Det er en usikker tid, vi lever i – krig og klimakrise fylder avisernes spalter. Vi kan ikke bare lukke øjnene for verden. Vi skal bruge EU. Derfor kæmper jeg for:

Drikkevand
Vi skal have grundvandsparker; områder omkring boringer med økologi, vedvarende energi og natur, hvor der ikke må sprøjtes med gift.

Tekstilforbrug
Tekstilforbruget er fordoblet siden år 2000. Jorden har kun de få ressourcer, den har.
Vi skal blive bedre til at lave ting, som holder længere og kan genbruges.

Arbejdsmiljø
Vi skal styrke fagbevægelser i andre lande og beskytte retten til at organisere sig. Jeg kæmper for bedre arbejdsvilkår og for at løfte fattige europæeres levevilkår, men jeg er imod en lovbestemt mindsteløn. Jeg vil forsvare og udbrede den danske model.

Folkesundhed
Vi skal satse på mennesker! Vi skal sørge for, at alle europæere har adgang til sundhed. Vi skal koordinere de store sundhedsudfordringer såsom vaccination, bekæmpelse af antimikrobiel resistens, indsatsen mod kræft og ansvarlig fødevaremærkning.

Jeg hedder Michael, er 38 år og arbejder inden for sundhedsområdet. Jeg er født og opvokset på Fyn. Jeg stiller op til EU-Parlamentet, da jeg mener, det er vigtigt med lighed i folkesundhed for alle borgere i EU.
FYN I EU!