Jeg bor i Idom med min mand og to drenge; den ene er tre år og den anden er fra juli i år.Lige nu er jeg på barsel fra mit arbejde som uddannelseskoordinator for SOSU-elever i Lemvig Kommune.Egentlig havde jeg besluttet mig for ikke at stille op til dette valg, fordi jeg vil have ro på i forhold til at lande i det nye liv som mor til to. Da Karsten Filsø beklagede, at der kun var få kvinder på vores liste i år, ændrede jeg mening. Jeg synes, at det er vigtigt, at vi har kandidater, der favner bredt i køn, alder m.m.Det der særligt betyder noget for mig er:Miljø, klima og natur
- Vi skylder vores børn og børnebørn og resten af klodens væsner, at vi værner om vores jord. Vi har den kun til låns.
- Vi skal passe på vores vandmiljø, så vi fortsat tør spise de fisk, vi henter i hav og fjord og så vi tør lade vores børn bade i vandet uden bekymring for kemi.
- Som kommune skal vi tage initiativer, der fremme biodiversiteten og vi skal vægte grønne metoder i det offentlige byggeri.
I det hele taget skal vi afsøge muligheder for grønne initiativer i den offentlige drift. Her er det tit medarbejderne, der kommer med de bedste ideer.
Velfærd og arbejdsmiljø
Vi er desværre i tider med dårlig kommunal økonomi, hvor der skal igen spares – også der hvor det gør ondt. Vi skal huske generationskontrakten. Vi skylder vores ældste borgere en god ældreomsorg.
- Tidlig indsats.
Langsom afklaring og besparelser gør, at børn med udfordringer alt for sent får den nødvendige hjælp til at komme godt ind i livet. Det er super dyrt at vente. Det er spild børnenes liv og forældrenes ressourcer og tit bliver det ekstra dyrt for kommunen i længden.
- Vi skal have minimumsnormeringer – ikke kun på papiret.
Et godt arbejdsmiljø. Det skal være godt at gå på arbejde i Holstebro Kommune og derigennem skal sygefraværet nedbringes.Kulturen til forskel
Holstebro Kommune har en stolt tradition for et rigt kulturliv. Det er en del af det der tiltrækker nye mennesker til kommunen.Kunsten binder os sammen og giver vores verden kulør og dybde. Vi skal turde satse både på det skæve, det smalle og det brede.Gennem de mange kulturtilbud og foreninger i kommunen findes der fællesskaber, hvor mennesker mødes og finder mening. Det giver trivsel.Vi skal fortsat være en kommune med kulturen til forskel og med stærke kulturelle og frivillige fælleskaber fra øst til vest.Økonomi, erhverv og bosætning
Velfærd koster penge og det er derfor vigtigt, at vi styrker kommunens økonomi.Kultur, natur, uddannelse og kvalitet i velfærd gør Holstebro Kommune attraktiv for tilflyttere og virksomheder.Vi skal støtte start-ups og fremme virksomhedernes netværk med hinanden, med det positive og ofte innovative udbytte, der kommer deraf. Hvem ved fx om et restprodukt i en virksomhed kan bruges i produktionen i en anden?Vi har et godt fællesskab i Nupark, det samme skal styrkes for kreative virksomheder på slagteriet, og så skal vi styrke netværk for små og mellemstore virksomheder bredt i kommunen fx inden for oplevelsesøkonomi – alt med en grøn paraply.

