MARIA AVNSKJOLD
Jeg hedder Maria Avnskjold. Jeg er 45 år og bor i Strandmarkskvarteret sammen med min mand og vores tre børn på 9, 14 og 16 år, der alle tre har haft hele deres skolegang på Langhøjskolen. Jeg er uddannet pædagog og har i hele mit arbejdsliv arbejdet med udsatte børn og unge.
Et aktivt og levende lokalmiljø er vigtigt for en by som Hvidovre. Jeg har derfor altid engageret mig i både børnehavebestyrelse, forældreråd, skolebestyrelse og andre råd og foreninger. Det har lært mig, at kun ved at stille sig til rådighed og engagere sig, kan man ændre vores lokalsamfund til det bedre.
Derfor stiller jeg op til kommunalvalget. Det gør jeg med disse tre mærkesager:
- En tryg og styrket folkeskole
- Bedre indsats mod mistrivsel og skolevægring
- Et styrket foreningsliv
Som engageret forælder har jeg blandt andet kæmpet for flere og bedre skoletoiletter på Hvidovres folkeskoler og mere sikre skoleveje. Det er lykkedes, og sidste år tog jeg sammen med andre forældre i Hvidovre initiativ til Tryg Sidste Skoledag.
Bliver jeg valgt til kommunalbestyrelsen, kan jeg gøre en endnu større forskel for børn og unge i Hvidovre.
MÆRKESAGER:
1) EN TRYG OG STYRKET FOLKESKOLE
Vores skoler skal indrettes efter børnene, og ikke omvendt. Vi skal have skoler og SFO’er med plads til børns forskelligheder og måder at lære på. Vi skal tænke børnehave, skole, SFO, klub og foreningsliv langt mere sammenhængende, end vi gør i dag.
Tiden er inde til en tryg og styrket folkeskole.
Uddybning:
Hvidovre skal have en folkeskole med mere mening, mere interessant undervisning, mere tryghed og mere sammenhæng. En hverdag, hvor børn og forældre mærker, at hverdagen hænger sammen fra barnet går i skole om morgenen, til det om aftenen kommer hjem SFO eller klub.
En folkeskole, der har rammerne til at lave stimulerende undervisning for højt begavede børn, for dem der har brug for mere fysisk bevægelse og for dem, der har diagnoser, som med lidt ekstra støtte, kan blive på skolen i lokalområdet sammen med klassekammeraterne i stedet for at komme på specialskole – når det giver mening. Er der brug for en specialskole, skal barnet have mulighed for det.
Det er brug for nye fag på skoleskemaet, der for børnene giver mening, tid til klassens time og fag man ikke nødvendigvis skal have karakterer i, hvor børnene lærer om ”virkelighedens problemstillinger”– fx kviklån, sociale medier, budgetter og praktiske ting som at lære at lappe en cykel. Men også om kreative fag, hvor kroppen bruges aktivt.
Det kræver et tættere og mere nytænkende samarbejde hele vejen rundt om børnene. Både i overgangen fra børnehave til SFO og skole, men også med klubberne, ungdomsuddannelserne og foreningslivet. Med forældrene som vigtige medspillere.
Endelig skal vi også have mere fokus på frikvartererne, som mange børn synes er svære. Frikvartererne er en ligeså vigtig del af børns hverdag som undervisningen er, og de skal derfor også hænge bedre sammen med resten af skoledagen. Frikvarterene skal være et sted, hvor man kan øve sociale kompetencer i trygge rammer med kendte og kompetente voksne omkring sig istedet for at være små “øer” i skoledagen.
Hvidovres folkeskoler skal have flere ressourcer til flere voksne i klasserne og mere nærvær til børnene. Jeg mener at pædagoger som børnene kender fra SFO og klub, skal inddrages endnu mere i skoledagen, så der kommer mere flow i børnenes liv. Også ind i deres fritidsliv. Samtidig skal der også afsættes midler til at styrke PPR (Pædagogisk Psykologisk Rådgivning) og til at få flere skolesocialrådgivere ude på skolerne, så vi kan gribe børn tidligere, mere fleksibelt og samlet skabe en mere sammenhængende hverdag med mening for flere børn.
