Del

Jeg stiller op, fordi jeg tror på, at børn og unge i Danmark fortjener bedre. Bedre muligheder for at uddanne sig, gode rammer til at trives og en hverdag med plads til både ambitioner og liv.

Det kræver forandring.

De sidste par år har regeringen givet skæve skattelettelser for milliarder, mens folkeskolen lider, priserne på bus og tog stiger, og klimakrisen ignoreres. 

Mærkesager:

Giv unge ro på

Alt for mange unge er pressede. På økonomi, på overskud og på tid. Derfor skal vi have det ekstra SU-år tilbage, der skal være flere billige studieboliger og et mere fleksibelt uddannelsessystem. Vi skal have ro på, ikke mere stress!

Gør toget og bussen billigere

Offentlig transport skal være billigere for alle unge under 26. Tog og busser skal komme til tiden og ikke være overfyldte. Som transportordfører har jeg kæmpet for det i lang tid og vil blive ved med det! Det må aldrig være prisen på en busbillet, der stopper dig fra at se dine venner eller komme til fodbold.

Invester i folkeskolen

Folkeskolen skal være en ny rød regerings prestigeprojekt. Vi skal have flere klasser med to voksne, skolemad og og flere ture på lejrskole. Som tidligere lærervikar vil jeg kæmpe for, at vores børn og unge glæder sig til at komme i skole.