Fire ud af 91 kandidater er dog fortsat klart i underkanten af, hvad befolkningssammensætningen tilsiger. Det er der nok en række forklaringer på, mener Mohammad Amin Soleymani.
At holde et løfte
I foråret holdt udvalget for Teknik og Miljø møde hos DEIF. DEIF ville gerne have lov at
rejse en mølle ved deres virksomhed, møllen skal være en demonstrationsmølle, hvor
DEIF vil vise at med deres ombygning af styringen kan det give en bedre elproduktion.
På mødet i foråret stod det ikke helt klart hvad naboerne til DEIF ville mene om en mølle i
nærområdet. Jeg og andre gav det løfte, at hvis naboerne blev hørt, så ville vi se på sagen
igen.
DEIF har hen over sommeren holdt de møder vi har bedt dem om. Mogens Birkelund har
derfor gjort som lovet og fået sagen sat på en dagsorden.
Jeg forstår overhovedet ikke det kom til en afstemning i udvalget. Vi havde jo lovet DEIF vi
ville se på sagen igen. Godt at der er et flertal for at holde det vi har lovet, at Venstre
stemmer lidt forskelligt, har jeg ingen forklaring på, den må Venstre give, men man kan da
ikke kalde det et erhvervsvenligt parti, der stopper en sag uden at have undersøgt
mulighederne.
Venlig hilsen
Anders Bøge
Svar på fortid, facts og fremtid
Udgivet: I går klokken 09.00
Læsetid:2 minutter
SKOLER Kære Peter Hahn
Tak for dine læserbreves analyser af både fortid, nutid og mulig fremtid på skoleområdet.
Analyser som SF igennem hele denne byrådsperiode- og sidste- har påtalt, argumenteret for, kæmpet for…og i den grad er blevet skuffet over ikke blev bakket op af netop dit parti.
Jeg kan forstå, at du er blevet skuffet over dit tidligere parti, Venstre, og dette partis manglende forståelse for og handling på skoleområdet, og hvilke konsekvenser det har haft og får for både børn og voksnes trivsel og vilkår på området. Det forstår jeg til fulde.
Det, du bare også må forstå, Peter Hahn, er, at jeg og vi i SF er blevet utrolig skuffede over det parti, som du repræsenterer i dag, Socialdemokratiet.
Du er ingen enmandshær, og du har også et bagland, som skal være enig med dig, når forhandlingerne på skoleområdet bliver svære og konkrete og kan gøre ondt, før det kan blive godt.
Jeg har endnu til gode i min tid som folkevalgt at blive mere skuffet, end da det stod klart, at Socialdemokratiet ikke valgte at følge den vej som analyser, rapporter og fagfolk lagde op til og som kunne have forbedret området. Og give området ro på.
I stedet blev der indgået en strukturaftale, som jeg næsten ikke ord for, hvor ringe den var – og som jo også gang på gang har vist sig at være en ulykke, som bare bliver ved med at ske. Visionsløs, uholdbar, mangelfuld, uværdig – den strukturaftale kunne få mange ord med på vejen.
I de første 2 år stod dit parti i kø – sammen med flertallet – for at skælde ud på SF og forsvare en strukturaftale, som alle vel i bund og grund ikke kunne se meningen med. Men der blev slået hårdt ned på SF, og at vi stod fast på det, vi mente var rigtigt. Behøver jeg at minde om, at SF sågar blev smidt ud af budgetforhandlingerne det år, fordi vi stod fast på, at vi ikke ville støtte op omkring strukturaftalen?
I det sidste halve år har dit parti så stået i kø for at sige, hvor rigtigt det var, alt det SF havde gået og sagt fra starten af.
I min verden er det ikke troværdigt, og jeg frygter for, at det samme sker næste gang vi bliver nød til at tage politisk hånd om området.
Er du og alle i dit parti klar til at tage det nødvendige politiske ansvar?
Jeg håber det, men jeg er også i tvivl, for jeg er blevet skuffet før og har hørt jer pludselig ændre holdning. Hvorfor skulle ikke også vælgerne have denne tvivl?
Visioner på skoleområdet
Udgivet:03. november 2025, 09.58
Læsetid:3 minutter
Mia Johansen
SKOLER Der har i ugens løb været forskellige reaktioner ovenpå vælgermødet på VIA læreruddannelsen mandag d. 27 okt.
Det skal ingen hemmelighed være, at jeg tog fra mødet med blandede følelser og en delvist frustreret oplevelse.
Debatten kom ikke op på et niveau, som var området værdigt, da meget desværre druknede i en afsporet og til tider virkelighedsfjern debat.
Som jeg sagde til mødet på VIA, så kan man være enig eller uenig med SF. Men man skal ikke være i tvivl om, hvad vi mener.
I SF ønsker vi, at alle børn trives, er og kan være en del af et positivt fællesskab, føler sig hørt og inddraget, får det rigtige (skole)tilbud, får faglig og social læring, møder læringsmiljøer som gør dem nysgerrige, udfordrer dem og udvikler dem, bliver dannet og møder voksne med (nok!) tid.
Det er de visioner, som vi hver dag arbejder efter i SF.
Men HVORDAN?
Hvis man ikke har nogle realistiske forestillinger om, hvordan disse visioner opnås bliver det jo ved ordene alene.
Her er således, hvad vi vil i SF:
Vi vil have faglige, udviklende og sociale fællesskaber, hvor der er børn nok pr årgang.
Vi vil have max 25 elever i klassen- allerhelst færre.
Vi vil have flere voksne, gerne 2 voksne i hele indskolingen.
Vi vil have en kortere skoledag, som til gengæld er meningsfuld og kan frigive ressourcer til to-lærer/to-voksne ordning.
Vi vil have mulighed for lægge andre fag på skemaet eller have særligt fokus på udvalgte fag og emner.
Vi vil have et fokus på de kreative og praksisfaglige fag.
Vi vil have en befordringstid, som ikke overstiger 30 min.
Vi vil have et konstruktivt samarbejde med andre faggrupper. Lærerne og pædagogerne kan rigtig meget, men ikke alt- og skal ikke kunne alt.
Vi vil have en så tidlig indsats som mulig.
Vi vil have et PPR som en mere integreret del af skolen.
Vi vil have ledelse tæt på og én leder pr skole.
Vi vil have en prioriteret og faglig stærk fritidsdel.
Vi vil have tydelige, centrale retningslinjer og lokal medbestemmelse.
Vi vil være nysgerrige på, om vi har de rigtige skoletilbud til alle.
Vi vil have en økonomi, som kan bære det ovenstående og bære den kvalitet, som vi ønsker.
Vi vil have et skolevæsen med en mere balanceret økonomi.
Vi vil have, at der bliver taget et overordnet politisk ansvar.
Intet parti har som ønske at lukke skoler.
I SF ville vi da meget hellere udvide og bygge nyt.
Men vi bliver nødt til at forholde os til den virkelighed, vi har, med faldende børnetal, slidte bygninger og samtidig flere krav til en folkeskole, som skal kunne både rumme flere og være mere.
Hvis vi ønsker at udleve vores visioner, så er strukturændringer nødvendige. Det er en forudsætning for, at vores visioner er mulige at gennemføre.
