Vejle med plads til alle
Et Vejle med respekt, lige muligheder og fællesskab – ikke mistillid og kontrol.
Jeg stiller op for SF, fordi jeg tror på et Vejle, hvor vi møder hinanden med tillid – ikke kontrol. Et stærkt fællesskab starter med respekt og lige muligheder for alle.
Jeg er far til fire og bedstefar til tre. Det forpligter mig til at arbejde for et Vejle, hvor børn og unge vokser op med håb og muligheder.
Til daglig arbejder jeg på Aarhus Universitet med undervisning evaluering. Det har lært mig, hvor vigtigt det er at investere i mennesker – og i at lytte til borgernes stemmer.
Mine mærkesager:
- Alle børn i Vejle fortjener en tryg start med flere voksne, bedre rammer og høj trivsel – både fagligt og socialt.
- Støtte til borgere, der står langt fra arbejdsmarkedet, med meningsfuld hjælp.
- Aktivitetspligt med mening – støtte frem for straf.
- Vi vil have en kommune, hvor mangfoldighed er en styrke – både i ansættelser og i mødet med borgerne.
Jeg vil styrke demokratiet ved at fremme valgdeltagelsen blandt borgere med anden etnisk baggrund. Alle stemmer er vigtige – og skal høres.
Respekt, værdighed og lige muligheder er ikke bare ord. Det er den politik, jeg vil føre.

