Mit navn er Frits Laursen og jeg er nr. 11 på SF’s liste til byrådsvalget i Skive kommune.
Klima og miljø:
Det er min opfattelse at vi kan gøre langt mere for klima og miljø i Skive kommune, ligeledes er det på høje tid vi får gjort noget ved alle de drikkevandsboringer som er forurenet med pesticider. Der skal sættes penge af til opkøb af jord i vanindvindingsområderne.
Miljø og drikkevand er opgaver som ikke kan udsættes.
Borgernæreopgaver:
Borgernære opgaver som f.eks. ældrepleje er noget vi skal have øget fokus på, sådan at vore ældre medborgere får en værdig alderdom. Jeg ønsker fagligheden i top blandt medarbejderne.
Jeg ønsker at minimumsnormeringer tæller pædagoger og ikke ledelse og administration.
På skoleområdet skal vi have en samlet plan for vores skoler og hvor mange. Jeg ønsker at alle skoler skal kunne tilbyde en hel klasse på alle alderstrin, da man kun derved kan give børnene de bedste muligheder for at udvikle sig.
Der er meget andet som er vigtige områder af være opmærksomme på, og som kunne være til glæde for borgerne at arbejde på.
