FOR STYRKEDE LOKALSAMFUND
Lokalområderne er bærende kræfter i vores samfund. De skal være bæredygtige og bidrager til samfundet. Derfor er det afgørende, at de prioriteres og at al udvikling ikke kun foregår i Roskilde by. Det kan være afgørende at have en lokal stemme i Byrådet i forhold til om lokalsamfundet prioriteres. Jeg ønsker at være den lokale stemme i Byrådet for de mindre lokalsamfund syd for Roskilde by – Vor Frue, Kamstrup, Darup, Øde Hastrup, Tjæreby, Snoldelev og Hastrup – byer, der lige nu ikke er godt repræsenteret i Byrådet.

BASAL KOLLEKTIV TRANSPORT
Jeg vil kæmpe for, at der genoprettes basal kollektiv forbindelse til lokalsamfundene syd for Roskilde by, som er koblet af den offentlige transport i weekender og på helligdage. Det går især ud over unge uden kørekort og ældre uden bil – dem, der i forvejen har færrest muligheder.

HULLET OST
Roskilde Kommune er presset af, at der udgraves massive mængder af grus og ender med at blive en hullet ost. Det er uholdbart, og det presser byerne omkring grusgravene. Udover at forsøge at påvirke regionen til, at der skal graves mindre i kommunen, vil jeg kæmpe for, at vi fremadrettet stiller større krav til grusgravene om at tage hånd om støj og snavs. Begge ting er noget, vi som kommune kan gøre noget ved.

STÆRKE LOKALE FORENINGER
Ofte er de lokale foreninger drivkraften i de mindre lokalsamfund, hvor de spiller en stor rolle i at hjælpe og holde lokalsamfundet fast i at være attraktivt. Jeg vil derfor kæmpe for, at det bliver nemmere at starte initiativer op, sikre og styrke mulighederne for aktivt medborgerskab uanset anledning.

ANE KORT FORTALT
Bosiddende i Vor Frue med mand og hund Økonom med fokus på kommunaløkonomi Tidligere fodboldspiller og –træner Har været aktiv i diverse foreninger i mere end 30 år. Politisk aktiv næsten lige så længe Familiemenneske. Elsker at lave hjemmelavet fyldt chokolade