Hvis du er utilfreds med noget, må du selv hjælpe med til at få det lavet om!

Det er kloge ord fra mine forældre, der selv var foreningsmennesker og tillidsvalgte om en hals, og det har også altid været min tilgang. Uanset, om det har været i en boligforening, i sportsklubben eller i det politiske. Hvis du synes noget skal laves om, bør du selv være med til at skabe forandringen.

Jeg sad i Tårnby kommunalbestyrelse for SF i perioden 2010-2013, hvor jeg bl.a. var formand for Teknik- og Miljøudvalget, og tænkte ikke umiddelbart, at jeg skulle være kandidat igen.

Men heldigvis har meget ændret sig siden min første periode i lokalpolitik, hvor utallige politiske og økonomiske benspænd fra Christiansborg let kunne tage pippet fra en lokalpolitiker.

Faktisk tegner der sig en masse spændende muligheder for at præge udviklingen indenfor vigtige områder som sundhed, beskæftigelse og bæredygtighed, så nu er jeg klar til at give den en skalle igen.

Mine mærkesager

Forebyggelse og fællesskaber fremfor behandling og indlæggelser

Danmark har et verdensklasse sundhedsvæsen, der har gjort, at vi kan behandle mere og leve længere end nogensinde i historien. Men alt for mange lever ikke bedre liv. De har ondt i livet, mistrives og føler sig ensomme.

Og en del af os går for sent til lægen, så ting når at udvikle sig, før vi råber vagt i gevær. Derfor behandler vi langt mere end andre lande, vi sammenligner os med og bruger langt færre ressourcer på at forebygge.

Det er dumt.

For gode liv handler jo netop om at trives og om at tage helbredsmæssige udfordringer i opløbet. Ingen bliver lykkelige af at blive så syge, at man skal behandles på et hospital, uanset om det handler om krop eller sjæl.

Med den vedtagne sundhedsreform og de nye sundhedsråd får vi en genial mulighed for at tænke endnu mere i forebyggelse og endnu mere på tværs af søjler og siloer.

Det skal vi udnytte, så flere ressourcer går til at sikre fællesskaber, der kan modvirke mistrivsel, og til forebyggelse, så færre når at blive så syge, at de skal behandles på dyre, kedelige hospitaler.

Borgerinddragelse fra starten 

Hvis du er utilfreds med noget, må du selv være med til at lave det om. Det var dét, mine forældre klogt sagde til mig, da jeg var lille, og det gælder også for den måde, jeg tænker borgerinddragelse som led i de politiske beslutninger.

Faktisk bør borgerinddragelse fra starten være en naturlig del af den måde, vi laver politik på i Tårnby.

Når vi fx. skal indrette den nye beskæftigelsesindsats, så lad os først snakke med de borgere og de virksomheder, jobcentret skal samarbejde med og høre, hvad de mener, der bør være udgangspunktet for indsatsen. Og derefter gå i gang med at lave et udkast til, hvordan indsatsen skal se ud, og tage de politiske drøftelser derfra.

En sundhedsadministrativ hjælper til særligt udsatte borgere

Sundhedsvæsnets Bermuda-trekant kaldes det. Det uheldige fænomen, at borgerne falder mellem 2 eller flere stole i sundhedsvæsnet, når man forsøger at manøvrere mellem egen læge, speciallæger, hospitaler, prøvesvar, flextrafik, kommunale visitatorer og alle de andre små og store ting, der følger med det at være patient i et moderne sundhedsvæsen.

Vi ved, at de borgere, der har mange kontakter med sundhedsvæsnet, men ikke har stærke pårørende, risikerer at løbe sur i alle de administrative opgaver. Og vi ved, at alt for mange pårørende bruger kræfter på administration og dermed mindre tid på at være pårørende.

Som forsøg bør borgere med mange kontakter til sundhedsvæsnet, eller som er socialt eller kognitivt udfordrede, få adgang til en sundhedsadministrativ hjælper, der kan håndtere alt det praktiske på tværs af aktører. Som kan aflaste evt. pårørende og være kontaktperson for andre sundhedsfaglige, så borgeren får tid og ro til at være patient.

Jeg tror ikke kun, det vil være en kæmpe hjælp for borgere og pårørende, men også på, at det vil kunne betale sig. Sundhedsvæsnet spilder i dag mange ressourcer på udeblivelser og aflysninger, som man vil kunne minimere, hvis en administrativ medarbejder understøtter. Det er sund fornuft.

Hvem er jeg?

Jeg er årgang 1976 og er opvokset i en lille by på Nordfyn, og for snart 27 år siden mødte jeg manden i mit liv. Han er fra Amager, og man flytter jo ikke amagerkanere fra øen, så jeg drog mod øst og slog mig ned i Kastrup i 2003.

Det var en god beslutning, for vi bor der stadig, og har siden forøget familien med Karoline på nu 15 og katten Emil.

Til hverdag arbejder jeg i HK Kommunal, hvor jeg siden 2013 har arbejdet som fagkonsulent med ansvar for kompetenceudvikling, politisk interessevaretagelse og undervisning indenfor en række fagområder (primært sundhedsadministration og beskæftigelsesområdet).

Jeg er en ivrig badmintonspiller, elsker at rejse og interesserer mig voldsomt for politik og samfundsforhold.