Jeg stiller op til Folketingsvalget for at skabe bedre vilkår for børn og fremtidige generationer. Mine mærkesager handler om konkrete løsninger, der gør en forskel i hverdagen.

Mine mærkesager:
🎒 Børnevelfærd: Børn og unge skal have de bedste muligheder for læring og trivsel. Jeg vil kæmpe for en stærkere velfærd for børn, og skoler, hvor der er råd til frokostordninger, tolærerordninger, forberedelsestid til lærerne og andre tiltag, der sikrer, at børn bliver mødt med respekt, ressourcer og støtte til egen udvikling.
Læs mere

🌱 Klima: Den bedste måde vi i Danmark kan gøre en meningsfuld forskel på, er at være et godt eksempel. Regeringen har ladet vores planer om havvind afhænge af, om der kunne findes private investorer; ikke bare til at betale i første omgang, men også til at profitere i længden. Det betyder for det første at den grønne omstilling går for langsomt og at vi i længden smider penge ud af vinduet, der kunne være gået til velfærd.
Læs mere

🚰 Drikkevand og miljø: Det skal være slut med frivillige ordninger, som landbruget kan ignorere. Rent drikkevand er en fundamental ressource, og jeg vil arbejde for, at vi beskytter vores drikkevandsboringer med sprøjteforbud i områder med drikkevandsinteresser.
Læs mere

Om mig:
Jeg bor i Virring med min partner Mette og vores datter. Jeg er konservatorieuddannet musikskolelærer, arbejder som salgschef i et softwareselskab, og er blandt andet medlem af SF’s landsdækkende kulturudvalg. Når jeg ikke bruger min tid på politik elsker jeg brætspil og jeg har blandt andet stiftet en brætspilsfestival, der løber af stablen hvert år i Århus.

Som politiker er jeg utrættelig og konstruktivt insisterende – fordi det er sådan, vi gør vores omverden bedre.