Hele mit voksenliv har jeg boet i København. Fra de første år hvor jeg arbejdede i supermarkedet og næsten altid var på jagt efter den næste bolig, til i dag hvor jeg bor med min kone og min søn i en andelsbolig og har et godt fast job i kommunen. København er min by – og jeg håber, jeg kan få lov at bidrage til at gøre den lidt bedre.

Jeg drømmer om et København for de mange. En by hvor unge, børnefamilier og ældre lever side om side. En by hvor både direktøren og kassemedarbejderen har råd til at bo. En by hvor der bliver passet godt på vores børn – og hvor vi som forældre kan aflevere med ro i maven. En by med masser af grønne åndehuller og lækre legepladser. En by hvor det er mere naturligt og let at bevæge sig rundt på cykel eller med metro, end i bil. En by med plads til forskellighed, som er tryg for os, der stikker uden for normen.

Derfor kæmper jeg for:

• Ro i maven når du afleverer: Alle børn skal mødes af kendte, kompetente voksne – også i travle perioder. Derfor skal vi udrulle minimumsnormeringer i praksis og have to voksne i de mindste klasser, så alle børn bliver set og hørt.
• Flere billige boliger og flere andelsboliger: De høje boligpriser presser almindelige mennesker ud af byen. Vi skal have flere billige almene boliger til studerende, familier, udsatte og ældre. Og vi skal have flere andelsboliger, så det bliver muligt for flere at komme ind på boligmarkedet.
• Flere grønne åndehuller og gode muligheder for offentlig transport: Vi skal have endnu flere grønne gader og cyklen og bussen skal være det naturlige og lette valg, når vi skal transportere os på tværs af byen.
• En kommune der er tryg for LGBTQIA+ personer: Det skal være trygt for LGBTQIA+ personer at være i kontakt med vores medarbejdere i kommunen. Derfor skal vi heller ikke opleve at skulle forklare, hvorfor barnet har to mødre, eller hvorfor der står et andet køn på sundhedskortet, end det vi udtrykker. Derfor skal alle medarbejdere med borgerkontakt uddannes i LGBTQIA+.