Kandidat til Kolding Byråd og Regionsrådet i Syddanmark
Jeg stiller op til både Kolding Byråd og Regionsrådet for SF, fordi jeg ønsker et mere retfærdigt og rummeligt samfund – også her i Kolding.
Sundhed er en mærkesag for mig. Jeg arbejder for et stærkt, nært og lige sundhedsvæsen, hvor ingen falder mellem to stole.
Jeg brænder også for at skabe bedre forhold for vores ældre og for mennesker med handicap. Alle har ret til et aktivt og meningsfuldt liv.
Kultur er for mig en løftestang både for mennesker, fællesskab, dannelse og byens udvikling. Derfor arbejder jeg for et levende kulturliv med plads til både bredde og nicher.
Endelig har jeg et stærkt fokus på arbejdsmarkedet. Som fagforeningskvinde ved jeg, hvor vigtigt det er med gode vilkår og et rummeligt arbejdsmarked, hvor man har mulighed for at bidrage, uanset hvor i livet man står.
Politiske poster
Jeg er medlem af:
- Social- og Arbejdsmarkedsudvalget
- Sundheds- og Fritidsudvalget
- Seniorudvalget
- Kulturudvalget
- Handicaprådet
Derudover sidder jeg i bestyrelsen for CSV Kolding og Sønderjyllands Symfoniorkester.
Lidt om mig
Jeg bor i Brændkjær med min mand, vores to teenagedrenge og lille hund. Til dagligt arbejder jeg med kommunikation i HK Sydjylland.

