Kommer jeg i kommunalbestyrelsen, vil jeg arbejde for de kommende generationer.
Vi skal gøre Lemvig til et grønnere sted med mere natur og bedre miljø, så der fortsat kan være højt til himlen.
Den grønne omstilling er vigtig, men eks. VE-anlæg skal placeres med omtanke og gennem åben dialog med borgerne. Omstillingen af landbruget er i gang, bl.a. med den grønne Trepart, og vi skal udnytte dette skifte til at fremme de jordbrugere, som vil prøve en ny og mere bæredygtig levevis og produktion.
Turismen er forholdsvis stor i Lemvig og Thyborøn, men der er mange spændende historier og steder ude lokalt i de mindre byer. Jeg tror at vi kan kombinere tiltrækning af turister med attraktiv bosætning gennem lokale fællesskaber.
Børnene er vores fremtid, og vi tror i SF på at skolen er bedst, når den er lokal og når skolen har frihed til finde de undervisningsformer der passer bedst til eleverne.
Vejen frem for Lemvig er investering i fremtiden. For en ny udvikling af Lemvig Kommune, stem SF, stem Jacob Hansen Rye

