
Børns trivsel og udvikling ligger mig stærkt på sinde, og jeg har vedholdende arbejdet for deres sag i de fire år, jeg har været i kommunalbestyrelsen. Det vil jeg gerne blive ved med.
Børn skal føle glæde ved livet, glæde ved at lære, glæde ved at være. Børn skal have mulighed for at lære så meget de kan. Det er altid de voksnes ansvar at sikre at rammerne omkring børnene støtter op omkring børnenes positive, meningsfulde og alsidige udvikling. Lejres Kommunes Børne- og ungepolitik skal have liv!
Og det er mit ansvar, som politiker i udvalget for børn og ungdom, at sikre at det sker.

