Tidlig indsats – livslang forskel

Jeg genopstiller til byrådet, fordi jeg tror på, at en stærk kommune starter med mennesker – ikke med regneark. Når vi investerer tidligt i børn, unge og familier, bryder vi negative mønstre, styrker trivsel og giver alle mulighed for at folde deres fulde potentiale ud.

Tidlig indsats er både social retfærdighed og økonomisk ansvarlighed:

Det er bedre at forebygge end at reparere.

 

RO PÅ

Politik handler for mig om tryghed, nærvær og værdighed i hverdagen:

 

👶 RO PÅ de små børn – De har brug for omsorg og tid til at være børn.

🎒 RO PÅ skolebørnene – Børn skal ikke konstant presses til præstation.

Ikke alt, der kan måles, har værdi – og ikke alt, der har værdi, kan måles.

❤️ RO PÅ ældre og udsatte – Alle skal mødes med værdighed og blive lyttet til.

 

Hvem er jeg?

Jeg har siden 1981 arbejdet med børn i vuggestuealderen. Jeg ved, hvad en tidlig indsats betyder – både for barnet og for samfundet. Mit arbejdsliv har givet mig en dyb forståelse af, hvor vigtigt det er at skabe rammer, der giver tryghed og muligheder for alle.

Jeg bor med min mand Flemming i Ellebæk. Sammen har vi 3 børn og 8 skønne børnebørn. Til husstanden hører også 2 små hunde som vores undervisningsminister nok vil sige lider af PDO ( pisse dårlig opdraget :) )

 

Min vision for kommunen

 

✔ Vi passer på dem, der passer på os

✔ Faglighed vægtes højere end regneark

✔ Rettidige indsatser kan gøre en livslang forskel

 

📌 Følg med og læs mere på min Facebook – og giv mig gerne din stemme den 18. november.

Sammen kan vi skabe et stærkere, tryggere og mere menneskeligt fællesskab.

Links til artikler:

Hvem ser barnet, der står alene? | dagbladet-holstebro-struer.dk

Botilbud skal være hjem – ikke bare tilbud | dagbladet-holstebro-struer.dk

Én pædagog til 19 børn? | dagbladet-holstebro-struer.dk

Størstedelen af kommunerne har det, og nu vil SF også have nyt råd til Holstebro: – En hammergod ide | dagbladet-holstebro-struer.dk

Unge skal også høres – lad os få et ungeråd i Holstebro | dagbladet-holstebro-struer.dk

Flyt hjælpen tættere på – for børnenes skyld | dagbladet-holstebro-struer.dk

 

CV:

Medlem af byrådet i Holstebro Kommune.
Medlem af Børne- og Familieudvalget
Medlem af Social- og Sundhedsudvalget
Bestyrelsesmedlem i Huset
Bestyrelsesmedlem i Frivillighedsrådet
Bestyrelsesmedlem i Kultur- og Frivillighedshuset.