Ligeledes er det nødvendigt at investere i almenområdet og her skabe rammerne for, at flere børn kan være en del af det store fællesskab, inden vi udsulter specialområdet. Ellers er en inklusionsdagsorden dømt til at mislykkes med store negative konsekvenser til følge for børn, forældre og medarbejdere. Det er en nødvendighed stadig at have tilbud til børn, som vil trives bedst i et specialtilbud.
Hvis du er enig i ovenstående, så synes jeg du skal stemme på SF.
Vi siger det samme før et valg, i en valgkamp og efter valget.
Fordi jeg ikke kan lade være …
Udgivet:27. oktober 2025, 08.35
Læsetid:3 minutter
Mette Sloth Høstgaard
VALG Jeg stiller op til kommunalvalget fordi jeg ikke kan lade være!
Jeg er en af de der typer, som straks går i »løsnings-mode« når jeg støder på et problem. Derfor har jeg også en brændende lyst til at byde ind i debatterne og blive en del af byrådet.
Jeg bor på en gård i Vejby, med mand, 3 børn, hund, høns og køer. Jeg er 39 år og uddannet produktionsleder inden for landbruget og derefter jordbrugsteknolog med speciale i natur og miljø. Jeg har arbejdet 6 år i Skive Kommune med vandløb og pt. arbejder jeg på 8. år i Holstebro Kommune med landbrug, klima, jordvarme, spildevand og lidt formidling omkring grøn trepart.
Mine hovedinteresseområder er. lokalsamfund, natur, miljø, klima, børns trivsel og velfærd.
Vi skal have kommunen ned i øjenhøjde med borgerne. Skive Kommune skal lave planlægning, høringer, udvikling i lokalområderne i samarbejde med borgerne. Forvaltningen skal ikke gætte sig til hvad borgerne vil, borgerne skal inddrages fra start. De forskellige landsbyer skal have lov til at udvikle sig i forskellige retninger. Når der laves lokalplaner og kommuneplaner skal borgerne inviteres til workshops eller lignende, hvor der lyttes til alle ideer. Det tror jeg der kunne komme spændende og levende landsbyer og bydele ud af! Det vil også i høj grad kunne knytte fællesskabet sammen og give borgerne ejerskab. På den måde er der mindre risiko for at de flytter, og større sandsynlighed for at de vil »reklamere« for området over fra eventuelle nye borgere.
Jeg ønsker at arbejde for at Skive Kommune bevarer (eller generobrer) sin »grønne førertrøje« udadtil, og så brænder jeg for at den »grønne førertrøje« også skal kunne mærkes indadtil. For det synes jeg ikke den kan nu. Jeg hører meget om den, men jeg mærker den ikke i min omgang med kommunen.
Jeg kender kun til klimaarbejdet i kommunen, fordi jeg har opsøgt det! Et klimaudvalg (som jeg har været en del af i 3 år) kan ikke ændre på det alene, klimahensyn skal være gennemgående i alle udvalg og i alt som kommunen foretager sig. Vi skal indkøbe lokalt! Vi skal droppe engangsplastik! Vi skal udvikle boligområder med nulenergihuse, tinyhouses, grønne tage og træer, stille krav om genanvendelse af regnvand ved nybyggeri, spare på rabatklipning, sikre bedre muligheder for cyklister, renovere og genbruge materialer og bygninger endnu mere.
Som mor til et barn i børnehave og 2 børn i indskolingen, kan jeg ikke se at vi kan fortsætte med 20 skoler i kommunen. 20 skoler til godt 300 børn – det går simpelthen ikke! Vi skal genoptage skole- og daginstitutionsstrukturdebatten og gøre den færdig – også selvom det kommer til at gøre ondt. Vi skal have mest muligt ud af de penge vi har til skoleområdet. Jeg er klar til at tage ansvar i den proces, så vi kan sikre gode og robuste tilbud i fremtiden. Vi skal sikre reelle minimumsnomeringer, uddannet personale og gode børneliv i alle tilbud i hele kommunen. Det er en af vores hovedopgaver som kommune! Vi kan ikke påbegynde den planlagte inklusion før strukturen er på plads – vi har simpelthen ikke ressourcer nok til så mange skoler, hvis alle skal have 2-lærerordninger og ekstra lokaler til dem der har behov for mere ro.
Jeg kan ikke lade være med at blande mig – derfor stiller jeg op!
KOMMUNALVALG
Han hedder Allan Klein Sørensen.
Men på hans valgplakat står der Allan Kelin Sørensen.
Pædagog Allan Klein Sørensen, Højslev, der stiller op til Skive Byråd for SF, siger til Skive Folkeblad, at han altså ikke har skiftet navn til Allan Kelin Sørensen.
Så »for at rette eventuelle misforståelser, eller rygter om et numerologbesøg«, finder han det det nødvendigt at informere vælgerne i Skive Kommune om, at der desværre er en fejl i hans navn på valgplakaten.
18. november er der kommunalvalg, og lige om lidt skal Allan Klein Sørensens 100 valgplakater op at hænge i lygtepæle og på plankeværker her på Skiveegnen.
Og selv om Allan Klein Sørensen godt kan se komikken, er han nu mest af alt rigtig ærgerlig over fejlen.
Spørgsmålet er, hvordan det kunne ske.
– Hvis jeg bare vidste det …, sukker Allan Klein Sørensen, som i den kommende tid må vænne sig til at se sig selv som ham, der hedder Allan Kelin, når han ser sig selv hænge oppe i lygtepælen.
Seks par øjne på
I alt seks par øjne – nemlig ham selv og fem andre SF-kandidater til Skive Byråd – har været med inde over, da hans plakat skulle udformes med navn og valg af slogan, design og farvedesign, inden hele molevitten blev godkendt og sendt til tryk.
– Efter min klareste overbevisning er vi flere, der sidder og kigger, at alt ser rigtigt ud. Dér er der ingen, der opdager fejlen, siger Allan Klein Sørensen.
Han tilføjer med et lille suk:
– Det ærgrer mig enormt meget, at vi sidder flere sammen, og ingen ser fejlen, før vi sender det ind.
På en eller anden måde må der være sket en kollektiv fejllæsning, hvor hjernerne åbenbart tror, de læser det rigtige, når kun to bogstaver er byttet rundt.
Eller som Allan Klein Sørensen formulerer det:
– Jeg tænker, at det er en »hjerne auto correct«.
Fejl opdaget til jubilæum
I forbindelse med Skive Lufthavns 50 års jubilæum i lørdags var partierne til det kommende byråd repræsenteret med stande. Og Allan Klein Sørensen havde også taget nogle af sine fine, nye valgplakater med til SF’s stand.
Det var her, at fejlen blev opdaget af en af Allans partikollegaer. Men ikke lige med det samme.
– Det er først, da vi har stået der i langt over en time, at én påpeger, om der ikke er noget galt dér? siger Allan Klein Sørensen.
Han håber ikke, at plakatfadæsen nu skaber for meget navneforvirring for vælgerne. Skulle en vælger være kommet i tvivl, så bare glem selve navnet og stem blot på nummer 5 på SF’s liste, lyder det snusfornuftigt fra den uheldige kandidat.
