Min første gang

I år er første gang jeg stiller op til et valg – men jeg har været politisk aktiv i 13 år. For mig er det vigtige at sikre konkrete forandringer, og ikke at jeg står forrest. Det gør jeg til gengæld gerne, når det er det, der kræves. Og op til dette folketingsvalg opfordrede min partiforening mig til netop dette. At stille mig forrest og føre an i kampen mod ulighed og for en bedre repræsentation af Nordjylland i Folketinget.

Jeg er vokset op i Sæby i Frederikshavn kommune. Min far arbejdede på Sæby slagteri og min mor var pædagog. I 2009 lukkede min folkeskole og her var jeg for første gang politisk aktiv i kampen for at bevare skolen. Og da en lærer i ungdomsskolen senere gav mig et kærligt skub, fik jeg meldt mig ind i SF Ungdom som 15-årig.

Jeg startede i gymnasiet, og fandt hurtigt ud af, at man i elevrådet kunne være med til at skabe forbedringer for sine medstuderende – og få venskaber på tværs af klasser. Frederikshavn gymnasium var det eneste af sin slags i hele kommunen, og det betød, at der både var folk som mig fra arbejderklassen, men også folk som kom fra mange penge. For første gang kunne jeg mærke, at min opvækst ikke lignede alle andres – og at uligheden helt uopdaget kryber ind i os, og begrænser vores muligheder.

Det bedste jeg gjorde for mig selv i min gymnasietid var at starte i koret; Kammerpigerne. Her fik jeg et afbræk fra at skulle svare rigtig hele tiden i jagten på gode karakterer. Jeg vidste nemlig ikke, hvad jeg ville efter gymnasiet, men mine forældre var stålsatte på, at jeg skulle på universitetet. Jeg måtte for alt i verden, ikke blive slidt, ligesom de blev det. Det betød at høje karaktere var nødvendige.

Da SF frederikshavns folketingskandidat i 2011 spurgte, om jeg ville stå for hans valgkamp var jeg klar, og sidenhen har jeg altid elsket valgkampe! Det er virkelig demokratiets fest – også selvom det er hårdt arbejde. Sidenhen har jeg altid stået i kulissen for SF og på spring til at ordne vores valgkampe, hvor end jeg har boet.

De forandringer er jeg stolt af

I SFU var jeg med til at sætte fokus på behovet for gratis psykologhjælp, og jeg sørgede for at vi lavede en grøn kampagne. Senere, da jeg flyttede til Aarhus, fik jeg gennem fagrådet sikret mine medstuderende på Moesgaard mere feedback. Samtidig kæmpede jeg i hjemstavnen med min familie mod skiffergas-boringerne i Dybvad. I 2017 efter min bachelor steg jeg af uddannelsesmøllen for at prøve mine erfaringer af i virkeligheden. Jeg blev organisator i 3F og brugte to år på at skabe faglige fællesskaber på arbejdspladserne og få flere til at blive medlem. Da jeg flyttede tilbage til Aalborg, påtog jeg mig at få vendt skuden i SF Aalborg, og sammensatte en kampagne, der gjorde, at vi ved kommunalvalget i 2021 tog revanche og gik fra 0 til 2 mandater i byrådet. Samtidig sidder jeg i SF’s landsledelse og sikrer at Nordjyllands perspektiv altid er velrepræsenteret.

Jeg vil arbejde for at mindske den ulighed, som vokser og vokser imellem os. Vi skal hjælpe dem, der har brug for det, og anerkende, at nogen har mere brug for hjælp end andre. Vi skal mindske uligheden, der både viser sig geografisk og i uddannelsessystemet. Samtidigt skal vi sikre fundamentet – både på arbejdsmarkedet og i den grønne omstilling. Dét er en bunden opgave.

Når jeg ikke laver politik, nyder jeg at bruge tid med min familie og mine venner. Der er intet bedre end at drikke en kop kaffe med dem, grine af dagligdagens små finurligheder og slappe helt af i muntert selskab. Og så kan jeg godt lide at bage, lave god mad, drikke øl og forsvinde i gode tv-serier. Jeg holder dog balancen ved at styrketræne – det er også godt til at få afløb for verdens uretfærdigheder.