimaforandringernes forandring af menneskers livsvilkår og klodens eksistensbetingelser.
Mange fisker i rørte vande. Mange øjner chancen for at hvirvle uro og ustabilitet op. Som tror, at uroen vil skabe et magtvakuum, de selv kan udfylde. Mange som ser deres snit til at mele deres egen kage, mens alting er oppe i luften.
Fra præstestyret i Teheran til Kreml i Moskva. Fra Det Hvide Hus til techgiganternes paladser i glas og krom. Fra en prægtig præsidentbolig i Beijing eller Pyongyang til en mere ydmyg håndværkers bolig i Nuuk.
Sandheden er, at ingen aner, hvordan alt støvet vil lægge sig. Eller hvornår. Eller hvor meget godt, der kan destrueres i processen.
Verden har brug for mere besindighed.
Jeg håber, at den trods alt også stadig findes hos nogle af de amerikanere, jeg skal tale med i de kommende dage.
Nyd den danske sommer, imens jeg er væk ☀️🌺 ... Se mereSe mindre
I dag skal Folketinget stemme om et borgerforslag, der har til hensigt at stramme grebet mod Israel. Den hensigt kan jeg – og SF – kun bifalde.
I SF bakker vi op om, at EU skal suspendere handelsaftaler med Israel i lyset af den israelske regerings katastrofale beslutninger.
SF ønsker, at bilaterale dansk-israelske handels- og samarbejdsaftaler kan suspenderes.
SF mener også, at Benjamin Netanyahu og andre fremtrædende ministre og politikere – såsom sikkerhedsminister Itamar Ben-Gvir og finansminister Bezalel Smotrich – bør sanktioneres individuelt for deres ansvar for overgrebene i Gaza og på Vestbredden.
Vi er sådan set også enige i langt det meste af borgerforslaget. Vi er kun decideret uenige i ét aspekt: nemlig at Danmark kan stoppe F35-samarbejdet, som beskrevet i forslaget.
Men lad mig lige begynde et andet sted:
➡️ SF har støttet palæstinensernes ret til eget land og et liv i frihed og fred, så længe jeg kan huske. Min allerførste politiske handling var som 14-årig at hejse det palæstinensiske flag i flagstangen foran rådhuset i Vallensbæk.
➡️ SF var helt afgørende for, at der blev oprettet en palæstinensisk repræsentation i Danmark.
➡️ SF har igen og igen stillet forslag om en anerkendelse af Palæstina – og igen og igen krævet en to-statsløsning.
➡️ SF er villige til at tage imod nogle sårede børn fra Gaza.
➡️ SF har altid haft øje for de civile palæstinenseres lidelser og deres legitime krav på et værdigt liv.
➡️ SF har løbende kontakt med både den israelske venstreopposition og fredsbevægelse – og med palæstinensere, der ikke er inficeret af Hamas eller andre islamister eller terrorapologeter.
➡️ Det er SF, der i forsvarsforligskredsen har kæmpet for at forhindre yderligere våbenkøb fra Israel og i stedet lægge vægten på nordiske og europæiske indkøb i fremtiden.
Alt dette gælder stadig. Alt dét er stadig SF’s holdning og politik. Intet af det har ændret sig.
Så når SF i dag stemmer blankt til borgerforslaget, skyldes det dette: Vi er langt hen ad vejen enige i det meste af forslaget. Men vi kan og vil ikke bakke op om det aspekt, der vedrører F35-programmet – og kan derfor ikke stemme for. Men vi vil heller ikke stemme imod.
Vi stemmer blankt.
Danmark har givet sine F16-fly til Ukraine. De hjælper hver dag med at bekæmpe Rusland og beskytte Ukraine – og dermed Europa og os selv. Det var rigtigt af Danmark.
