Jeg hedder Carsten Esager Sørensen, bosiddende i Holstebro og er 55 år. Jeg er opvokset i Ulfborg og har derfor en bred forankring i vores kommune – både i byen og i lokalsamfundene. Det er første gang jeg stiller op til kommunalvalget.

Jeg er gift med Rikke, har tre voksne døtre og to svigersønner og et dejligt barnebarn.

Jeg er pt. økonomidirektør på Uddannelsescenter Holstebro og før dette har jeg været leder og chef i flere kommuner i perioden fra 1997 – 2021. Ledelsesarbejdet har omfattet stabsfunktioner og i en lang periode var jeg chef for børneområdet (0-6 år). Jeg er uddannet revisor og her en mastergrad i offentlig ledelse.

Mine kompetencer fra det kommunale maskinrum er en lang ledelsesmæssig erfaring af både fra de ”bløde” områder og de ”hårde” områder. Det tror jeg er værdifuldt når byrådet skal finde løsninger som, er balancerede – på tværs og i SF.

MÆRKESAGER

HVERDAGSVELFÆRD

Mit primære politiske fokus handler om din hverdag. Daginstitutionerne skal have reelle minimumsnormeringer, folkeskolens udgifter skal op på landsgennemsnittet og plejen/maden til de ældre skal opprioriteres. Når vi har fri skal rammerne for fritidslivet og de frivilliges indsats være så gode som muligt. Hverdagsvelfærd rimer på en god dagligdag.

FRISÆTTELSE

I Holstebro Kommune er ansat masser af dygtige ledere og medarbejdere som er uddannet til at kunne tage en meningsfuld samtale med borgerne om hvad der er god velfærd – netop på deres skole, daginstitution eller plejecenter. Forvaltningen er de decentrale enheders hjælper og ikke deres herre. Jeg arbejder for at de decentrale enheders selvstændighed og ansvar øges med udgangspunkt i deres hverdag.

DEN SOM HAR DET SVÆRT SKAL HJÆLPES

Alt for megen hjælp tager for lang tid og derfor skal beslutningskraften om hjælp til sårbare grupper øges. Med langt højere grad af frisættelse af skoler, dagtilbud og plejecentre gives der mulighed for, at vi politikere kan arbejde mere, bedre og mere intensivt med at få styr på det specialiserede børneområde, de udsatte voksne borgere og andre.

Frisættelse af folkeskolen er en analyse værd | dagbladet-holstebro-struer.dk

Lad Det Gode Køkken bestå og bevar hverdagsvelfærden | dagbladet-holstebro-struer.dk

Minimumsnormeringer i mørke | dagbladet-holstebro-struer.dk

Males fanden på væggen? | dagbladet-holstebro-struer.dk

I marts var Carsten socialdemokratisk næstformand. Nu stiller han op for SF | dagbladet-holstebro-struer.dk