Jeg er tilhænger af et samfund, hvor de stærkeste skuldre bærer mest og hvor der er lige muligheder for alle
Jeg er oprindeligt uddannet sygehjælper, men blev tidligt involveret i fagpolitisk arbejde – senest som formand for FOA i Aarhus. Jeg kender derfor den offentlige sektor indefra både i praksis og fra mit politiske virke. I Danmark har vi både evnerne, fagligheden og viljen til at tage os af hinanden og til at passe på de ansattes arbejdsvilkår – men det kræver de rette politiske beslutninger at bygge på. Det er en af hjørnestene i mit politisk arbejde i Folketinget.

Velfærdssystemet skal kunne løfte alle
Børnene er nu fløjet fra reden og jeg bruger meget tid på mit politiske arbejde. Men når jeg ikke pendler mellem det jyske og Christiansborg, så holder jeg meget af at bruge min tid med familien og gode venner.

I mit private liv som mor, pårørende og veninde oplever jeg, hvordan arbejde og fritid flyder sammen, når mine børn fortæller om et uddannelsessystem, der stresser dem, og når de ældre og syge, jeg kender, bliver usikre på, om samfundet i tilstrækkelig grad har ressourcer til at tage sig af dem, når de får brug for hjælp – og sådan, tror jeg, at mange danskere oplever det i hverdagen.

Jeg oplever, hvordan stigende privatisering og brugerbetaling i det offentlige system er med til at undergrave solidariteten og skabe større ulighed.

Vores fælles samfund skal bygge på gennemsigtighed og demokrati, hvor alle har lige ret til et godt liv, uanset økonomiske status. For vi har råd til omsorg for både vores børn, unge, ældre, syge, handicappede og hinanden.

Der et i den grad er brug for Ro-På i velfærdssystemet – så der igen bliver tid til omsorg, fordybelse og god faglighed.