Mohammad er en af få indvandrer-kandidater: – Det er en fantastisk mulighed, at man kan stille op, og at man også kan stemme
Antallet af byrådskandidater med indvandrerbaggrund er i Skive Kommune steget fra en til fire siden kommunalvalget i 2021
Udgivet: I går klokken 19.00
Læsetid:2 minutter
Mohammad Amin Soleymani håber, at flere vælgere med indvandrerbaggrund vil stemme til kommunalvalget denne gang – og at flere med indvandrerbaggrund kommer ind i det nye byråd. Foto: Steen Don
POLITIK Der er langt imellem udenlandsk klingende navne på kandidatlisterne til kommunalvalget i Skive Kommune tirsdag 18. november. Dog ikke helt så langt, som der har været. I 2021 var polskfødte Goska Rasmussen (V) den eneste med indvandrerbaggrund, man kunne stemme på. Denne gang har den nuværende formand for Skive Kommunes udvalg for teknik og miljø fået selskab af Valentin Vorobat, som er opstillet for Socialdemokratiet, Mohammad Amin Soleymani, som stiller op for SF, og Hassan Mahmoud Albarawi, som repræsenterer Skive-Listen.
– Der er mange ting. Mange spilleregler. Man skal være rigtig god til sproget, man skal have et godt kendskab til landet, man skal være inde i de politiske emner, og man skal have interesse for politik. Man skal også huske, at os med indvandrerbaggrund er i landet på grund af politik i de lande, vi kommer fra, siger han.
Internationalt orienterede
Han tror ikke, at der er forskel i den politiske interesse som sådan, men at mennesker med indvandrerbaggrund er meget internationalt orienterede, hvorfor lokalpolitik ikke appellerer til så mange.
Selv har han altid interesseret sig for politik, og han har også tidligere haft lyst til at stille op til kommunalvalget.
– Familie og arbejde tager også en del af tiden, og man skal regne med, at det også kræver tid at passe sit mandat tilfredsstillende, hvis man bliver valgt. Men det er en fantastisk mulighed, at man kan stille op, og at man også kan stemme. Jeg er bange for, at stemmedeltagelsen ikke er så stor blandt folk med indvandrerbaggrund. Jeg snakker med rigtig mange af dem, og de siger, »når sådan en som dig stiller op, skal vi nok stemme«. Jeg håber, at flere vil deltage denne gang, men vi ved det først den dag, stemmerne bliver talt op, ræsonnerer Mohammad Amin Soleymani.
SF’erens tre mærkesager op til valget er gode forhold for børn og unge, respekt, værdighed og omsorg for ældre samt bedre inklusion – ikke mindst af borgere med indvandrerbaggrund.
– Det er på tide, at der kommer flere ind i byrådet med en anden etnisk baggrund. Vi kan jo godt benytte vores livserfaring og de mange ting, vi har været igennem, fastslår han.
Vi skal trygt kunne drikke vandet i hanen
Udgivet:24. september 2025, 14.21
Læsetid:2 minutter
Signe Munk og Anders Bøge har sendt os dette debatindlæg om vores drikkevand.
SUNDHED Morgenkaffen, den fyldte drikkedunk eller det iskolde glas vand, som du hungrer efter på en varm sommerdag. Vores rene drikkevand er en del af vores hverdag og et gode, vi i Danmark med rette er stolte af. Men det er et gode, vi skal passe på. For hvad gør vi, hvis vi ikke længere kan stole på, at vandet i hanen er rent?
Tallene fra Danmarks Naturfredningsforening er tydelige. I Skive er der fundet pesticidrester i 41 procent af de undersøgte drikkevandsboringer. I fem tilfælde var grænseværdien overskredet. Det er en alvorlig påmindelse om, at vi ikke kan tage rent drikkevand for givet.
Og hvad betyder det i praksis? Forestil dig en hverdag, hvor du skal købe kildevand på flasker til at koge kartofler til aftensmaden, lave kaffe eller fylde børnenes drikkedunke. Hvor du uge efter uge slæber dunke hjem fra supermarkedet, fordi du ikke kan bruge vandet i hanen. Det vil være dyrt og besværligt. Og det vil føles utrygt. Samtidigt vil det være en enorm belastning for miljøet, hvis vi alle sammen skal bruge millioner af plastflasker i stedet for at tappe vandet direkte fra hanen. Alternativt skal vi bruge milliarder på at rense drikkevandet.
Vi behøver ikke kigge langt for at se, hvad der sker, hvis vi ikke passer på. I Aalborg er man tvunget til at bruge 645 millioner kroner på at rense nitrat ud af drikkevandet. Det giver en ekstraregning på cirka 1.000 kroner om året i ti år for hver husstand. Det er penge, som gør det dyrere at leve uden, at aalborgenserne kan gøre fra eller til.
Drill baby, drill! – På salling!
Af Mette Sloth Høstgaard
Engvej 30, 7860 Spøttrup
Kandidat til kommunalvalget for SF
Det er ikke fordi jeg pludselig er blevet Trumpfan, men jeg er blevet meget optaget af vores
undergrund i de seneste måneder. Mandag eftermiddag var jeg på bustur til Ny Rybjerggård på
Nordsalling for at se en igangværende boring kaldet C:ash-projektet.
C: ash går ud på at pumpe vand med CO 2 (en slags danskvand) ned i de 55 millioner år gamle
askelag der ligger i undergrunden. ”Danskvandet” skal trænge ind i den porøse ”aske-sten” og
omdannes til kalkkrystaller. Derved bliver CO 2 blevet lagret dybt nede i jorden via en helt naturlig
proces. Kalkkrystallerne ændres ikke, de forbliver som de er i jorden. Simpelt, ufarligt og genialt.
Projektet er meget imponerende – og faktisk imponerende simpelt. (Hvis man kan kalde det
simpelt at bore 200-300 meter ned i jorden.)
Jeg håber virkelig at projektet viser sig at være skalerbart! Det vil kunne bidrage til at løse
klimaproblematikken og det vil kunne genere flere grønne jobs på Skivegenen. Måske kan det
også være en håndsrækning til landbruget og andre virksomheder.
Jeg har tidligere talt med direktør for Klimafonden, Anne-Mette S. Langvad, om alle de barrierer
der er, når nye ideer udvikles. Jeg fik indtryk af at de har kæmpet hårdt og længe for at starte dette
projekt. De har måttet ændre loven for at lykkes. Derfor synes jeg også at det er vigtigt, at vi
lægger mærke til fremskridtene og ikke mister tålmodigheden. Vi skal ikke bruge kommunale
midler, men der bør være et større politisk fokus på et projekt som dette her. Det overraskede mig
meget, at der ikke var nogen politikere med. Jeg var den eneste politiske kandidat. Så
banebrydende som det her er, så bør det få lidt mere medvind. Jeg ved at vores borgmester sidder
i bestyrelsen for Klimafonden Skive, men hvorfor gå så stille med dørene? Måske havde
barriererne været nemmere at overvinde, hvis de politiske armbevægelser var lidt større?
Men selvom jeg har rost projektet, så er der noget der nager mig. Vi ramte et ”bump” under vores
ellers meget begejstrede dialog ved boringen. Jeg spurgte om det på sigt skulle finansieres via
klimakreditter – altså om store virksomheder kan købe sig til CO 2 -reduktion. Det svarede Allan
Romvig (projektleder ved Klimafonden Skive) ja til. Jeg har 2 betænkeligheder ved det. Den ene er
den bekymring at det bliver en ”sovepude” for virksomhederne. Min frygt er at de stopper med at
nedbringe CO 2 -udledningen, hvis de kan købe sig til nem ”bortskaffelse”. Selv om det er godt at
fjerne så meget CO2 som muligt, hurtigst muligt, så må det ikke sætte udviklingen af nye ideer i
stå. Så der skal findes en måde hvorpå virksomhederne stadig ”holdes til ilden” så de fortsætter
med at gøre produktionerne mere bæredygtige. Vi redder ikke hele verden med C:ash – men vi
kommer et godt stykke af vejen!
