Vi bygger det gode børneliv op igen
Jeg hedder Kasper Nordborg Kiær, er 39 år og bor på Amager med min hustru og vores tre børn på 6, 4 og 0 år.
Jeg er tidligere lærer på Vestamager, arbejder i dag som skolepolitisk konsulent og er formand for forældrebestyrelsen i børnehaven.
Jeg er folketingskandidat i København, Frederiksberg, Tårnby og Dragør.
Mine erfaringer som underviser og far driver mig til at kæmpe for et samfund med plads til alle børn og familier.
Mine mærkesager
Bedre folkeskole
I en usikker verden er folkeskolen et holdepunkt for mange familier. Derfor er det afgørende, at alle børn trives fagligt og socialt. Jeg vil arbejde for uddannede lærere, færre tests og tid til det enkelte barn. Barnets tidlige år er afgørende for en god start på livet.
En social indsats, der griber tidligere
Psykiatrien og det sociale system skal gribe børn og voksne tidligt, før problemer vokser sig store. Nærværende voksne og minimumsnormeringer i institutionerne giver tryghed og forebygger mistrivsel.
Grøn fremtid
Vi skal sikre rent drikkevand og et klimaneutralt Danmark senest i 2040. Ved at prioritere grønne løsninger, skovrejsning og bæredygtig transport kan vi beskytte naturen og skabe en grøn fremtid for kommende generationer.
Jeg stiller op for at skabe et trygt og grønt Danmark, hvor vi investerer i mennesker og bygger det gode børneliv op igen.
Vil du vide mere? Besøg stemkasper.dk

