Jeg er 47 år, efterskolelærer på Nislevgaard Efterskole for ordblinde og mor til 4 teenagere. Jeg kalder mig selv for totallokal, da jeg er 3. generation på en gård udenfor Søndersø.
Jeg har siddet som formand for dagplejen i Nordfyns kommune, som formand i mine børns børnehave, og jeg har selv arbejdet på en lokal folkeskole i 12 år.
Det har givet mig en god indsigt i, hvad der fungerer, og hvad der trænger til ændringer. Jeg mener, at det, vi mangler mest i vores kommune er tid. Tid til fordybelse og tid til pleje, men allermest #tidtilrelation.
Jeg tror på, at penge, vi investerer i mennesker nu, er tjent ind på den lange bane. Jeg oplever alt for mange børn og unge, som ikke trives. Sådan skal livet ikke være.
Mærkesager
- #Tidtilrelation; alle mennesker har brug for at være sammen med andre, unge som ældre, for at trives. Mennesker, der trives, har overskud. Mennesker med overskud lærer bedre, bidrager mere og glædes ved livet.
- Max 24 elever i klassen; Hvis læreren skal have tid til relation, kræver det, at han eller hun kan nå omkring alle børn.