Min anden bekymring er: Hvem ejer undergrunden? Hvem skal tjene penge på at lagre CO 2 ? Da
undergrunden er allemandseje, bør det være os alle – altså staten eller kommunen. Allan kunne
ikke svare på hvordan det bliver, men var enig i at undergrunden er allemandseje, som det står
skrevet i undergrundsloven. Derfor er det vigtigt at de penge der tjenes på det her, kommer
borgerne til gode – helst de lokale borgere.
Når dette er sagt, så har jeg (indtil videre) tillid til, at konceptet kan skrues sammen på en god
måde. Jeg glæder mig over den her spændende udvikling, og jeg tager hatten af for det store
arbejde som Klimafonde Skive og deres samarbejdspartnere har udført. Så derfor siger jeg: Drill
baby, drill!
Begrebet ”Kloge kvadratmeter” i Skive Kommune virker ikke særlig klogt – det virker dyrt!
Af Mette Sloth Høstgaard
Engvej 30, 7860 Spøttrup
Borgerrepræsentant i Klimaudvalget og kandidat for SF til næste byrådsvalg.
For nogle uger siden tog Børne- og Familieudvalget beslutning om at nedrive SFO’ens lokaler,
pedellens skur og en opbevaringskælder på Rødding Skole. Det gør de selvom alle lokalerne er i
brug. SFO’en skal nu ud at finde nye lokaler, og de lokale dagplejere mister deres legestue.
Beslutningen er taget fordi udvalget er pålagt at spare kvadratmeter, så kommunen kan spare på
det tilskud, der skal gives pr. kvadratmeter. Ifølge buget for 2024 så gives der et tilskud på 576
kr./m 2 . Så for at spare dette, skal bygninger rives ned. Man forventede at det med udgiften til
nedrivning ville tage ca. 6-8 år før omkostningerne er tjent ind. Beslutningerne er dog ”parkeret” for
en stund, da en ny lovstramning betyder at en stor del af bygningens materialer skal genanvendes.
Den proces fordyrer projektet. Hvor meget dyrere, ved udvalget ikke endnu!
Det forlyder at næste tur går til Lem, og her er det Børnehaven Birkelys nye lokaler fra 2018 og
Skovbørnehaven, som planlægges nedrevet. Det er selvfølgelig ikke endeligt afgjort endnu, det er
SFO’ens skæbne i Rødding heller ikke, men Peder Christensen (S) udmeldte til avisen i sidste
uge, at uanset om det kommer til at koste mere, så skal de rives ned! Når både udvalget og alle de
ramte intuitioner ved, at bygningerne enten er i brug eller ønskes til brug, så virker det meget
underligt at de skal rives ned, særligt når det drejer sig om nyere bygninger, som intet fejler. Jeg
kan ikke forstå at besparelserne ikke kan løses lidt smartere. Kan man ikke ændre i
tildelingsmodellerne eller leje ud til andre formål, så de bygninger, der ikke fejler noget, kan bestå. I
disse år, hvor klimakrisen fylder mere end nogen sinde, så undrer det mig, at den eneste løsning,
som udvalget kan komme i tanke om, er at smide væk!? Den kommende Klimalandsby i Håsum,
Ramsing, Vejby og Lem vil også gerne langtidsleje, eller eventuelt købe Skovbørnehaven. Der er
mange om buddet og alligevel forlyder det, at bygningerne skal rives ned!?
Udgangspunktet for ”kloge kvadratmeter” var at spare penge. I strukturaftalen vedtog alle
partierne, undtaget SF, at der skulle nedrives kvadratmeter hos alle små skoler og intuitioner, for at
spare på kvadratmetertilskuddet. Flere har spurgt og ansøgt om både at købe og leje bygningerne
i Lem, men alle har fået nej! Ansøgerne har ikke kun været den kommende private børnehave i
Lem, men også FDF-spejderne, som har brugt lokalerne tidligere, har ansøgt. Det virker som om
parterne bag ”kloge kvadratmeter” har glemt hvad formålet med strukturaftalen var, for de
planlagte nedrivninger kommer til at koste meget mere. Ifølge Peder Christensens udtalelse til
avisen i tirsdag den 7/5 – så må det koste hvad det vil! Det er spændende, hvor langt man er villig
til at gå for at modarbejde en privat børnehave i Lem, og hvor mange af skatteborgernes penge,
der skal kastes ind i den krig imod de lokale kræfter i de små samfund.
Vores borgmester har flere gange udtalt, at han ønsker en decentral kommune med små
decentrale skoler og institutioner, måske fordi de så kan ”skæres”/rives ned hver gang der skal
spares. Der er ingen visioner eller langsigtede planer i sigte, kun en ”skærekniv” og stor regning.
Endnu engang bruges virkelig meget af udvalgets tid, på at inspicere mursten og diskutere
småsager i stedet for at udstikke overordnede retningslinjer og visioner. Der er så mange andre
vigtige agendaer, som burde have mere plads i et børne- og familieudvalg.
Min sang om ”salamimetoden”, som jeg skrev sidste år kan bringes endnu engang:
Mel: Se min kjole
Se min kommune, den er endt på brættet
Skive for skive, bliver pølsen skåret ud.
Det er fordi, det' en decentral kommune,
og fordi de lukke skal sig selv.
Jeg havde ønsket, at den havde visioner.
Det vil vær' bedre, hvis udvalg' havde mod.
Det er fordi, jeg længes efter tryghed,
og fordi vi snart skal skær' igen.
Mette Sloth Høstgaard
Næstformand for SF Skive og kandidat til kommende byrådsvalg
Engvej 30
7860 Spøttrup
Fortrudt struktur for Skole og Dagtilbud i Skive Kommune??
På byrådsmødet i sidste uge, stod politikkerne i kø for at beklage strukturaftalen. Denne gang var
det problematikken omkring lukning af skolen og børnehaven i Selde, det drejede sig om.
Som tilskuer på kommunetv virkede det som om mange fra byrådet har fortrudt, at de ikke fik lagt
en bedre og mere langsigtet plan. Bedre sent end aldrig! Men så stop dog – og tænk jer om, inden I
fortsætter med at rulle en dårlig plan ud over hele kommunen.
45 børn er for lidt, det er for sårbart og for dyrt, det var der også flere af politikkerne der var
pludselig var ærlige nok til at sige! Så gør noget ved det, lav det om.
I skal også stoppe ”kloge-kvadratmeter-kniven” – fordi der er fare for, (i hvert fald på Lem Skole), at
der rives næsten nye bygninger ned, som allerede næste år skal erstattes med helt nye
tilbygninger, fordi den nye aftale om folkeskolen kræver en markant investering i bedre faglokaler.
På Lem skole har de ET faglokale, som bruges både til natur og teknik, håndarbejde og sløjd.
Savsmuldsstøv og håndarbejde er ikke to forenelige ting. Det er ikke hensigtsmæssigt og hvis Lem
Skole ikke får lov til at overtage de fine lokaler fra børnehaven Birkely, (som blev bygget i 2018), så
skal der findes en anden løsning. For mig virker det soleklart at strukturaftalen skal genbesøges før
der sker flere ”ulykker”.
