Mit navn er RUNE PALM. Jeg er 40 år og bor sammen med min hustru Juste og vores barn Lukas på 3 måneder.
Så selv om det er småt med søvnen for tiden, har jeg alligevel kastet mig ud i en valgkamp – for jeg synes det er et vigtigt valg. For det går godt i Danmark og verden som helhed, men på underlig vis ser vi stigende ulighed, uenighed og modløshed. Og den udvikling skal vi vende!
I mit virke som selvstændig konsulent rådgiver jeg fagforeninger og organisationer om at bruge data og indsigter til at udvikle organisationen. Det er også min tilgang til politik – at vores værdier og løsningsforslag altid skal være bygget på indsigt og fakta.
BOLIG & TRYGHED FOR ALLE På trods af vi bliver rigere, presses al for mange på økonomien – af fødevarepriserne, de galoperende boligpriser eller indskrænkelserne af kontanthjælp.
Vi skal tøjle boligmarkedet gennem mere alment byggeri, loft over huslejestigninger, bopælskrav og huslejestøtte til de mest udsatte grupper. Det skal være trygt at færdes i gaderne og byens natteliv, uanset hvem du er. Vi skal bekæmpe diskrimination og kriminalitet med aktive byrum, attraktive fritids- og ungdomstilbud og bedre sociale tilbud.
KOMPETENTE OG OMSORGSFULDE INSTITUTIONER Når vi afleverer vores børn i vuggestuen, besøger familie på plejehjem eller venner på bosted, skal vi have tillid til at personalet er kompetent – og har tid og overskud til at give vore kære den nødvendige omsorg. Vi skal have en langsigtet plan for at rekruttere og fastholde fagligt uddannet personale, med færre administrative byrder, bedre arbejdsmiljø og høj fagligt miljø.
GRØNNE BYRUM & KULTURELLE FÆLLESSKABER Byen binder os sammen i de rum, hvor vi mødes. Naturen skal være en naturlig del af byen med flere grønne gader og åndehuller, mere biodiversitet, og stille zoner. Luft og hav skal være renere og vi skal reducere udledning fra biler, fly og spildevand. Kultur-, idræts- og foreningsliv er vejen til fællesskab, særligt for etniske minoriteter og børn fra trange kår. Vi skal sikre drift af lokalbiblioteker, kulturhuse og brede idrætstilbud, hvor alle kan være med.

