Jeg hedder Rasmus. Jeg er 37 år. Jeg er far til to dejlige skolebørn og har boet hele mit liv i Østjylland. Jeg er opvokset i Skanderborg og på Djursland – og bor i dag i Sabro i Aarhus kommune.
En stemme på mig er en stemme på en utraditionel politiker, der ikke har taget den lige vej i hverken livet eller til Christiansborg. Jeg læste flere år til læge, inden jeg blev uddannet folkeskolelærer, og i dag arbejder jeg som socialpædagog og nattevagt på et bosted for mennesker med hjerneskade i Hammel.
Jeg kender hverdagen i vores skoler, sundhedsvæsen og bosteder indefra. Og jeg ved, hvad det betyder, når der bliver sparet for hårdt.
Nu håber jeg at blive valgt til Folketinget, hvor jeg vil kæmpe for dem, der har mindst.
For Danmark har råd til et mere menneskeligt og omsorgsfuldt samfund. Spørgsmålet er, hvad vi vil prioritere? Her er hvad jeg vil kæmpe for
Giv vores børn ro på.
Flere voksne med tid til omsorg og nærvær giver en tryg barndom.
Tillid til Folkeskolen
Prioriter folkeskolen. Flere ressourcer, men frihed til skolerne selv kan bestemme.
Et værdigt liv med handicap.
Vi svigter mennesker med handicap, når vi konstant sparer på det mest basale og det der givet livet værdi. Alle har ret til hjælp, støtte og omsorg.
Bring naturen tilbage
Vi skal have meget mere natur. Til glæde for mennesker, dyreliv og ikke mindst vores drikkevand.
Tillid til medarbejderne
Mere indflydelse til medarbejderne tættest på virkeligheden. Det kræver tillid, ordentlige vilkår, et godt arbejdsmiljø og stærke uddannelser.
Fokus på forebyggelse.
Vi skal handle, før problemerne vokser. Tidlig indsatser skaber bedre liv og bedre økonomi.
Vi skal se hele mennesker
Sundhed og socialpolitik skal handle om håb og sammenhæng
– ikke kun sygdomme og systemer
Du kan læse mere om mig på min hjemmeside.