Økologisk landbrug som klimavirkemiddel – fup eller fakta?
Mette Sloth Høstgaard
Engvej 30, 7860 Spøttrup
Borgerrepræsentant i Klimaudvalget og kandidat for SF til næste byrådsvalg.
Først og fremmest vil jeg slå fast, at jeg ikke er modstander af økologisk landbrug. Jeg køber selv
nogle økologiske varer, dog primært af dyrevelfærdsmæssige årsager. Eksotisk frugt foretrækker
jeg også som økologisk, fordi jeg ikke helt stoler på konventionelle produktioner uden for EU. Jeg
har tidligere købt det meste økologisk, fordi jeg faktisk troede at det var det bedste valg – også for
klima og biodiversitet. Desværre har jeg efterfølgende læst mig til, at økologisk landbrug er IKKE et
klimavirkemiddel og det står i vejen for mere natur.
Det er helt rigtigt at økologisk landbrug udleder færre Co2 ækvivalenter/ ha, men ikke pr. mængde
produceret produkt. Concito og FN’s klimapanel regner på udledningen pr. arealenhed, hvilket
giver det økologiske landbrug en klimafordel på papiret, men det har intet hold i virkeligheden. Hvis
vi regner med at der på verdensplan skal produceres den samme mængde mad – ligegyldigt om
det er kød eller bælgfrugter, så vil det kræve et sted i mellem 16% og 33 % (artikel af Thomas
Hebsgaard 2021) mere dyrkningsareal, hvis det skal dyrkes økologisk. Det er ikke så lidt når vi i
forvejen har forpligtet os i EU til at 30 % af det danske land skal være beskyttet natur, hvoraf 10 %
skal være beskyttet natur i 2030. Ifølge biodiversitetsrådet er kun 2,3 % af det danske areal
beskyttet natur, så hvis Danmark skal leve op til sit løfte, skal vi ikke have mere økologisk
landbrug. Jørgen E. Olesen (ekspert i landbrug og klima fra Århus Universitet) er mange gange
citeret for følgende: ”En total dansk omlægning til økologi vil være dårligt nyt for klimaet”. Det
samme gør sig gældende for kvælstofudledningen, som er lavere pr. ha for økologisk landbrug
kontra konventionelt landbrug, men højere pr. mængde produceret økologisk produkt kontra
konventionelt produceret produkt.
Så kan man jo påstå at det er bedre for biodiversiteten, men selvom der er mere biodiversitet i på
økologiske marker, så er der tale om så lidt, at det ikke batter noget i det store billede. Et stort
dansk forskningsprojekt, fra økologiforskningscenteret ICROFS, har konkluderet at moderne
økologisk landbrug ikke i sig selv garanterer forbedret biodiversitet, i bedste fald var der tale om
små forbedringer. Biologiprofessor Carsten Rahbek fra Københavns Universitet har udtalt
følgende: ” Alt landbrug er ødelæggende for biodiversiteten. Det kan godt være at der er 30 %
mere biodiversitet i økologiske marker, men 30 % mere af næsten ingenting, er stadig næsten
ingenting.” Det afgørende er altså ikke hvilken type landbrug der bliver drevet, men hvor meget
areal der ikke bliver drevet (underforstået udlagt til natur).
Mange sværger også til økologiske fødevarer for at undgå pesticidrester, og det har også tidligere
været en af mine egne kæpheste, men der er sket en betydelig udvikling på det område. Ifølge
DTU Fødevareinstituttet så er mængden af pesticidrester så lille at den ikke udgør en
sundhedsrisiko, særligt hvis man så vist muligt vælger danskproducerede varer. Jørgen E. Olesen
fra Århus Universitet er i en artikel i det digitale nyhedsmagasin Zetland citeret for følgende: ”En
mindre grad af målrettet forbrug af pesticider er faktisk gavnlig, fordi det kan øge udbytterne. Bare
tag kartofler – der kommer vi aldrig op på et fornuftigt udbytte uden af bekæmpe kartoffelskimmel
effektivt.” Han anbefaler altså at vi tåler et målrettet forbrug af pesticider af hensyn til klimaet.
Det eneste punkt hvor økologisk landbrug trumfer det konventionelle landbrug er på
dyrevelfærden. Her viser flere undersøgelser at dyrene har det bedre end hos det konventionelle
landbrug, nok primært fordi de har mere plads og kommer ud under den blå himmel. Jeg vil derfor
ikke konkludere at vi skal nedlægge det økologiske landbrug, men jeg ville ønske at vi kunne
lægge de økologiske dogmer, fra 80’erne, på hylden og finde en fælles mellemvej – altså en
mellemting imellem økologisk og konventionelt landbrug, med det bedste fra begge lejre. Dette
findes allerede i flere lande også i Europa. I nogle andre EU-lande må man godt sprøjte med
enkelte midler og stadig kalde sig økologisk landbrug.
I Danmark er der mange landmænd, som ønsker at producere på den måde, men der mangler
afsætningsmuligheder og politisk vilje til for alvor at sætte gang i udviklingen.
Det ærgrer mig meget, at vi ikke for en gangs skyld kan lægge følelserne til side, og acceptere
tingene som de er. Jeg ville også ønske at der var en mirakuløs løsning på alle vores problemer.
Jeg ville ønske at vi både kunne ophøre helt med at sprøjte, dyrke alt den mad vi har behov for,
sænke klimaaftrykket og samtidigt øge biodiversiteten markant, men det er desværre ikke muligt.
Vi er nødt til at vælge det mindste af flere onder, for at fikse de fleste af vores kriser. Det er så
vigtigt at vi vælger de rigtige løsninger nu.
”Kloge kvadratmeter” – nu også med forskelsbehandling!
Af Mette Sloth Høstgaard
Engvej 30, 7860 Spøttrup
Engvej 30, 7860 Spøttrup
Kandidat til kommunalvalget for SF
I Skive Kommune er der åbenbart forskel på om man bor i samme by som højtprofilerede politikere
eller ej – eller politikere der har brug for stemmer op til et spidskandidat-valg.
På økonomiudvalgsmødet den 8-10-2024 besluttede medlemmerne af udvalget at give borgerne i
Glyngøre en ekstra høring, forinden beslutning om nedrivning af flere bygninger på Glyngøre
Skole. Det skete efter at Skive Folkeblad havde skrevet om sagen. Herefter besluttede
medlemmerne også at give borgerne i Lem en ekstra høring før der tages endelig beslutning om
nedrivning af Børnehaven Birkely, Skovbørnehaven og dele af Lem Skole.
Alligevel er ingen borgere i Lem By blevet kontaktet. Der har løbende har været henvendelser fra
flere parter, som ønsker at benytte de tomme bygninger sammen med selve skolen, som også
ønsker at bruge bygningerne. Ingen kan derfor påstå, at de ikke har været bekendt med interesse
fra borgerne. Der har også løbene været skrevet i Skive Folkeblad om sagen. Så disse 2 sager
burde være sammenlignelige. På trods af dette, er der ikke taget kontakt til borgerne i Lem By.
På økonomiudvalgsmødet den 10-12-2024 stillede Anders Bøge (SF) derfor forslag om at
tilbagesende sagen til Børne- og Familieudvalget for at rette op på uretfærdigheden, men han blev
nedstemt. 2 stemmer imod 7. Det virker på mig som forskelsbehandling og det ønsker jeg en
forklaring på! Hvorfor kan Glyngøre få en ekstra høring af borgerne, når Lem ikke kan?
