Alle, der kender mig, ved, hvor meget jeg brænder for København. Det kan måske være lidt irriterende, når man har mig som middagsgæst, men jeg er overbevist om, at det vil være en kæmpe styrke i Borgerrepræsentationen.

Jeg elsker vores by, men jeg kan også se, hvordan den er udfordret af massive kapitalinteresser og en udvikling, der går så stærkt, at den truer med at gå ud over livskvaliteten og alt det, der gør vores by unik og fantastisk.

Jeg vil arbejde for en by, hvor pædagogerne i min datters vuggestue har råd til at bo. Og jeg vil arbejde for, at København – også når hun bliver voksen – er en grøn og mangfoldig by med et levende kulturliv og offentlig transport i verdensklasse; en by, der har holdt fast i det, som gør den helt særlig.

København skal ejes af københavnerne

Jeg vil arbejde for, at der bliver bygget flere boliger, som ikke ejes af kapitalfonde, men af københavnerne selv – enten i fællesskab gennem almene bolig- og andelsforeninger eller individuelt som ejerboliger. Når priserne stiger, skal det være københavnerne, der får gavn af det – ikke Blackstone.

Et blomstrende kultur- og natteliv

Vi skal styrke byens kulturelle mødesteder: de lokale kulturhuse og biblioteker, men også byens selvstændige caféer, barer, spillesteder og natklubber. Vores kulturliv bliver i stigende grad overtaget af store konglomerater og “drukfabrikker”. Dem vil vi have færre af. Til gengæld vil vi have flere af byens unikke og nicheorienterede kulturtilbud.

Et fristed for LGBT+-personer

Mit politiske engagement er vokset ud af LGBT+-miljøet i København. Jeg ser en stigende tendens til had rettet mod homoseksuelle og transpersoner, og der sker stadig alt for mange hadforbrydelser i byen. Derfor vil jeg styrke byens queer-organisationer og støtte vigtige indsatser som bedre seksualundervisning og arbejdet med LGBT+-sundhed.


Lidt om mig

Jeg er 36 år og bor på Amager med min kæreste, Corey. Han er fra Canada og elsker København lige så højt som mig, så han har efterhånden boet her i et årti. Jeg har en datter, Thora på 2,5 år, som jeg deler med mine gode venner, hendes to mødre. De bor sammen i Nordvest, hvor Thora også går i vuggestue.

Til daglig arbejder jeg i fagbevægelsen, i HK, hvor jeg beskæftiger mig med, hvordan vi sikrer et fair og ordentligt arbejdsmarked, når nye teknologier som AI gør deres indtog.

Jeg har været en del af SF i en del år efterhånden, men min vej ind i politik begyndte et andet sted. Jeg startede som aktivist i LGBT+-bevægelsen. Som en del af mit arbejde i LGBT+ Ungdom var jeg for eksempel med til at tage initiativ til det, der blev til projektet Normstormerne, i samarbejde med et daværende SF-medlem af Borgerrepræsentationen. Projektet, der tilbyder oplæg om normkritik til skoleelever, viste mig allerede dengang, at man i kommunalpolitik kan have stor indflydelse og gøre en forskel helt tæt på borgerne.

Siden da har jeg været politisk aktiv på mange måder: både i civilsamfundsorganisationer, i et utal af valgkampe og i mit arbejdsliv. Det har også bragt mig til Bruxelles, hvor jeg arbejdede i fem år, dels som public affairs-rådgiver og dels som ansat i Europa-Parlamentet.

Jeg vendte hjem i 2025, og det er en af de bedste beslutninger, jeg nogensinde har taget. Det er i København, jeg hører til. Her har jeg skabt et hjem med min kæreste, her har jeg min familie, min datter og mine venner. Og her flyttede min mor på plejehjem i sine sidste år, inden hun gik bort.

Derfor holder jeg så enormt meget af vores by – og derfor vil jeg så gerne være med til at passe godt på den som medlem af Borgerrepræsentationen.