Jeg er 32 år, måske har du set mig på byens plejehjem eller nede i børnehaven.
Jeg bor sammen med min mand Phillip og vores to børn på tre og syv år i Torpe ved Rudkøbing. Jeg blev uddannet som pædagogisk assistent i 2012 og arbejder arbejder på Danahus Plejecenter i Rudkøbing.
Jeg har brugt meget energi på at diskutere til artikler og andre indslag, som ikke svarer retur og ej heller ikke lytter. Nu vil jeg bruge min energi på at sige min mening højt i det kommunale rum i troen på, at det gør en forskel at sige ting højt og gøre det, man lover.
Jeg tror på, at hvis vi lytter til både yngre og ældre, så kommer vi i fællesskab langt med god forståelse og rummelighed overfor hinanden.
Fritiden tilbringer jeg sammen med min familie og i frivillige fællesskaber samt på cykelture til skov og strand.