I Skive Kommune er der åbenbart forskel på om man bor i samme by som højtprofilerede politikere
eller ej – eller politikere der har brug for stemmer op til et spidskandidat-valg.
På økonomiudvalgsmødet den 8-10-2024 besluttede medlemmerne af udvalget at give borgerne i
Glyngøre en ekstra høring, forinden beslutning om nedrivning af flere bygninger på Glyngøre
Skole. Det skete efter at Skive Folkeblad havde skrevet om sagen. Herefter besluttede
medlemmerne også at give borgerne i Lem en ekstra høring før der tages endelig beslutning om
nedrivning af Børnehaven Birkely, Skovbørnehaven og dele af Lem Skole.
Alligevel er ingen borgere i Lem By blevet kontaktet. Der har løbende har været henvendelser fra
flere parter, som ønsker at benytte de tomme bygninger sammen med selve skolen, som også
ønsker at bruge bygningerne. Ingen kan derfor påstå, at de ikke har været bekendt med interesse
fra borgerne. Der har også løbene været skrevet i Skive Folkeblad om sagen. Så disse 2 sager
burde være sammenlignelige. På trods af dette, er der ikke taget kontakt til borgerne i Lem By.
På økonomiudvalgsmødet den 10-12-2024 stillede Anders Bøge (SF) derfor forslag om at
tilbagesende sagen til Børne- og Familieudvalget for at rette op på uretfærdigheden, men han blev
nedstemt. 2 stemmer imod 7. Det virker på mig som forskelsbehandling og det ønsker jeg en
forklaring på! Hvorfor kan Glyngøre få en ekstra høring af borgerne, når Lem ikke kan?
Der er forskel på sagsbehandlingstid hos Kystdirektoratet
Af Mette Sloth Høstgaard
Engvej 30, 7860 Spøttrup
Engvej 30, 7860 Spøttrup
Formand for SF Skive og kandidat til kommunalvalget 2025.
I tirsdags kunne vi i Skive Folkeblad læse at Kystdirektoratet ikke mener at hverken odderen,
badevandskvaliteten, roklubben eller privatretlige forhold, skal stå i vejen for et fjordbad ved Skive
Lystbådehavn. Den vurdering kunne de lave lynhurtigt! På Kystdirektoratets hjemmeside fremgår
det at den gennemsnitlige sagsbehandlingstid er 11 måneder. Når man tager det i betragtning at
byrådet først endeligt besluttede at etablere fjordbadet i april, så er det gået usædvanligt stærkt –
også når man inddrager alle de forhold de skulle vurdere – og at der har været en sommerferie.
Det er nye takter. Jeg håber at vi ser mere til den hurtige sagsbehandlingstid i Skive Kommune.
Jeg håber også at det er en god beslutning at etablere et fjordbad i Skive. Jeg er nemlig meget i
tvivl om fjordbadet overhovedet kan bruges i sommerhalvåret? Det er ikke mange der nyder at
bade i uigennemsigtigt vand, slet ikke her på egnen hvor vi er forkælet med mange gode
badestrande. Det vil formentlig tage en del år inden vi forhåbentlig har klar vand i Skive Fjord og til
den tid er fjordbadet allerede slidt. Men der er selvfølgelig også mange, som kan lide at vinterbade.
I tirsdags kunne vi i Skive Folkeblad læse at Kystdirektoratet ikke mener at hverken odderen,
badevandskvaliteten, roklubben eller privatretlige forhold, skal stå i vejen for et fjordbad ved Skive
Lystbådehavn. Den vurdering kunne de lave lynhurtigt! På Kystdirektoratets hjemmeside fremgår
det at den gennemsnitlige sagsbehandlingstid er 11 måneder. Når man tager det i betragtning at
byrådet først endeligt besluttede at etablere fjordbadet i april, så er det gået usædvanligt stærkt –
også når man inddrager alle de forhold de skulle vurdere – og at der har været en sommerferie.
Det er nye takter. Jeg håber at vi ser mere til den hurtige sagsbehandlingstid i Skive Kommune.
Jeg håber også at det er en god beslutning at etablere et fjordbad i Skive. Jeg er nemlig meget i
tvivl om fjordbadet overhovedet kan bruges i sommerhalvåret? Det er ikke mange der nyder at
bade i uigennemsigtigt vand, slet ikke her på egnen hvor vi er forkælet med mange gode
badestrande. Det vil formentlig tage en del år inden vi forhåbentlig har klar vand i Skive Fjord og til
den tid er fjordbadet allerede slidt. Men der er selvfølgelig også mange, som kan lide at vinterbade.
Energibelønning til ”produktions-Danmark” Ja tak!
Af Mette Sloth Høstgaard
Engvej 30, 7860 Spøttrup
Engvej 30, 7860 Spøttrup
Formand for SF Skive og Kandidat til kommunalvalget
I forbindelse med C:ASH-projektet på Nordsalling blev jeg opmærksom på, at der ikke umiddelbart
er lagt op til at noget som helst af den forventede indtjening fra projektet, skal tilbageføres til vores
kommune.
Til dem der ikke læste mit seneste læserbrev om dette: C:ASH går ud på at pumpe vand med CO 2
(en slags danskvand) ned i de 55 millioner år gamle askelag der ligger i undergrunden.
”Danskvandet” skal trænge ind i den porøse ”aske-sten” og omdannes til kalkkrystaller. Derved
bliver CO 2 blevet lagret dybt nede i jorden via en helt naturlig proces. Kalkkrystallerne ændres ikke,
de forbliver som de er i jorden.
I den forbindelse genlæste jeg artikel publiceret i den 27. marts i år af Business Region MidtVest
med overskriften: ” Gevinsterne ved VE bør også gavne de lokalsamfund, der gør omstillingen
mulig”
Artiklen handler om at det er uretfærdigt, at kommunerne der lægger jord til VE anlæg får for lidt ud
af det, og derfor går projekterne i stå. Der er brug for et større økonomisk incitament end grøn
pulje for at få velvilje hos borgerne. Her forslår de indførsel af et kommunalt "CO₂-
udviklingsbidrag” for VE, hvor man indfører et afgiftsbaseret bidrag pr. enhed lagret CO₂. Det
kunne fungere ved, at hver gang der lagres et ton CO₂, afsættes et fast beløb til
værtskommunens kasse. Fordelen er, at kommunens indtægt vokser proportionalt med aktiviteten
– en løbende, automatisk indtægt der varer hele projektets levetid. Det lyder meget rimeligt i mine
ører.
Eksempel: Hvis bidraget sættes til 5 kr. pr. ton CO₂, og en kommune lagrer 1 million ton om året,
vil kommunen få 5 mio. kr. årligt direkte til sit budget fra denne aktivitet. Disse penge skal så
benyttes til særligt til glæde for de borgere, der får generne, og til resten af kommunen. Det skal
være værtskommunen, der afgør hvordan de bruges.
I artiklen opfordrede direktør for Rådet for Grøn Omstilling og sekretariatschef hos Business
MidtVest regeringen og folketinget til at handle nu og sørge for motivation til VE projekter. Det
samme bør gælde for C:ASH projektet. Pengene skal tilbage til kommunen! Nu er det
”produktions-Danmarks” tur!
