Jeg tror på, at alle børn skal have lige muligheder gennem gode skoler, daginstitutioner og et stærkt fritidsliv. Jeg har 10 års erfaring fra skolebestyrelsen på Allerslev Skole og bestyrelser i mine børns institutioner. Jeg var med til at starte Hal 12 i Roskilde og har skabt Vores Skatepark i Lejre som et samlingspunkt for børn og unge. Nu stiller jeg op til kommunalvalget for SF i Lejre. Jeg vil styrke fællesskab, ansvar og gode rammer for både børn, forældre og ansatte.