Om mig
Mit navn er Rikke Boje Kristensen, og jeg stiller op for Socialistisk Folkeparti til kommunalvalget i Silkeborg i 2025.
Jeg bor i Gødvad sammen med min mand Thomas, en af vores tre sønner og vores tre hunde. Jeg er i gang med at uddanne mig til ergoterapeut og arbejder som bostøttevikar på et udredningsbotilbud. Derudover er min mand og jeg plejefamilie for et søskendepar, som vi har i døgnaflastning tre ud af fire weekender om måneden. Jeg kender derfor til de udfordringer, mange familier står overfor – og hvor meget det betyder at blive mødt med forståelse og støtte.
Mine mærkesager er:
- En demensafdeling i midtbyen, så pårørende og borgere med demens kan få støtte tæt på deres hverdag.
- Målrettede tilbud til udsatte drenge i alderen 12–25 år, så de kan finde fællesskab og mening i deres liv.
- Hurtigere hjælp til familier med:
- misbrugsproblematikker inde på livet, hvor forebyggelse og helhedsorienteret støtte skal være i fokus.
- Psykisk sygdom inde på livet, hvor det betyder noget at blive mødt som det hele menneske og ikke kun som en diagnose.
- Handikap i familien, hvor det kan være svært få den støtte og hjælp der skal til, fordi man i systemet ikke altid forstår hvordan det er at leve med et handikap om det er synligt eller usynligt
Jeg tror på, at vi sammen kan skabe et Silkeborg, hvor ingen falder udenfor, og hvor fællesskabet løfter dem, der har brug for det. Stem personligt på mig – for et mere rummeligt og retfærdigt Silkeborg.
Rikke Boje Kristensen – Din stemme for fællesskab, retfærdighed og menneskelig forståelse