I forbindelse med C:ASH-projektet på Nordsalling blev jeg opmærksom på, at der ikke umiddelbart
er lagt op til at noget som helst af den forventede indtjening fra projektet, skal tilbageføres til vores
kommune.
Til dem der ikke læste mit seneste læserbrev om dette: C:ASH går ud på at pumpe vand med CO 2
(en slags danskvand) ned i de 55 millioner år gamle askelag der ligger i undergrunden.
”Danskvandet” skal trænge ind i den porøse ”aske-sten” og omdannes til kalkkrystaller. Derved
bliver CO 2 blevet lagret dybt nede i jorden via en helt naturlig proces. Kalkkrystallerne ændres ikke,
de forbliver som de er i jorden.
I den forbindelse genlæste jeg artikel publiceret i den 27. marts i år af Business Region MidtVest
med overskriften: ” Gevinsterne ved VE bør også gavne de lokalsamfund, der gør omstillingen
mulig”
Artiklen handler om at det er uretfærdigt, at kommunerne der lægger jord til VE anlæg får for lidt ud
af det, og derfor går projekterne i stå. Der er brug for et større økonomisk incitament end grøn
pulje for at få velvilje hos borgerne. Her forslår de indførsel af et kommunalt "CO₂-
udviklingsbidrag” for VE, hvor man indfører et afgiftsbaseret bidrag pr. enhed lagret CO₂. Det
kunne fungere ved, at hver gang der lagres et ton CO₂, afsættes et fast beløb til
værtskommunens kasse. Fordelen er, at kommunens indtægt vokser proportionalt med aktiviteten
– en løbende, automatisk indtægt der varer hele projektets levetid. Det lyder meget rimeligt i mine
ører.
Eksempel: Hvis bidraget sættes til 5 kr. pr. ton CO₂, og en kommune lagrer 1 million ton om året,
vil kommunen få 5 mio. kr. årligt direkte til sit budget fra denne aktivitet. Disse penge skal så
benyttes til særligt til glæde for de borgere, der får generne, og til resten af kommunen. Det skal
være værtskommunen, der afgør hvordan de bruges.
I artiklen opfordrede direktør for Rådet for Grøn Omstilling og sekretariatschef hos Business
MidtVest regeringen og folketinget til at handle nu og sørge for motivation til VE projekter. Det
samme bør gælde for C:ASH projektet. Pengene skal tilbage til kommunen! Nu er det
”produktions-Danmarks” tur!
Der var et fint billede af 2 meget motiverede mennesker i Fokus på Skive og omegn, som blev omdelt med Skive Folkeblad i går d. 24. September 2025. Under det fine billede kan du læse lidt om hvad SF Skive ønsker for Skive Kommune. 
Guldpakke til vores børn – ja tak
Udgivet:26. september 2025, 16.14
Mette Sloth Høstgaard skriver om investeringer på børneområde
NORMERINGER Nye toner fra Socialdemokratiet. Helle Madsen fra Socialdemokratiet skrev i avisen et læserbrev, hvori hun vil give flere penge til færre børn.
Hun kaldte det guldpakke til børnene. Ligeledes oplæste Kim Jepsen, (borgmesterkandidat S) på byrådsmødet tirsdag i sidste uge, at han er enig i at der skal investeres på området. Det er nye, men gode toner.
I SF mener vi at skal investeres både i almenområdet og specialområdet. Det skal ske over en årrække – ellers batter det ikke. Selvom vi har minimumsnomeringer (i gennemsnit) i Skive Kommune, så ved vi stadig ikke hvordan det står til i de enkelte institutioner – særligt i ydertimerne.
Der kan godt være steder, hvor normeringen stadig er for dårlig. Hvorfor skal vores »guld« nøjes med minimumsnomeringer, hvor sygemeldinger, barsler, vikarer og dele af ledelsen tælles med, selvom de ikke er »på gulvet« hos børnene?
Hvorfor er der ikke fokus på normeringen i SFO’erne, særligt nu hvor børnene med kortere dage skal tilbringe mere tid her?
Hvis Skive Kommune gerne vil tiltrække børnefamilier, så skal vi da investere i det gode børneliv. Jeg foreslår at Skive Kommune laver sine egne mål for normering og andel af faglærte, som er højere end det minimum som loven kræver. Både for skoler, SFO og daginstitutioner.
Hvorfor ikke stile efter at være en god kommune for børnene og dermed børnefamilierne? SF vil gerne være med til at give børnene »guldpakken«!
Anni Due skriver om diabetes og kost.
KOST Tankerne om et sundt liv ligger mig nært, som daglig virke som sygeplejerske, gennem snart 40 år, har jeg desværre set en udvikling i den forkerte retning både for børn og voksne
Tallene for diabetes er stærkt stigende.
I dette læserbrev vil jeg tage udgangspunkt i børnene, da det er der, vi som voksne kan prøve at gøre en forskel.
Type 2-diabetes hos børn er en stigende, sjælden form for diabetes, der primært er forbundet med overvægt og en arvelig disposition og som udvikler sig over lang tid. Sygdommen er mere aggressiv hos børn end hos voksne, hvilket kan føre til hurtigere udvikling af følgesygdomme.
Jeg tænker, som kommune, at vi kan prøve at gøre en forskel og jeg tager udgangspunkt i, hvad Svendborg kommune indførte helt tilbage i 2012, nemlig en mad og måltidspolitik i de kommunale institutioner. Det betyder slut med kager, slik og sodavand i børnehaver og skoler, for at give børn og unge en sundere hverdag.
Jeg husker tydeligt, da jeg selv boede i Svendborg på det tidspunkt, at mange forældre stillede sig tvivlende og nogle med modstand til ordningen, i dag er det blot en helt naturlig ting, ingen kager, slik eller sodavand, ej heller til fødselsdage.
Jeg undre mig over regeringens nye tiltag med at slik og chokolade bliver billigere, når vi kender udviklingen af livsstilssygdomme i Danmark.
Jeg synes, at vi i Skive Kommune skal prøve at få indført en mad-og måltidspolitik, vi vil jo alle vores børn det bedste.
Handelschef jubler over nyt torv
Udgivet:23. september 2025, 13.40
Anni Due
Sønderhede 8, 7860 Spøttrup
BYLIV Jeg synes, det er fantastisk at Posthustorvet skal omdannes til et mere attraktivt sted og forhåbentlig få flere mennesker til byen, både skibonitter men også folk udefra. Vi kan jo se, hvordan skøjtebanen kan trække unge mennesker til.
Hvad så resten af året? Steen B Nielsen, du er handelschef for Skive by og må da , udover basketballbane og bordtennis, som ikke i første omgang bliver til noget, have andre visioner for Posthustorvet, udover flere grønne træer!
Jeg kontaktede dig i juli sidste år som tilflytter til kommunen, og jeg synes, at Skive har brug for nogle tiltag for at gøre byen mere attraktiv.
Jeg foreslog dig den gang, at lave en torvedag, lørdag formiddag, en til to gange om måneden, med frugt, grønt, blomster og evt. små boder med de ting, som de lokale kan sælge på torvet.
Jeg fik svaret, at det havde været forsøgt før din tid som handelschef – så har man jo også lagt ansvaret fra sig – men at der havde været et marked i august måned sidste år og det ville man prøve igen.
