Jeg stiller op til byrådet i Aarhus, som har været mit hjem næsten hele livet. I dag bor jeg i Hjortshøj med min kone og to børn. Hver dag cykler jeg gennem smukke Aarhus på arbejde. Jeg nyder omgivelserne og mødet med byen i de tidlige morgentimer: forældre der vinker farvel til deres børn i børnehaven, studerende i fuld fart på cykelstien og de mange grønne oaser.

Jeg kæmper for børnene. Der skal være flere pædagoger i daginstitutionerne, så der bliver tid og ro til at tage hånd om alle børn. Også dem med særlige behov. Skolerne har brug for flere penge så f.eks. kan vælge flere timer med to ansatte i timerne eller færre elever i klasserne. At investere i børnene er at investere i fremtiden.

Jeg arbejder for, at Aarhus bliver en bedre studieby. Derfor skal det være billigere for studerende at betale huslejen og køre med offentlig transport. Aarhus må ikke blive en by, hvor kun de rigeste har råd til at bo. De studerende er en del af byen sjæl.

Velfærden skal styrkes. Fremfor for skattelettelser og prestigeprojekter, skal vi i Aarhus prioritere social-, ældre- og børneområdet.

Aarhus skal også være en grønnere kommune. Busbilletten skal være til at betale, byen skal være attraktiv for cyklister, og vi skal have flere grønne oaser både i og udenfor midtbyen.

Jeg vil have et Aarhus, der prioriterer velfærd, og som skaber rum til børnene og de studerende. Jeg kæmper for en grønnere by.

HVEM ER JEG?

Jeg er 45 år (f. 1980) og gift med Louise, som jeg har to børn med. Jeg er også træner for et U13-fodboldhold i Lystrup og er dedikeret fan af AGF.

Jeg har siddet i Aarhus byråd siden 2009 og har været Rådmand for Børn og Unge siden 2017. Desuden er jeg uddannet folkeskolelærer.