Sundhedspolitik: Mindre ulighed, mere retfærdighed

Danmark er et af verdens rigeste lande, men uligheden i sundhed vokser stadig. Jeg arbejder for et sundhedsvæsen, hvor det ikke er postnummeret eller indkomsten, der afgør, hvor hurtigt eller godt du bliver behandlet. Mit mål er at sikre bedre adgang til sundhedstilbud i hele landet, bekæmpe sociale og geografiske skævheder og sørge for, at forebyggelse prioriteres, så færre bliver alvorligt syge. Det handler om solidaritet og om at skabe et Danmark, hvor alle kan leve et sundt og godt liv.

Mental trivsel: Psykiatri og forebyggelse på dagsordenen

Alt for mange børn, unge og voksne kæmper med psykisk mistrivsel, og vores psykiatri halter bagefter. Jeg brænder for at sikre, at mental trivsel får samme prioritet som fysisk sundhed. Vi skal sætte ind tidligt, styrke det forebyggende arbejde og sikre bedre behandlingsmuligheder for dem, der har brug for det. Jeg kæmper især for, at børn og unge får den hjælp, de har brug for, før små problemer vokser sig store. Ingen skal stå alene i deres kamp mod mistrivsel.

Klima og grøn omstilling: En bæredygtig fremtid

Klimakrisen er vores største udfordring, og vi har travlt. Jeg vil kæmpe for en grøn omstilling, der sikrer vores børns fremtid, beskytter vores natur og skaber grønne arbejdspladser. Det kræver investeringer i vedvarende energi, bedre offentlig transport og en bæredygtig måde at forvalte vores ressourcer på. Samtidig skal vi styrke den lokale indsats mod forurening, blandt andet ved at passe på vores drikkevand og biodiversitet.

Hvem er Simon?

Jeg bor i Assens Kommune med min familie og vores hund Holly. Jeg læser til læge og arbejder både på en psykiatrisk afdeling i Middelfart og på Odense Universitetshospital. Ved siden af mit arbejde og studie er jeg aktiv i politik, hvor jeg brænder for at gøre en forskel for mennesker og miljø. For mig handler politik om at gøre en forskel, både i store og små spørgsmål, og jeg går til opgaven med både humor og alvor.