Jeg har svært ved at forstå, at hvad der kan fungere rigtig godt i andre byer, ikke kan fungere i Skive. Er det fordi vi ikke er udholdende nok eller gør nok opmærksom på os selv?
Når nu det nye Posthustorv står færdigt, vil det da være oplagt at forsøge sig med torvedage også så vi kan få liv i resten af byen og forhåbentlig til gavn for de små butikker.
Nyt byråd med retning
Anders Bøge (SF) skriver om udvikling i Skive Kommune i den kommende valgperiode.
RETNING Skive Kommune har gennem flere år satset på Big Blue, Glattrup Stien og Glyngøre Maritime Center.
Når det nye byråd træder til, er det tid til at fokusere på, hvad der skal udvikles på de kommende år.
SF vil gerne fokusere på at binde bydele og landsbyer sammen. Når vi ser på bydele, skal der arbejdes med et stiforløb, hvor vi sikrer børn, kan fra kvarteret omkring Ydunsvej, får en sikker skolevej til Brårup Skole. Vi skal sikre der fra Egerishave kommer en sikker vej til Kulturcenter Skive (KCS)
Jeg håber forsvaret får mulighed for at flytte deres plads overfor KCS tilbage til kasernen. Det kan give plads til at bygge et visionært boligområde overfor KCS.
Vi er så småt begyndt at tale om at gøre Skives Midtby mere grøn samtidig med vi arbejder med en mere trafiksikker skolevej. Det kræver lidt mod at gøre nogle veje ensrettet for, at sikre en skolevej. SF ser de ensrettede veje som en forudsætning for at have en midtby, hvor børn trygt kan cykle i skole
Noget af det Klimalandsbyer har bidraget med er Fællesskaber, der tør fokusere på at de enkelte landsbyer skal fremme det de er gode til. Det skal vi udvikle videre på.
Jeg er helt bevist om at vandløb fastholder nogle sognegrænser, det er tid til at bygge bro over disse vandløb for at styrke fællesskabet. Vi skal sætte fokus på det der er den enkelte landsbys styrke, på den måde får vi nogle klynger, der giver plads til forskellighed og til at leve forskellige liv.
Det er et byråds fornemste opgave at sætte rammer der udfyldes af os der vælger at bo i Skive Kommune. Byrådet skal holde sig fra at designe kasser, som vi tror borgerne gerne vil leve i.
Det er et oplæg, som det tager tid at gennemføre og der er helt sikkert også andre gode forslag. Lad os bruge det første år af den nye byrådsperiode til at sætte retning og derefter komite hinanden til at det er den retning vi følger.
BØRNETAL Peter Hahn, du skriver i et læserbrev i Skive Folkeblad den 6/9-25, at »vore børn er vor fremtid – lad os prioritere fremtiden!«
Der er ikke noget, jeg kunne være mere enig i.
Der er så bare noget, jeg ikke helt forstår?
Hvor var socialdemokraterne dit nye parti, da SF lagde på bordet, at skal vi sørge for de unges udvikling, uddannelse, så må vi, med det faldende børnetal der er i Skive kommune se i øjnene, at det er nødvendigt at lukke nogle af de små skoler og få tilpasset undervisningen, så vi kan give vores børn/børnebørn den bedst mulige start på livet.
Vi skal turde se forældrene i øjnene og melde klart ud, skolelukning, nogen steder, er en nødvendighed også for, at det ikke ender som i Selde, at forældrene selv må lukke skolen!
Lad os nu arbejde frem mod færre men bedre skoler, få etableret gode kørselsordninger til de børn, der må få længere til skole.
Der ligger en flot rapport fra KL’s analyseafdeling tilbage fra 2020, som du nævner, så lade os tage udgangspunkt i den.
SF går efter borgmesterkontoret
SF’s spidskandidat i Skive Kommune vurderer, at mange af Skive Kommunes Venstre-borgmester Peder Christian Kirkegaards 4.173 personlige stemmer i 2021 i år bliver flyttet til kandidater fra andre partier
KV25 Politikere i Skive Kommune er ved at køre sig selv i position til kommunalvalget den 18. november. Blandt de store spørgsmål er, hvem der skal efterfølge Peder Christian Kirkegaard (V) på borgmesterkontoret.
SF peger nu på partiets egen spidskandidat, Anders Bøge, Lihme.
– Jeg taler med andre politikere om det. Flere af os ser ikke en åbenlys afløser for Peder Christian. Jeg er sikker på, at han ville fortsætte som borgmester, hvis han havde valgt at genopstille. Peder Christian var måske ikke så samlende i sin første periode som borgmester, men det har han været siden. Det oplever jeg også, der er bred enighed om blandt borgere i Skive Kommune, siger Anders Bøge.
Mandag mødes medlemmer af Skive Byråd til forhandling om Skive Kommunes budget for næste år. Herefter forventer Anders Bøge, låget bliver taget af, så der kommer fuld damp på valgkampen.
Stærkt kort
Anders Bøge ser Alfred Brunsgaard (V), Kim Jepsen (S), Per Jeppesen (S-L) og sig selv som de mest sandsynlige bud på Skive Kommunes næste borgmester. Han vurderer bookmakere nu nok vil satse på Alfred Brunsgaard som vinder, mens Anders Bøge og Per Jeppesen nok står lige, hvis det er op til en bookmaker at sætte tal på.
– Venstre står stærkt i Skive Byråd nu, det giver Alfred et godt kort, vurderer Anders Bøge.
I landspolitik er både Venstre og Socialdemokratiet svækket siden kommunalvalget i 2021, mens SF med 14,7 procent vælgertilslutning (Voxmeter) nu står meget stærkt siden folketingsvalget i 2022.
– Det er ikke sikkert, det slår igennem lokalt, hvor personer betyder meget i forhold til parti. Under kommunalvalget i 2021 fik Peder Christian Kirkegaard mere end 4.000 personlige stemmer. Når de skal fordeles under valget den 18. november, kan jeg sagtens forestille mig, at mange af de stemmer går til kandidater fra andre partier end Venstre, siger Anders Bøge.
Signe Munk-effekt
Han kigger også mod Fur, når han skal vurdere sin egen chance for det store sæde i Skive Byråd – her bor SF’s næstformand Signe Munk.
– Jeg har joket med, at stiller Signe op til kommunalvalg i Skive, bliver hun borgmester. Hun er en meget stærk politiker, som også er meget tydelig på vores egn, og det tror jeg faktisk kan komme os til gode, mener Anders Bøge.
De fleste er enige om, at valget den 18. november bliver det mest spændende i Skive Kommune i mange år.
SF har (haft) borgmestre i andre kommuner. Anders Bøge husker ikke, at en SF’er er blevet borgmester på socialdemokratiske stemmer.
– Jeg kan godt forestille mig en alliance mellem Venstre, SF og Skive-Listen, som gør en af de tre partiers spidskandidater til borgmester. Det afgørende for Skive Kommunes næste borgmester bliver, at han eller hun kan skabe det brede samarbejde i byrådet, vi har haft i mange år, fastslår Anders Bøge.
SF i Skive Kommune har indgået valgforbund med Enhedslisten. Der var snak om, at Alternativet skulle med i et valgforbund, men det parti stiller ikke op i Skive Kommune.
Anders Bøge blev medlem af Skive Byråd i 2007. Han er 66 år og bor i Lihme med Anni Due, som også stiller op for SF i Skive Kommune.