Vi skal kort sagt have en folkeskole, der tilpasses barnet. Vi skal investere i børns trivsel, faglighed og fremtid. Trygge og glade børn lærer bedst.
2) BEDRE INDSATS MOD MISTRIVSEL OG SKOLEVÆGRING
Vi skal reagere hurtigt, når et barn mistrives. Der er brug for fleksibel støtte, der passer til barnets behov. Vi skal støtte forældre bl.a. gennem forældregrupper med supervision. Hvidovre skal have en Skolevægrings-strategi – alle skoler har en handleplan for, hvordan de skal handle både før og efter ufrivilligt skolefravær har sat ind.
Som pædagog og aktiv i Langhøjskolens skolebestyrelse ved jeg, hvor meget det betyder, at børn trives i skolen. Jeg har set hvor ødelæggende det kan være, når et barns skoledag bliver forbundet med uro, angst og afmagt, og hvor hurtigt det kan udvikle sig til omfattende mistrivsel.
Alt for ofte udvikler det sig til problematisk skolefravær og bliver til regulær skolevægring, hvor barnet holder helt op med at komme i skole.
Uddybning:
Vi skal reagere hurtigt, når et barn mistrives. Der skal sættes ind med strukturerede og fleksible løsninger og støtte, der passer til barnets behov.
Jeg mener at Hvidovre Kommune skal gå forrest med en Skolevægrings-strategi, så alle skoler har en klar handleplan for hvordan de skal agere, når et barn viser tegn på mistrivsel der kan udvikle sig til skolevægring, og hvordan det skal håndteres, hvis fraværet allerede er eskaleret.
Lærere, pædagoger, PPR (Pædagogisk Psykologisk Rådgivning) og skolesocialrådgivere skal arbejde tæt sammen med forældrene om at skabe tryghed og mulighed for skoletilknytning igen. Der skal gribes ind, inden fraværet er blevet problematisk.
Forældre skal også have langt mere støtte. For alt for ofte føler man sig alene og ladt i stikken som forældre, og det er hårdt for hele familien. Jeg vil derfor bl.a. arbejde på, at der oprettes forældregrupper med mulighed for supervision for de forældre, der har skolevægring tæt inde på livet. Samtidig skal vi gøre det nemmere for forældre at få tabt arbejdsfortjeneste, når der er brug for, at den ene forælder er hjemme.
3) ET STYRKET FRITIDS- OG FORENINGSLIV
Lokalt foreningsliv skaber sammenhold og livskvalitet, og styrker vores lokalsamfund. Som mor til tre har jeg i mange år haft berøring med nogle af de mange gode og veldrevne foreninger, vi har i Hvidovre. Der er så mange frivillige kræfter, der yder en kæmpe indsats for fritids- og foreningslivet i Hvidovre. Respekt for det.
Uddybning:
Desværre lever faciliteterne og de fysiske rammer ikke altid op til det store engagement og frivillige arbejde. Mange af forenings- og fritidsfaciliteterne er nedslidte og utidssvarende.
Derfor vil jeg arbejde for at forbedre de fysiske rammer og faciliteter for vores foreninger og breddeidræt, så der bliver bedre plads til idræt, kunst, leg og kultur for et levende og mangfoldigt byliv.
Hvidovre har brug for flere faciliteter omkring havnen, en ny multihal med tilskuerpladser og et opgraderet atletikstadion, der både styrker eliteidrætten og giver mere plads til bredden. Jeg bakker derfor op om Idrætsvisionen, og vil arbejde for den fortsatte fremdrift.
Det fortjener vores lokalsamfund og især de mange frivillige, der ligger energi og kræfter i at skabe en god by.