Del

SF vil have pakke mod partnervold

15-02-2022

Det er på høje tid, at retssikkerheden styrkes, social indsatser øges og boligtilbud forbedres for ofre for partnervold.

Det mener SF’s Karina Lorentzen, der bandepakke efter bandepakke nu vil have en partnervoldspakke.

Vi har haft flere bandepakker, fordi vi bliver nødt til at nedbringe bandevolden, og i den forbindelse tænker vi ikke så meget på, hvad det koster. Vi mangler at gøre noget lignende på partnervoldsområdet,” siger Karina Lorentzen Dehnhardt til Kristeligt Dagblad.

Ved politiforliget for 2020-2023 fik SF sat markante aftryk med særlige teams i alle politikredse, der skal efterforske og forebygge vold i nære relationer. Desuden er der strammet i lovgivningen omkring stalking. SF har desuden for nylig fremsat et forslag om en handlingsplan for partnerdrab, der bakkes op af regeringen.

Selvom der de senere år er taget flere gode initiativer, så kan vi blive langt bedre til at hjælpe og knække kurven, så vold i nære relationer falder. I yderste konsekvens kan volden i hjemmet føre til drab, og vi ved, at partnerdrab er den største enkeltgruppe af drab,” siger SF’s retsordfører Karina Lorentzen Dehnhardt.

Hvert år udsættes 38.000 kvinder og 19.000 mænd for fysisk partnervold. Paradoksalt nok er hjemmet også det farligste sted at opholde sig, idet 56 pct. af alle drab på kvinder begås af partneren, og at partnerdrab er den største enkeltstående drabstype.