Om mig
Jeg er meget optaget af, hvordan vi finder løsninger, som giver mere balance i vores liv. Alt for mange, oplever en hverdag med stress og mistrivsel. Naturen lider, og klimaudfordringerne skaber nye uhensigtsmæssige problemer. Det kræver, at vi tør stille spørgsmål ved den måde vi gør tingene på, og finder nye bæredygtige veje.
Jeg har tidligere siddet i byrådet som formand for Klima og Miljøudvalget, hvor jeg stod i spidsen for at Silkeborg kommune blev en giftfri kommune, satte klimakampen på dagsordenen med Silkeborg kommunes første klimahandleplan samt satte de første af mange initiativer i gang, for at kommunen bliver CO2 neutral i 2025. Fik sat konkrete initiativer i værk, for at skabe bedre vilkår, for naturen, med bl.a. kommunens første biodiversitetspolitik samt naturgenopretningsprojekter.
Jeg havde en central rolle ved kommunalvalget i 2018, hvor der blev tilført flere midler til børneområdet 0-6 år og skoleområdet, så vi kom op på landsgennemsnittet, for hvor meget vi bruger pr. barn/elev, hvor vi tidligere, havde ligget blandt de kommuner der brugte mindst.
Jeg har i denne valgperiode været 1. suppleant til byrådet samt 2. suppleant til regionsrådet.
Mit navn er Claus Løwe Klostergård, 43 år gammel, gift på 21’ende år og far til to. Er uddannet pædagog og tømrer, født og opvokset i Silkeborg. Arbejder som socialpædagog, og har tidligere arbejdet som inklusionspædagog gennem 10 år.
Jeg bor i Sinding og repræsenterer mit område i lokalrådet, er politisk udpeget i FGU bestyrelsen Silkeborg-Viborg -hvor jeg har siddet siden 2022. Her er mit fokus at understøtte og skabe optimale rammer, for at eleverne her kan få de bedste muligheder for en uddannelse. Så er jeg politisk udpeget til TV2 Østjyllands repræsentantskab, hvor mit fokus er, at de håbefulde og positive historier, får mere opmærksomhed, samt sørge for, at man har fokus på lokale historier, store som små, fra hele regionen.
Hobbyer kan jeg nævne: bevægelse i naturen, politik, fodbold, musik og cykling -hvor jeg tidligere har været en del af Team Rynkeby, der samler penge ind til børn med livstruende sygdomme, og hvor det hele kulminerede med at holdet cyklede fra Silkeborg til Paris på 6 dage.
Mine mærkesager
- At gøre Silkeborg kommune til forgangskommune indenfor bæredygtighed, klimahandling og miljøbeskyttelse
- Silkeborg kommune skal være en kommune hvor børn kan udvikle sig gennem leg og læring, og hvor unge kan trives gennem meningsfulde fællesskaber.
- Styrkelsen af sociale aktiviteter for borgere med handicap og psykiatriske lidelser
Kan du se dig selv i overstående?
For mig handler politik om at gøre en forskel. At skabe et bedre samfund/kommune, hvor vi passer på hinanden og løfter i flok. Jeg er meget dedikeret til mit politiske arbejde. Opnår stor tilfredshed ved de politiske resultater jeg får igennem, og vil altid kæmpe for dem som har mindst. Kan du se dig selv i ovenstående, håber jeg at du vil bakke op om mit kandidatur, og sætte dit kryds ved mig d. 18. November
Mød mig også på Facebook og Instagram:



