Jeg kan ikke sige jeg er overrasket. Men Trumps tale for lidt siden fra Davos gjorde intet godt for verden, intet godt for NATO, intet godt for Europa, intet godt for Danmark – og slet intet godt for Grønland.
Det er svært at være i sig selv, når man skal lytte til USA’s præsidents rablende selvovervurdering, mens han sviner alle andre til. Men med det menneske, bringer hverken moral eller almindelig pli os nogen vegne.
Så de benhårde politiske konsekvenser, er dem vi må fokusere på, ovenpå talen.
Talen øgede trykket på Danmark og dermed også Grønland. I Trumps fremstilling, er det Danmark der nu spærrer for verdens sikkerhed, fordi vi ikke bare giver ham Grønland.
Jeg kan kun gøre mig en vag forestilling om, hvordan Trumps tale påvirker vores venner og frænder i Grønland, som er blevet sat under et helt urimeligt og dybt, dybt ulykkeligt pres.
Det gør mig uendelig ondt for det grønlandske folk at skulle opleve dette.
Ikke bare på grund af disrespekten og nedladenheden fra USA’s præsident – men først og fremmest på grund af den trussel, der efter i dag kun ligger som en endnu mørkere skygge over Grønlands fremtid.
Trump forsøger sig med en splittelsesstrategi, hvor Danmark udstilles som en hæmsko for Vestens, NATO-landenes, Europas – og Grønlands – sikkerhed. Det kunne, ifølge Trump, løses med et snuptag.
Men USA’s præsident forstår tydeligvis ikke, at Grønland ikke er til salg. Og selv hvis det var tilfældet, så ville det ikke være Danmark, der kunne gøre det.
NATO’s generalsekretær, Rutte, ville end ikke kommentere på Grønlandsspørgsmålet før talen. End ikke en kæk, en udglattende, en afvæbnende bemærkning. Blot en klokkeklar afvisning af overhovedet at kommentere på USA’s ønsker. Det siger noget om alvoren.
Jeg så at Californiens guvernør, Gavin Newsom, i går hånede Europa for ikke at stå op imod Trump. Jeg er enig med Newsom i, at vi i Europa skal stå op imod Trump.
Men jeg har også behov for at sige til Newsom og alle andre amerikanere: Trump er jeres præsident. Han er jeres opfindelse. Det er jeres medborgere, der har givet ham den magt. I så den 6. januar 2021 hvad han var i stand til. GØR NOGET VED DET!
Men uanset. Den verdensorden vi har kendt er endegyldigt forbi.
Spørgsmålet er nu om flertallet af lande i Europa, sammen med Canada, Australien, New Zealand, Sydkorea, Japan, Taiwan og eventuelt andre kan lave en ny alliance, hvor forsvaret for det liberale demokrati og forpligtende aftaler mellem fri stater, stadig kan gælde. For Trumps fortsatte trusler handler ikke kun om Danmark eller Grønland.
Så vi skal rykke sammen nu. Det både tror og håber jeg også.
Lige nu ser vi 100.000-vis af iranere på gaderne i Teheran og andre byer. Med livet som indsats forsøger de at få væltet præstestyret efter en lille menneskealders undertrykkelse fra mullaherne. Iran har siden 1979 været et åbent fængsel for iranerne i almindelighed og for kvinder og minoriteter i særdeleshed.
I Syrien undertrykkes og myrdes kurderne. De kurdere, der modigt bekæmpede IS og førte frihedskamp både for dem selv og os andre mod islamisterne, er nu igen udset som ofre. Kurdernes lidelser og kamp for reel selvbestemmelse synes endeløs.
I Ukraine går krigen og modstandskampen mod Putins tropper snart ind i sit 5. år. Krigen har varet længere end 1. Verdenskrig og længere end det sovjetiske engagement i 2. Verdenskrig. Putins modbydeligheder tager ingen ende – men heldigvis kæmper ukrainerne modigt videre.
I Minnesota går helt almindelige mennesker på gaden for at afvise Trumps ICE-tropper, der brutalt og vilkårligt indsættes efter Trumps forgodtbefindende mod civile. Hverken vi eller mange helt almindelige amerikanere kan længere genkende USA, og der er en modstand, der vokser.
I Grønland var gaderne fyldte i lørdags i flere byer. Grønlænderne viste deres modstand over for Trumps planer om at overtage deres land. Forleden læste jeg, at helt almindelige mennesker køber en ekstra riffel og ammunition … hvis det skulle blive aktuelt med modstandskamp. Det er ubegribeligt, at det er kommet dertil. Men det er rørende med det sammenhold, vi ser i Rigsfællesskabet, i Norden og i Europa.
Og i Europa lægges der planer for, hvordan vi kan afvise både Trump med økonomiske midler og Putin med militære midler.
Alt sammen vidner det om en mere urolig og uforudsigelig verden. Men frihedskamp, i alle de former jeg nævner her, men også alle de andre kloden rundt, er et vigtigt livstegn.
Så selv om alvoren og tragedien er til at føle på, så er der et håb i viljen til at kæmpe for frihed, for ligeværdighed, for demokrati, for sammenhold og for selvstændighed. ... Se mereSe mindre
Nu skal vi altså til at rykke sammen i bussen!
Jeg kan ikke sige jeg er overrasket.
