EN GRØN STEMME FOR NATUR & KLIMA

Jeg er SFer, fordi vi skal skabe et samfund hvor alle har mulighed for at udfolde deres potentialer. Et socialt retfærdigt samfund, hvor der konsekvent rettes fokus mod at løfte de svageste, mindske ulighed og bekæmpe børnefattigdom. Og hvor vi hver dag arbejder politisk for at omstille til en bæredygtig kommune hvor vi ikke overskrider planetens grænser for klima, biodiversitet, ferskvandsforbrug og forurening.

Jeg sidder i Roskilde Byråd med følgende poster:

  • Klima- og Miljøudvalget
  • Plan- og Teknikudvalget
  • Roskilde Kommunes Klimaråd
  • Politisk repræsentant i grøn trepart Isefjord og Roskilde Fjord
  • Bestyrelsesmedlem i ARGO

SF Roskilde og jeg arbejder for en Roskilde Kommune i balance med vores planet og hvor mennesker trives:

Klima skal tænkes ind i alle beslutninger, sammen kan vi bremse klimakollapset og klimasikre vores byer – for vores børns og børnebørn skyld.

Sammen skal vi standse tabet af biodiversitet og vende det til lokal fremgang. Vi skal give mere plads til urørt natur.
Roskilde kommune skal være rummelig og tryg, hvor alle borgere kan udvikle sig og leve et godt liv – hele livet.

Derfor skal vi sikre trygge dagtilbud til børnene og en god folkeskole for alle.

Og et værdigt ældreliv med øget selvbestemmelse og fællesskaber for alle.

Telefon: 24644524
Mail: kimraben@roskilde.dk