Jeg er spidskandidat for SF, og er klar til min 5. periode i byrådet. Som forælder ved jeg, at gode børneinstitutioner og skoler betyder alt for familierne.

Min erfaring som mangeårig miljøjurist bruger jeg i kampen for bedre natur og klima i Fredensborg kommune. Jeg er kultur- og naturnyder, og elsker lokale oplevelser sammen med andre.

Mærkesager 

  • Velfærden skal op: Flere pædagoger, lærere og SOSU-assistenter, så der bliver mere tid til det enkelte barn og den ældre med behov. Max. 24 i hver skoleklasse og mere frihed til lærerne i skolen. Mistrivslen skal bekæmpes
  • Red klimaet og naturen: Flere lade-standere til el-biler, krav om CO2-venligt byggeri, mere sol- og vindenergi til opvarmning af husene. Flere træer og buske i byerne og mere vild natur, så vores livsgrundlag bliver rigt og robust.
  • Biblioteker og kulturhuse i alle 4 byer, så fællesskab og aktiviteter giver gode oplevelser for alle, og så ensomhed bliver mindre udbredt. Også Musikskolen, Frivillighedscenteret og lokalmuseet i Avderød skal støttes, for være et tilbud til endnu flere end i dag.