Et flertal i Folketinget besluttede for mange år siden at købe F35 som fremtidens danske kampfly. Det var en årelang proces frem mod beslutningen – og derpå en årelang proces frem til, at de nu kommer til Danmark, og at vi omsider har piloter og mekanikere, der kan bringe dem i anvendelse til Danmarks beskyttelse og som led i vores forpligtelser i NATO.
Jeg behøver næppe at minde om, at vi står i den mest alvorlige sikkerhedspolitiske situation i Europa i årtier.
Det er med andre ord et spørgsmål om vores egen sikkerhed – og den går jeg ikke på kompromis med.
Slet ikke når Israel i forvejen har langt flere fly end Danmark, og de dele, som Danmark bidrager med – til flyene, ikke til Israel – reelt har symbolsk karakter i forhold til konflikten i Gaza og omegn.
Det vil koste Danmarks deltagelse i F35-programmet. Det bekræftede forsvarsminister Troels Lund Poulsen i et brev til Folketingets partier i forsvarsforliget forleden.
SF var i sin tid imod købet af F35 – vi anbefalede dengang en nordisk producent. At Danmark nu har F35-fly, er altså ikke groet i vores baghave.
Men det var den beslutning, et tidligere Folketing tog. Det er den kæmpe milliardinvestering – og mere end et årtis politiske proces, forsvarsmæssige dispositioner og enorme dele af Forsvarets ressourcer – der nu gælder som realitet.
Den daværende danske regering indgik en kontrakt med USA, hvori det er et element, at alt salg af dele til F35-programmet overgår til amerikansk ejendom, som USA disponerer over.
Og at sanktioner mod Israel – i forbindelse med F35-programmet – er det samme som at træde ud af aftalen.
Det betyder, at vi mister adgang til de kampfly, vi har brug for, at vi forsinker produktionen, som både Danmark og vores allierede i Europa er afhængige af – og at vi skal finde en erstatning. En erstatning, som vil tage mange år at realisere og koste et nyt milliardbeløb.
Den tid har vi ikke, når Rusland står dybt inde i Ukraine, og når Putin på daglig basis truer vores allierede.
Så uanset borgerforslagets mange gode intentioner – og uanset hvor meget jeg og SF deler kritikken af Israels regering – vil spørgsmålet om F35-programmet dels være uden reel betydning on the ground i Gaza, men have store negative konsekvenser for dansk sikkerhed.
Lad os til gengæld presse Israels regering med alt, hvad vi meningsfuldt kan – både fra dansk og europæisk side.
Og så blot til sidst: Jeg ved, at denne debat vækker stærke følelser hos mange.
Men jeg vil appellere til, at alle holder en ordentlig tone i kommentarsporet – og at falske beskyldninger, bevidste fejlfremstillinger, antisemitisme, stråmænd og personangreb bliver slettet og kan føre til blokering.
Vi må kunne drøfte også dette spørgsmål på en ordentlig måde.
Ønsk mig god rejse. Hold fast, hvor bliver det spændende! 🇺🇲
Nu tager jeg til USA med Folketinget. Det er en officiel rejse, hvor vi bl.a. skal mødes med kongressen og senatet, og selvom jeg har besøgt landet mange gange – både privat og som politiker – så føles det anderledes nu.
Mere skrøbeligt. Mere usikkert.
Jeg glæder mig virkelig til at høre, hvad de tænker og mener, alle de mange forskellige amerikanere, vi skal møde i løbet af dagene.
Måske kender du det – de der samtaler, hvor man pludselig fornemmer, at der bliver sagt lidt mere, end hvad der står i programmet. Dem glæder jeg mig særligt til. Dem i et hjørne, i fortrolighed, hvor der bliver åbnet lidt op …
Om få uger er det USA’s nationaldag. USA fejrer sin erklæring om uafhængighed fra den britiske kolonimagt den 4. juli 1776. Få år senere fulgte USA’s forfatning.
