SF Furesøs klima-, miljø- og naturpolitik

For en kommune i balance med klima og natur

Vision: Furesø skal være foregangskommune i grøn handling.
Vi vil skabe en kommune med ren luft, rent vand, grøn mobilitet, mere natur og flere træer – hvor den grønne omstilling mærkes i hverdagen.

Grundprincip: Hensyn til natur, klima og miljø skal indgå i alle kommunale beslutninger – fra byggeri over trafik til indkøb. Ved udlicitering af kommunale opgaver og tjenesteydelser skal hensynet til natur, klima og miljø skrives ind som en betingelse i udbudsmaterialet.

Grøn mobilitet og grøn energi

I kommunen er ¾ af alle bilture fritidsture – og 45 % er under 5 km. Det giver et stort potentiale for at reducere biltrafikken.

  • Bedre forhold for gående og cyklister
  • Flere byzoner med hastighedsbegrænsning (30/40 km/t)
  • Gratis el-busser
  • Solceller på kommunale bygninger, støjværn og p-pladser
  • Indgå partnerskaber med boligselskaber og virksomheder om solceller på tage
  • Grønnere energileverandør og digital oprydning (mindre datalagring og serverdrift)
  • Undersøgelse af natlukning af gadebelysning for energibesparelse
  • Udfasning af sorte investeringer i kommunens portefølje

Rent vand og sundt miljø

  • Begrænsning af overløb og udledning af vej- og tagvand
  • Forsinkelsesbassiner og LAR-løsninger
  • Grundvandsparker med pesticidforbud og sprøjtefrie zoner
  • Kampagner for og samarbejde om pesticidreduktion
  • Furesø skal gå længere end minimumskravene for grundvandsbeskyttelse
  • Pres på Novafos for hurtigere og mere effektive miljøtiltag

Mere natur og biodiversitet

  • Genopretning af Sortemosen og opdatering af naturplejeplaner
  • Flere arealer til vild natur og helårsgræsning
  • Bynære naturområder og grønne byrum med høj biodiversitet
  • Grønne kiler og forbindelser på tværs af kommunen
  • Græsning og blomsterenge på kommunale arealer
  • Stop for nybyggeri i det åbne land
  • Borgerdrevne naturprojekter
  • Samarbejde med Naturstyrelsen, lodsejere og nabokommuner om mere natur og en øget biodiversitet
  • Naturplan baseret på faglige anbefalinger

Borgerinddragelse og lokale fællesskaber

  • Aktiv borgerinddragelse i træplantning og grønne initiativer
  • Bakke op om Repair Caféer med kommunal støtte
  • Skabe grønnere byrum og stærkere fællesskaber

Ikke bare beskytte – men genoprette og forbedre

Vi vil ikke nøjes med at beskytte det, der er tilbage.
Vi vil genoprette det, vi har mistet – og skabe plads til mere.

For naturen, klimaet og kommende generationers skyld.
SF Furesø – Fordi en grønnere politik kræver vilje