Fællesskabet er det vigtigste, vi har. 

Jeg er Mikkel Sammy. Du ved, ham fra Mors, der er vokset op hos Mor Gitte. Og nå ja – jeg er også ham, der er brun og gay og bor i København. Som har læst jura og arbejdet som anklagerfuldmægtig. For i Danmark kan man tage turen på tværs af landet, gennem sociale lag og over skel, fordi vi har fællesskabet. Så længe vi passer på det, altså. Og så længe, det er for alle.

Jeg synes, vi skal vi sørge for, fællesskabet er fælles. Kæmp med mig for et samfund, der har alle med. Uanset baggrund, farve eller hvem, vi elsker.

Det er da ret dansk.

Ulighed er udansk. Det har jeg lært hjemmefra.

Mor Gitte taler ikke i slogans. Det må jeg indrømme med det samme. Men nu har du fundet vej til min side, så lad os tale som almindelige mennesker:

Mor Gitte står op hver dag for at give ældre mennesker en god dag. Uanset hvem de var. For her i landet har vi bestemt os for, at alle skal være med. Have de bedste forudsætninger for at få et smil på læben, mening i hverdagen og ro i maven, når vi går i seng.

Det skal ikke kun være for dem, der har kassen fuld. Sådan gør vi ikke i Danmark, siger Mor Gitte. Og derfor står det på min valgplakat: Ulighed er udansk.

Velfærd er dansk

Ja, jeg ser nok ikke sådan helt dansk ud. For min far er ikke dansk. Faktisk var min far ikke en del af min opvækst. Eller – så alligevel: For når man ser ud, som jeg gør, så har man altid sit ophav med sig. Lad mig bare sige med det samme: Der ikke er så mange på Mors, der ser ud som mig. Og jeg fandt ret tidligt ud af, jeg er homo.

Så jeg har spejlet mig i at føle sig udenfor, mens jeg samtidig var indenfor. For det er man, når fællesskabet vinder. Når fællesskabet står over det, der skiller os ad.

Fællesskabet samlede mig op, og gav mig alt det, der skulle til, for jeg kunne være Mikkel fra København, der kæmper for os alle sammen. Som stadig også er Mikkel fra Mors.

Og kæmpe, det vil jeg. Det er derfor, jeg siger velfærd er dansk.

Det er dansk, når vi deler ydelser, rettigheder og muligheder med hinanden – uanset hvem, vi er. Vi skal bygge et samfund, der ikke ser mennesker i kasser og klasser, men som mennesker, der har behov, drømme, og vidt forskellige forudsætninger for at nå dem.

Her kommer fællesskabet og løfter, hvis vi for en stund har brug for det.

Det er smukt. Det er dansk.
… og det er truet:

Menneskerettigheder er ikke til forhandling

Ja, i det hele taget er vores måde at leve på under trussel fra kræfter, der vil skille os ad. Som skaber splittelse, A- og B-mennesker, og som tror løsningen på fattigdom, uretfærdighed og mistrivsel er at ekskludere mennesker fra fællesskabet.

Jeg er din stemme for, at vi ikke giver os. At vi bliver ved at tro på, at mennesker har lige værd – og at den tro i sig selv er mere værd.

MINE MÆRKESAGER

Det kommer nok ikke som en overraskelse, men mine mærkesager udspringer selvfølgelig af den, jeg er. Af det, jeg kæmper for – for dig, mig og resten af dem, vi deler samfund og jord med:

⚖️En retfærdig verden – både herhjemme og ude i verden

Nej, vi kan ikke redde hele verden. Men vi kan gøre det, vi altid har gjort, og som har vist vejen for så mange andre lande: Gå forrest.

Være modige nok til at gå forrest. Vise, at det nytter at stå sammen om menneskerettigheder og den internationale retsorden. Sige fra, når nogen behandler konventioner som provokationer, og i stedet huske, der ligger menneskeliv og skæbner bag de ord, vi er blevet enige om at kæmpe for.

Det er ikke retfærdigt at more sig med andres liv. At tro vores internationale aftaler er noget, man kan sende til den nærmeste jurist for at trylle væk.

Det er retfærdigt at tro på, at alle er lige for loven – uanset om du bor i Vollsmose eller Vedbæk. For hvordan skal man nogensinde få en chance, hvis du aldrig fik lov, og loven aldrig beskyttede dig mod dem, der allerede har det hele?

♻️ Et bæredygtigt liv – hele livet

Det bringer mig videre til bæredygtighed. Er det ikke underligt, hvordan nogen har formået at reducere bæredygtighed til noget med elbiler og plastikposer?

For mig er bæredygtighed et samfund, der er i balance med sig selv. Det handler også om klimaet, men lad os ikke stoppe dér. Nej, det handler om bæredygtig økonomisk tryghed, om social retfærdighed, der skaber balance, og om endelig at få taget mental sundhed alvorligt.

Vi skal skabe rammer, hvor mennesker kan leve gode liv uden at slide sig selv op – både på jobbet og i privatlivet. Dét er bæredygtigt. Og helt ærligt: Det er sund fornuft for alle, der ikke laver store profitter på at udnytte de fælles ressourcer og andre mennesker.

Vi skal sikre arbejdsvilkår, der ikke gør os syge, men styrker vores trivsel og livskvalitet. Vi skal have et sundhedsvæsen, der møder os med respekt og omsorg hele livet. Og vi skal skabe grønne løsninger, der ikke kun gavner planeten, men også gør det muligt for mennesker at leve bæredygtigt i hverdagen.

Bæredygtighed er ikke en luksus – det er en nødvendighed, hvis vi skal skabe en fremtid, hvor alle kan være med.

🧓🏾 En værdig ældrepleje

Vi startede med min Mor Gitte, der arbejdede med ældrepleje. Og vi slutter her igen:

Mit hjerte banker for det fag, jeg voksede op med på tæt hold. For jeg vil ikke leve i en verden, hvor fællesskabet ikke tager sig af sine ældre. Hvor man bliver overladt til uhyggelig, umenneskelig opbevaring, når nogen synes, man er for gammel til at blive behandlet ordentligt.

Her må vi som fællesskab sige fra, sige stop og råbe op:

Alle har ret til en værdig alderdom. Og det er altså med mennesket først. Det er ikke systemets begrænsninger, der skal begrænse vores liv. Vi har rigeligt til alle, hvis vi vil.

Jeg mener at vi skal sikre, at det enkelte menneske får bedre muligheder for at leve det liv, de ønsker. Og derfor gælder det selvsagt også, selvom man har formastet sig til at blive gammel i et system, der ikke lige kan regne ud, om det nu måtte være profitabelt.

Nok er nok – som Mor Gitte ville have sagt det. For det er også de mennesker, der leverer plejen, vi skal sikre – ellers er der ingen pleje, og ingen værdige ældreliv.

Lad os få trivsel og tilfredshed tilbage i ældreplejen. Lad os sikre, man kan holde til at arbejde med de mennesker, der fortjener det bedste, vi har at give tilbage som fællesskab.

Det manglede egentlig bare. Så lad os være fælles om det.

Sæt dit x hos mig d. 24. marts – så lover jeg, at vi gør det sammen. I fællesskab.

Se mere på MikkelSammy.dk