Mange af idéerne bag forfatningen blev hentet i Europa. I USA’s selvforståelse blev landet “That shining city upon a hill” – et ideal, der lyste op, som omverdenen kunne orientere sig efter, se op til, stræbe efter at blive ligesom …
Men i dag?
I dag kan Europa ikke lade sig politisk inspirere af USA. Det er dybt bekymrende, hvad der sker i Californien i disse dage. Det samme gælder truslerne mod Grønland. Svigtet af Ukraine. Planerne for Gaza.
For blot få uger siden såede Trump tvivl om, hvorvidt han overhovedet er forpligtet af den amerikanske forfatning. Det skete blot 100 dage efter, at han – for anden gang – var taget i ed på at forsvare og respektere netop den forfatning.
Det er en usikker verden, vi lever i lige nu. Med voldsom uro i USA. Med krigen i Ukraine. Krigen i Mellemøsten. Israels angreb på Irans præstestyre og landets bestræbelser på at blive en atomvåbenmagt. Spændingerne mellem Indien og Pakistan.
Presset på Danmark, Grønland og vores Rigsfællesskab. Klimaforandringernes forandring af menneskers livsvilkår og klodens eksistensbetingelser.
Mange fisker i rørte vande. Mange øjner chancen for at hvirvle uro og ustabilitet op. Som tror, at uroen vil skabe et magtvakuum, de selv kan udfylde. Mange som ser deres snit til at mele deres egen kage, mens alting er oppe i luften.
Fra præstestyret i Teheran til Kreml i Moskva. Fra Det Hvide Hus til techgiganternes paladser i glas og krom. Fra en prægtig præsidentbolig i Beijing eller Pyongyang til en mere ydmyg håndværkers bolig i Nuuk.
Sandheden er, at ingen aner, hvordan alt støvet vil lægge sig. Eller hvornår. Eller hvor meget godt, der kan destrueres i processen.
Verden har brug for mere besindighed.
Jeg håber, at den trods alt også stadig findes hos nogle af de amerikanere, jeg skal tale med i de kommende dage.
Nyd den danske sommer, imens jeg er væk ☀️🌺 ... Se mereSe mindre
280 CommentsKommentér på Facebook
I dag skal Folketinget stemme om et borgerforslag, der har til hensigt at stramme grebet mod Israel. Den hensigt kan jeg – og SF – kun bifalde.
I SF bakker vi op om, at EU skal suspendere handelsaftaler med Israel i lyset af den israelske regerings katastrofale beslutninger.
SF ønsker, at bilaterale dansk-israelske handels- og samarbejdsaftaler kan suspenderes.
SF mener også, at Benjamin Netanyahu og andre fremtrædende ministre og politikere – såsom sikkerhedsminister Itamar Ben-Gvir og finansminister Bezalel Smotrich – bør sanktioneres individuelt for deres ansvar for overgrebene i Gaza og på Vestbredden.
Vi er sådan set også enige i langt det meste af borgerforslaget. Vi er kun decideret uenige i ét aspekt: nemlig at Danmark kan stoppe F35-samarbejdet, som beskrevet i forslaget.
Men lad mig lige begynde et andet sted:
➡️ SF har støttet palæstinensernes ret til eget land og et liv i frihed og fred, så længe jeg kan huske. Min allerførste politiske handling var som 14-årig at hejse det palæstinensiske flag i flagstangen foran rådhuset i Vallensbæk.
➡️ SF var helt afgørende for, at der blev oprettet en palæstinensisk repræsentation i Danmark.
➡️ SF har igen og igen stillet forslag om en anerkendelse af Palæstina – og igen og igen krævet en to-statsløsning.
➡️ SF er villige til at tage imod nogle sårede børn fra Gaza.
➡️ SF har altid haft øje for de civile palæstinenseres lidelser og deres legitime krav på et værdigt liv.
➡️ SF har løbende kontakt med både den israelske venstreopposition og fredsbevægelse – og med palæstinensere, der ikke er inficeret af Hamas eller andre islamister eller terrorapologeter.
