Som byrådsmedlem for SF igennem flere år, har jeg været optaget at skabe forandringer – små som store -, og jeg vil gerne være med til fortsat at udvikle det lokale demokrati. Helsingør kommune har pres på økonomien. Der skal derfor træffes kloge og gode beslutninger, hvor borgerne inddrages, og hvor vi har fokus på at mindske social – og sundhedsmæssig ulighed.
Jeg har boet i Helsingør siden 1982, og jeg elsker byens liv, kystlinjen, duften af hav og lyden af mågernes skrig, der byder os velkommen hjem på stationen. Vi skal værne om naturen og vore små lokalsamfund, så vi ikke sætter det over styr, som gør Helsingør kommune til noget ganske særligt.
Jeg er 67 år, fysioterapeut og cand.pæd. Koordinator for voksne med nyerhvervet hjerneskade. Ivrig golfspiller og motionist, og med Chris har jeg tre voksne børn og seks dejlige børnebørn.
Jeg brænder for lokalpolitik og er glad for at tage 4 år mere i byrådet.
MINE MÆRKESAGER
Inddrag borgerne
Aktiv involvering af borgerne i politiske prioriteringer og beslutninger.
Planlæg byudviklingen nænsomt
Byfornyelse skal ske med respekt for naturen og for byens sjæl.
Beskyt Øresund
Pas på vores drikke- og badevand og sørg for gode livsvilkår både på land og til havs.
SE MERE
Bente’s KV25 kandidatflyer

