For mig er alle mennesker lige
Vi er bare født forskellige steder og har derfor haft forskellige vilkår i vores opvækst.
Jeg kommer fra en helt almindelig familie i en lille midtjysk by. Mine forældre havde 7 års skolegang og havde som et vigtigt mål, at deres børn skulle have en uddannelse. Helt som andre forældre i den generation.
Jeg blev bibliotekar, fordi jeg kunne se, at jeg ad den vej kan bidrage til at sikre mennesker den viden, der skal til, for at kunne bidrage aktivt til demokratiet. Det har jeg brugt mit voksne liv på.
Den øgede ulighed i vores samfund gennem de seneste år, har – sammen med måden migranter og flygtninge behandles og omtales på – fået mig til igen at blive politisk aktiv, både som formand for SF Vejle og som folketingskandidat.
Danske børn skal ikke vokse op i fattigdom. Alle familier skal leve trygt og vide, at der også er mad i morgen.
Gennem nogle år har jeg været frivillig på asylområdet. Det har bekræftet mig i, at Danmark skal gøre en indsats for at øge støtten i krise- og krigsramte områder. Og tage min. 1000 kvoteflygtninge årligt.
MÆRKESAGER
For et godt børne- og ungeliv der hænger sammen
Minimumsnormering i dagtilbud, Styrket folkeskole bl.a. gennem efteruddannelse af medarbejdere, hurtig reaktion ved behov for særlig indsats overfor det enkelte barn, Musik- og kulturskole for alle børn For en demokratisk kommune, der hænger sammen
Ansatte i Vejle kommune skal mødes med tillid og respekt
Borgere og medarbejder inddrages i udviklingen af den kommunale service, også i den enkelte institution.
Fokus på uddannelse af såvel ledere som medarbejdere
Styrket kollektiv trafik i hele kommunen
Cykelstier til transport, motion og turisme Bæredygtig udvikling
Fokus på klima og natur i udviklingen af kommunen.
bedre byliv
Vi skal øge by oplevelsen i de mindre byer, gennem et levende forretningsliv og by fortætning, kulturhuse skal udvikles i tæt samspil mellem bibliotek, foreningsliv, frivillige og kommercielle aktører