➡️ Det er SF, der i forsvarsforligskredsen har kæmpet for at forhindre yderligere våbenkøb fra Israel og i stedet lægge vægten på nordiske og europæiske indkøb i fremtiden.
Alt dette gælder stadig. Alt dét er stadig SF’s holdning og politik. Intet af det har ændret sig.
Så når SF i dag stemmer blankt til borgerforslaget, skyldes det dette: Vi er langt hen ad vejen enige i det meste af forslaget. Men vi kan og vil ikke bakke op om det aspekt, der vedrører F35-programmet – og kan derfor ikke stemme for. Men vi vil heller ikke stemme imod.
Vi stemmer blankt.
Danmark har givet sine F16-fly til Ukraine. De hjælper hver dag med at bekæmpe Rusland og beskytte Ukraine – og dermed Europa og os selv. Det var rigtigt af Danmark.
Et flertal i Folketinget besluttede for mange år siden at købe F35 som fremtidens danske kampfly. Det var en årelang proces frem mod beslutningen – og derpå en årelang proces frem til, at de nu kommer til Danmark, og at vi omsider har piloter og mekanikere, der kan bringe dem i anvendelse til Danmarks beskyttelse og som led i vores forpligtelser i NATO.
Jeg behøver næppe at minde om, at vi står i den mest alvorlige sikkerhedspolitiske situation i Europa i årtier.
Det er med andre ord et spørgsmål om vores egen sikkerhed – og den går jeg ikke på kompromis med.
Slet ikke når Israel i forvejen har langt flere fly end Danmark, og de dele, som Danmark bidrager med – til flyene, ikke til Israel – reelt har symbolsk karakter i forhold til konflikten i Gaza og omegn.
Det vil koste Danmarks deltagelse i F35-programmet. Det bekræftede forsvarsminister Troels Lund Poulsen i et brev til Folketingets partier i forsvarsforliget forleden.
SF var i sin tid imod købet af F35 – vi anbefalede dengang en nordisk producent. At Danmark nu har F35-fly, er altså ikke groet i vores baghave.
Men det var den beslutning, et tidligere Folketing tog. Det er den kæmpe milliardinvestering – og mere end et årtis politiske proces, forsvarsmæssige dispositioner og enorme dele af Forsvarets ressourcer – der nu gælder som realitet.
Den daværende danske regering indgik en kontrakt med USA, hvori det er et element, at alt salg af dele til F35-programmet overgår til amerikansk ejendom, som USA disponerer over.
Og at sanktioner mod Israel – i forbindelse med F35-programmet – er det samme som at træde ud af aftalen.
Det betyder, at vi mister adgang til de kampfly, vi har brug for, at vi forsinker produktionen, som både Danmark og vores allierede i Europa er afhængige af – og at vi skal finde en erstatning. En erstatning, som vil tage mange år at realisere og koste et nyt milliardbeløb.
Den tid har vi ikke, når Rusland står dybt inde i Ukraine, og når Putin på daglig basis truer vores allierede.
Så uanset borgerforslagets mange gode intentioner – og uanset hvor meget jeg og SF deler kritikken af Israels regering – vil spørgsmålet om F35-programmet dels være uden reel betydning on the ground i Gaza, men have store negative konsekvenser for dansk sikkerhed.
Lad os til gengæld presse Israels regering med alt, hvad vi meningsfuldt kan – både fra dansk og europæisk side.
Og så blot til sidst: Jeg ved, at denne debat vækker stærke følelser hos mange.
Men jeg vil appellere til, at alle holder en ordentlig tone i kommentarsporet – og at falske beskyldninger, bevidste fejlfremstillinger, antisemitisme, stråmænd og personangreb bliver slettet og kan føre til blokering.
Vi må kunne drøfte også dette spørgsmål på en ordentlig måde.
Pia ... Se mereSe mindre
321 CommentsKommentér på Facebook