Hvis du har fundet vej til den her hjemmeside ved du det sikkert allerede. Men den vigtigste kamp for mig, at mindske den ulighed, som vokser hastigt imellem os.
Har du ikke set min flyer endnu? Så finder du den og hvad jeg går til valg på, lige her.
Hvad skal topskattelettelser til for, når flere og flere knap kan få pengene til at række?
Vi skal hjælpe dem, der har brug for det, og anerkende, at nogen har mere brug for hjælp end andre. Vi skal mindske uligheden, om den viser sig i ren økonomisk ulighed, eller mere subtilt som fx hvem der har tid til at holde fri, hvor i landet, der er ordentligt velfærd, og eller i uddannelsessystemet. Samtidigt skal vi sikre fundamentet for fremtiden, nemlig i den grønne omstilling. Dét er en bunden opgave.
Min vej ind i politik
Jeg har været politisk aktiv i 17 år, men jeg har aldrig været meget for at stå aller forrest. For mig er det vigtige at sikre konkrete forandringer. Op til folketingsvalget i ‘22 opfordrede min partiforening mig til at stille mig forrest og føre an i kampen mod ulighed og for en bedre repræsentation af Nordjylland i Folketinget. Fordi der var brug for en, som vidste hvordan uligheden kan begrænse os.
Jeg er vokset op i Sæby i Frederikshavn kommune. Min far arbejdede på Sæby slagteri og min mor arbejdede som pædagog. I 2009 lukkede min folkeskole og her var jeg for første gang politisk aktiv i kampen for at bevare skolen. Og da en lærer i ungdomsskolen senere gav mig et kærligt skub, fik jeg meldt mig ind i SF Ungdom som 15-årig.
Jeg startede i gymnasiet, og fandt hurtigt ud af, at man i elevrådet kunne være med til at skabe forbedringer for sine medstuderende – og få venskaber på tværs af klasser. Frederikshavn gymnasium var det eneste af sin slags i hele kommunen, og det betød, at der både var folk som mig fra arbejderklassen, men også folk som kom fra mange penge. For første gang kunne jeg mærke, at min opvækst ikke lignede alle andres – og at uligheden helt uopdaget kryber ind i os, og begrænser vores muligheder.
Det bedste jeg gjorde for mig selv i min gymnasietid var at starte i koret; Kammerpigerne. Her fik jeg et afbræk fra at skulle svare rigtig hele tiden i jagten på gode karakterer. Jeg vidste nemlig ikke, hvad jeg ville efter gymnasiet, men mine forældre var stålsatte på, at jeg skulle på universitetet. Jeg måtte for alt i verden, ikke blive slidt, ligesom de blev det. Det betød at høje karaktere var nødvendige.
Da SF frederikshavns folketingskandidat i 2011 spurgte, om jeg ville stå for hans valgkamp var jeg klar, og sidenhen har jeg altid elsket valgkampe! Det er virkelig demokratiets fest – også selvom det er hårdt arbejde. Det blev starten på at koordinere et utal af valgkampe fra kulissen for SF og på spring til at ordne vores valgkampe, hvor end jeg har boet.
I 2022 stillede jeg selv op for første gang til Folketingsvalget, og blev 1. suppleant for SF i Nordjylland med 1931 personlige stemmer. I 2024 hjalp jeg igen SF i Nordjylland og var vores lokale kandidat til Europaparlamentsvalget. Her blev det til 2284 stemmer og en flot 4. suppleant plads. Nu må tredje gang, gerne blive lykkens gang.
De forandringer er jeg stolt af
I SFU var jeg med til at sætte fokus på behovet for gratis psykologhjælp, og jeg sørgede for at vi lavede en grøn kampagne. Senere, da jeg flyttede til Aarhus, fik jeg gennem fagrådet sikret mine medstuderende på Moesgaard mere feedback. Samtidig kæmpede jeg i hjemstavnen med min familie mod skiffergas-boringerne i Dybvad. I 2017 efter min bachelor steg jeg af uddannelsesmøllen for at prøve mine erfaringer af i virkeligheden. Jeg blev organisator i 3F og brugte to år på at skabe faglige fællesskaber på arbejdspladserne og få flere til at blive medlem. Da jeg flyttede tilbage til Aalborg, påtog jeg mig at få vendt skuden i SF Aalborg, og sammensatte en kampagne, der gjorde, at vi ved kommunalvalget i 2021 tog revanche og gik fra 0 til 2 mandater i byrådet. I 2025 har vi igen sikret fremgang i form af 3 mandater, og endelig fået en rådsmandspost til SF! Samtidig sidder jeg i SF’s landsledelse på 6. år og sikrer at Nordjyllands perspektiv altid er velrepræsenteret.
Og hvem er jeg så, når jeg ikke laver politik?
Jeg har arbejdet 5 år i fagbevægelsen med organisering. Her har jeg hjulpet alt fra rengøringsassistenter, buschauffører til elektrikere til at få bedre arbejdsvilkår. Og når jeg ikke arbejder, eller laver politik, nyder jeg at bruge tid med min familie og mine venner – og mest af alt med min mand og barn. Jeg er et kæmpe madøre, og jeg elsker at bage både sødt og surt. Selvom der er mindre tid til det, end jeg ville ønske, så er det sjoveste jeg ved, når der i weekenden er plads til en øl med mine venner. Og så forsøger jeg at holde lidt balance i livet ved at styrketræne – det er virker godt, når man er rasende over verdens uretfærdigheder.


