Jeg er 71 år, bor i Egense i et bofællesskab med kone, datter, svigersøn og 3 børn.

I forrige årtusind var jeg lærer i Bogense, skoleleder i Glamsbjerg og børne- og kulturchef i gammel Otterup kommune.
De seneste 20 år var jeg kommunaldirektør i Vissenbjerg, Varde, Sønderborg, Ringsted og Slagelse.

Noget af det sjoveste, jeg har været med til, var at vi i Otterup dannede “Nordfyns Pædagogikforsyning”, hvor vi udviklede vilde og umulige ideer om pædagogik og aktiviteter for børn. En af ideerne var at lade børn skabe og opføre en opera. Vi fik musikstuderende til at komme i børnehaverne og lytte sig til, hvad børnene nynnede og trallede, komponere videre på dette og sammen med de fantastisk engagerede medarbejdere i hver institution skabe en sammenhængende historie med sangene.

Det endte med operaen “Livet i Puretto” (Otterup stavet bagfra), der blev opført i hal 2 i Otterup Fritidscenter for forældre og bedsteforældre – og der var ikke et øje tørt.

Jeg er meget optaget af, at vi i det såkaldte højhastighedssamfund har udviklet en præstationskultur, hvor alt skal måles, testes, karaktergives.
Fra dagtilbud, i skolen, i arbejdslivet og nogle gange også i familielivet. Børnefamilier løber stærkt og forældrene bekymres om deres børn lærer nok. Alt for mange børn kan ikke være i det.

Vi må sammen løbende tilpasse og udvikle institutioner og skoler, så børnene oplever fast struktur og faste voksne barnet kan knytte sig til. Det kræver flere voksne end vi har ansat nu. Derfor er jeg optaget af at investere i børnene. Vi kan som samfund ikke blive ved med at se på, at så mange børn ikke trives.

Mærkesager: Børn
Børn – og frisættelse, hvor ledere og medarbejdere inden for faste rammer har ret og pligt til at skabe udvikling i den retning, politikerne har afstukket.

Børn – og borgerinddragelse, hvor borgerne involveres inden forvaltning og politikere tagner modeller og forslag. Borgerinddragelse i vores kommune er alt for ofte reduceret til høring af forslag, der er skabt på rådhuset. Hvis vi vil borgerinddragelse, så skal vi turde slippe vores kontrolgen og arbejde med borgernes ideer.

PS: Har du tænkt på ordet borger-inddragelse? Borgerne skal drages ind til dem på rådhuset. Burde det ikke i stedet hedde politiker-udvandring, hvor politikerne vandrer ud til borgerne?