Jeg hedder Arne Christensen, er 71 år, samlevende, har to voksne børn og 2 børnebørn. Jeg har boet i Virum i 40 år. Jeg har været medlem af SF i cirka 15 år og var kandidat til KV-17 og KV-21.
Jeg har 40 års erhvervserfaring som socialrådgiver ansat i Københavns Kommune, og da jeg har været blind i 45 år, har jeg både en faglig og en personlig baggrund for at arbejde med det sociale og beskæftigelsesmæssige område for mennesker med handicap. Jeg har endvidere mange års erfaring som formand for Danske Handicaporganisationers lokalafdeling i Lyngby-Taarbæk Kommune og fra mit arbejde i Handicaprådet.
Tilgængelighed
Tilgængelighed er vigtigt for alle, men især for mennesker med handicap. Det gælder børn, unge, voksne og ældre. Alle skal have adgang til aktiviteter og mulighed for at deltage i samfundslivet og den demokratiske proces.
Handicap og beskæftigelse
Det er svært for mennesker med handicap at komme i beskæftigelse. Kommunen skal i højere grad ansætte mennesker med handicap. Det gælder også mennesker visiteret til fleksjob. Ledigheden blandt visiterede til fleksjob er på uhørte 15 procent i Lyngby-Taarbæk. Kommunen skal bidrage til at få denne ledighed bragt ned, og så skal det private arbejdsmarked også have øje på den ledige arbejdskraft.
Børn og deres familier
Der er en del familier med børn, som har et særligt behov for støtte. De skal have den rette hjælp i tide for at forebygge mistrivsel og belastning i familien. I øjeblikket er der mange familier, som kæmper og belastes voldsomt af lang ventetid og utilstrækkelig hjælp.
Stem personligt eller på SF, så støtter du disse mærkesager.
Læs mere om vores andre kandidater til kommunalvalget her: https://sf.dk/partiforeninger/lyngby-taarbaek/politikere/