Men Trumps tale for lidt siden fra Davos gjorde intet godt for verden, intet godt for NATO, intet godt for Europa, intet godt for Danmark – og slet intet godt for Grønland.
Det er svært at være i sig selv, når man skal lytte til USA’s præsidents rablende selvovervurdering, mens han sviner alle andre til. Men med det menneske, bringer hverken moral eller almindelig pli os nogen vegne.
Så de benhårde politiske konsekvenser, er dem vi må fokusere på, ovenpå talen.
Talen øgede trykket på Danmark og dermed også Grønland. I Trumps fremstilling, er det Danmark der nu spærrer for verdens sikkerhed, fordi vi ikke bare giver ham Grønland.
Jeg kan kun gøre mig en vag forestilling om, hvordan Trumps tale påvirker vores venner og frænder i Grønland, som er blevet sat under et helt urimeligt og dybt, dybt ulykkeligt pres.
Det gør mig uendelig ondt for det grønlandske folk at skulle opleve dette.
Ikke bare på grund af disrespekten og nedladenheden fra USA’s præsident – men først og fremmest på grund af den trussel, der efter i dag kun ligger som en endnu mørkere skygge over Grønlands fremtid.
Trump forsøger sig med en splittelsesstrategi, hvor Danmark udstilles som en hæmsko for Vestens, NATO-landenes, Europas – og Grønlands – sikkerhed. Det kunne, ifølge Trump, løses med et snuptag.
Men USA’s præsident forstår tydeligvis ikke, at Grønland ikke er til salg.
Og selv hvis det var tilfældet, så ville det ikke være Danmark, der kunne gøre det.
NATO’s generalsekretær, Rutte, ville end ikke kommentere på Grønlandsspørgsmålet før talen. End ikke en kæk, en udglattende, en afvæbnende bemærkning. Blot en klokkeklar afvisning af overhovedet at kommentere på USA’s ønsker. Det siger noget om alvoren.
Jeg så at Californiens guvernør, Gavin Newsom, i går hånede Europa for ikke at stå op imod Trump. Jeg er enig med Newsom i, at vi i Europa skal stå op imod Trump.
Men jeg har også behov for at sige til Newsom og alle andre amerikanere: Trump er jeres præsident. Han er jeres opfindelse. Det er jeres medborgere, der har givet ham den magt. I så den 6. januar 2021 hvad han var i stand til. GØR NOGET VED DET!
Men uanset. Den verdensorden vi har kendt er endegyldigt forbi.
Spørgsmålet er nu om flertallet af lande i Europa, sammen med Canada, Australien, New Zealand, Sydkorea, Japan, Taiwan og eventuelt andre kan lave en ny alliance, hvor forsvaret for det liberale demokrati og forpligtende aftaler mellem fri stater, stadig kan gælde. For Trumps fortsatte trusler handler ikke kun om Danmark eller Grønland.
Så vi skal rykke sammen nu. Det både tror og håber jeg også.
Dét er opgaven der ligger foran os.
🇬🇱🇩🇰 ... Se mereSe mindre
245 CommentsKommentér på Facebook
Frihedskamp.
Frihedskamp kommer i mange former.
Lige nu ser vi 100.000-vis af iranere på gaderne i Teheran og andre byer. Med livet som indsats forsøger de at få væltet præstestyret efter en lille menneskealders undertrykkelse fra mullaherne. Iran har siden 1979 været et åbent fængsel for iranerne i almindelighed og for kvinder og minoriteter i særdeleshed.
I Syrien undertrykkes og myrdes kurderne. De kurdere, der modigt bekæmpede IS og førte frihedskamp både for dem selv og os andre mod islamisterne, er nu igen udset som ofre. Kurdernes lidelser og kamp for reel selvbestemmelse synes endeløs.
I Ukraine går krigen og modstandskampen mod Putins tropper snart ind i sit 5. år. Krigen har varet længere end 1. Verdenskrig og længere end det sovjetiske engagement i 2. Verdenskrig. Putins modbydeligheder tager ingen ende – men heldigvis kæmper ukrainerne modigt videre.
I Minnesota går helt almindelige mennesker på gaden for at afvise Trumps ICE-tropper, der brutalt og vilkårligt indsættes efter Trumps forgodtbefindende mod civile. Hverken vi eller mange helt almindelige amerikanere kan længere genkende USA, og der er en modstand, der vokser.
I Grønland var gaderne fyldte i lørdags i flere byer. Grønlænderne viste deres modstand over for Trumps planer om at overtage deres land. Forleden læste jeg, at helt almindelige mennesker køber en ekstra riffel og ammunition … hvis det skulle blive aktuelt med modstandskamp. Det er ubegribeligt, at det er kommet dertil. Men det er rørende med det sammenhold, vi ser i Rigsfællesskabet, i Norden og i Europa.
Og i Europa lægges der planer for, hvordan vi kan afvise både Trump med økonomiske midler og Putin med militære midler.
Alt sammen vidner det om en mere urolig og uforudsigelig verden.
Men frihedskamp, i alle de former jeg nævner her, men også alle de andre kloden rundt, er et vigtigt livstegn.
Så selv om alvoren og tragedien er til at føle på, så er der et håb i viljen til at kæmpe for frihed, for ligeværdighed, for demokrati, for sammenhold og for selvstændighed. ... Se mereSe mindre
112 CommentsKommentér på Facebook