Trivsel og sundhed for alle
Jeg er 39 år og bor på Nørremarken med min mand og vores to drenge på 7 og 8 år. Til daglig arbejder jeg som psykolog i Vejle Kommunes Sundhedsafdeling. Her har jeg opbygget erfaring og viden om menneskers sundhed og trivsel, som jeg nu vil tage med ind i mit politiske arbejde i byrådet.
Alle mennesker fortjener at have det så godt som muligt både fysisk og mentalt. Trivsel og sundhed skal fylde mere på den politiske dagsorden i Vejle Kommune. Derfor stiller jeg op til byrådet.
Vi skal give den støtte, der er behov for – uden unødige forhindringer
- Hurtig og ordentlig hjælp til børn og unge, der har det svært.
- Væk med snævre kasser og tidsrammer for kommunal støtte.
- Gratis psykologsamtaler til ældre og borgere med kroniske sygdomme.
- Brobyggere der kan ledsage udsatte borgere til aftaler i velfærdssystemet.
Vi skal investere i trivsel og sundhed i hverdagen
- Færre børn i hver klasse og tolærer-ordning i timerne.
- Fripas til sports- og fritidsaktiviteter for børn, unge og voksne i en sårbar situation.
- Madordning til skolebørn.
Vi skal styrke transportformer, der er gode for både mennesker og klima
- Passe på de bløde trafikanter ved at nedsætte hastigheden for biler i midtbyen.
- Flere trygge cykelstier og ryd dem ordentligt for sne om vinteren
- Bedre forbindelser og billigere billetter for den kollektive trafik i hele kommunen.

